Afsnit 317

Ankestyrelsen om en vurdering af kommunens afgørelse efter § 97, stk. 2, om ændring af anbringelses- sted for et barn under 10 år. Dermed har plejeforældre, støtteperson eller venskabsfamilie til et anbragt barn under 10 år ret til på barnets vegne at anmode Ankestyrelsen om at foretage en vurdering af afgørelsen i tilfælde, hvor kommunen træffer afgørelse om ændret anbringelsessted. Imidlertid har barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie ikke partsstatus i forbindelse med anmodningen. Med barnets lov er aldersgrænsen for selvstændig partstatus sat ned til 10 år i sager om ændring af anbringelsessted. Det vil sige, at børn fra 10 år og opefter selvstændigt kan udøve partsbeføjelser, dvs. at de bl.a. har mulighed for selv at klage til Ankestyrelsen over en afgørelse om ændret anbringelsessted, jf. § 145, stk. 1. Børn under 10 år har derimod ikke selvstændigt mulighed for at udøve partsbeføjelser, herunder i forhold til afgørelser om ændring af anbringelsessted. Derfor er der med § 98, stk. 3, en særlig ordning, hvor plejeforældre, støtteperson eller venskabsfamilie til børn under 10 år har ret til på barnets vegne at bede Ankestyrelsen om en vurdering af en truffet afgørelse om ændret anbringelsessted. Der er tale om de situationer, hvor kommunen har truffet afgørelse om ændring af anbringelsesstedet for et barn under 10 år med samtykke fra forældre, og afgørelsen derfor ikke vil blive påklaget af parten eller parterne, hvorved der skal ske prøvelse af kommunens afgørelse i Ankestyrelsen. Adgangen til at anmode om en vurdering, det vil sige en second opinion, gælder alene de tilfælde, hvor afgørelsen er truffet af kommunen og dermed med samtykke fra parterne. Hvis en afgørelse om ændring af anbringelsessted træffes af børne- og ungeudvalget uden samtykke fra forældrene og/eller af barnet, i de tilfælde, hvor barnet er fyldt 10 år, sker prøvelsen af afgørelsen i stedet for ved, at parten eller parterne påklager afgørelsen til Ankestyrelsen. I disse tilfælde kan der således ikke anmodes om en vurdering, det vil sige en second opinion, af barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie. Ordningen efter § 98, stk. 3, består i, at plejeforældre, støtteperson eller venskabsfamilie til et barn under 10 år på barnets vegne kan bede Ankestyrelsen om en uvildig vurdering, hvis kommunen har truffet VEJ nr 9148 af 15/03/2024108 afgørelse om ændret anbringelsessted. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor barnet giver udtryk for ikke at være enig i dette, eller plejeforældre, støtteperson eller venskabsfamilie vurderer, at afgørelsen ikke er til barnets bedste. Af hensyn til at hindre unødige skift for barnet bliver en anmodning om Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen efter § 98, stk. 3, tillagt opsættende virkning, jf. § 2, nr. 21, i lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. Det vil sige, at flytningen af barnet sættes i bero, indtil Ankestyrelsen har behandlet sagen. Hvis særlige forhold gør det påkrævet, kan kommunen dog samtidig med afgørelsen om valg af anbringelsessted eller ændret anbringelsessted træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor socialtilsynet har truffet afgørelse om ophør af en plejefamilies godkendelse, eller andre forhold gør det nødvendigt at effektuere afgørelsen straks. Formålet med bestemmelsen er at styrke hensynet til barnets behov for kontinuitet i opvæksten i og med, at der sikres flere øjne på sagen og en uvildig vurdering i de tilfælde, hvor barnet endnu ikke har en alder, så barnet selvstændigt kan udøve partsbeføjelser. Desuden skal bestemmelsen sikre, at børn ikke bliver flyttet af årsager, som ikke er til barnets bedste, f.eks. udelukkende på grund af økonomiske hensyn, ligesom det kan være relevant i sager, hvor f.eks. plejefamilier oplever, at barnet eller den unge flyttes som følge af samarbejdsproblemer med kommunen. Udgangspunktet er, at en anmodning fra plejeforældrene, støttepersonen eller venskabsfamilien efter § 98, stk. 3, sker på barnets vegne. Det vil sige, at det som udgangspunkt må lægges til grund, at baggrunden for anmodningen er, at barnet har givet udtryk for ikke at være enig i kommunen afgørelse om ændret anbringelsessted. Dog kan der være tilfælde, hvor barnets alder, modenhed eller funktionsevne betyder, at barnet ikke selv kan udtrykke sin holdning til afgørelsen, eller ikke er i stand til at vurdere, om en ændring i anbringelsesstedet er til barnets eget bedste. Derfor er det ikke et krav, at barnet skal være imod kommunens afgørelse om ændret anbringelsessted. Barnets eller den unges holdning bør imidlertid indgå i Ankestyrelsens vurdering af sagen, og afgørelsen om ændret anbringelsessted skal således altid ses i forhold til hensynet til barnets bedste. Ankestyrelsen bør således være opmærksom på, at anmodningen ikke alene bør være begrundet i rent personlige hensyn for plejefamilien, støttepersonen eller venskabsfamilien. Ankestyrelsen bør i den forbindelse også være særligt opmærksom på de konkrete forhold i den enkelte sag, herunder barnets eller den unges støttebehov og eventuelle funktionsnedsættelser hos barnet eller den unge eller forældrene. Ankestyrelsen skal behandle en anmodning, jf. § 98, stk. 3, efter reglerne i § 153.