Afsnit 315

§ 97, stk. 2, samtykke fra forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, jf. dog § 98, stk. 4. Såfremt der ikke kan opnås samtykke, skal afgørelsen træffes af kommunens børne- og ungeudvalg, jf. stk. 4. Bestemmelsen er afgrænset til afgørelser om ændring af anbringelsessted. Der gælder således ikke de samme betingelser for en afgørelse om eksempelvis behandling eller uddannelse, der kan træffes efter § 97, stk. 2. Hensynet er, at en ændring af barnets eller den unges anbringelsessted kan føles som en meget indgribende afgørelse for forældrene og for barnet eller den unge. Derfor kræver en ændring af anbringelsesstedet samtykke fra forældrene og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år. Det gælder uanset, om anbringelsen af barnet eller den unge uden for hjemmet er iværksat med eller uden samtykke. Kommunen skal på baggrund af den løbende opfølgning med barnet eller den unge på anbringelsesstedet træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted, i det omfang det anses for nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen. I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås samtykke, forudsætter en ændring af anbringelsesstedet som hovedregel, at der træffes afgørelse i børne- og ungeudvalget om, hvorvidt grundlaget for at flytte barnet eller den unge er til stede. Børne- og ungeudvalget træffer afgørelse om at ændre anbringelsesstedet i de tilfælde, hvor det anses nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen, og hvor udvalget vurde- rer, at barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsesstedet, herunder af hensyn til barnets eller den unges behov for kontinuitet i anbringelsen.