Afsnit 309

herefter træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted efter § 52. Faktisk flytning af et barn eller en ung fra ét anbringelsessted til et andet forudsætter således både en afgørelse om ændret anbringelsessted og en afgørelse om valg af anbringelsessted. Formålet med § 97, stk. 2, er at sikre, at kommunen har adgang til at træffe de nødvendige beslutninger om barnets eller den unges forhold under hensynet til formålet med anbringelsen. Det kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor forældrene ikke ønsker at samarbejde med kommunen, eller hvis kommunen vurderer, at der er behov for en afgørelse om barnets eller den unges forhold, som forældrene ikke er enig i. I så fald kan kommunen således træffe afgørelse efter § 97. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det vurderes, at det er nødvendigt at foretage en lægelig undersøgelse af barnet eller den unge, eller at barnet eller den unge skal skifte skoletilbud, og forældrene er imod. Det kan i sådanne situationer potentielt være kritisk for barnets eller den unges sundhed, trivsel og udvikling, at der er adgang til at træffe de fornødne beslutninger. Samtidig har kommunen en pligt til at træffe de fornødne afgørelser, når det er nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen. Ankestyrelsen har tidligere fastslået følgende, der knytter sig til den dagældende servicelovs § 69, stk. 2: Ankestyrelsens principmeddelelse nr. 9-20: En muslimsk mor ønskede, at hendes søn på seks år, der var anbragt uden for hjemmet, blev omskå- ret. Kommunen traf afgørelse om afslag på omskæring. Det daværende sociale nævn afviste at behandle sagen, da nævnet vurderede, at der var tale om faktisk forvaltningsvirksomhed. Ankestyrelsen vurderede, at der var tale om en egentlig afgørelse, der kunne påklages. Grunden hertil var, at spørgsmålet var af væsentlig, personlig betydning for forældremyndighedsindehaveren, ligesom indgrebet ville være meget indgribende over for drengen. Vedr. ændring af anbringelsessted