Vejledning om anbringelse (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 307

Del 307 af 350
ret for den daglige omsorg for barnet eller den unge, jf. § 97, stk. 1. Dette indebærer, at kommunen har en vidtgående adgang til at træffe beslutninger om barnet eller den unges forhold, når det er nødvendigt. Det er dog fortsat forældremyndighedsindehaverne, der bevarer retten til at bestemme over mere personli- ge forhold vedrørende barnet eller den unge. Når et barn eller en ung bliver anbragt uden for hjemmet, bliver forældremyndigheden således ikke frataget forældrene. Det betyder, at der vil være en række forhold, som det som udgangspunkt alene er forældrene, der kan tage stilling til. I nogle tilfælde kan barnet eller den unge selv tage et spørgsmål op. Det beror på lovgivningen inden for det enkelte område, hvilke rettigheder barnet eller den unge har. Retten til at bestemme over en række meget personlige forhold vedrørende barnet eller den unge tilkom- mer således under en anbringelse fortsat forældremyndighedsindehaveren. Som typiske eksempler på VEJ nr 9148 af 15/03/2024103 spørgsmål, som det tilkommer forældrene at træffe bestemmelse om, kan nævnes spørgsmål om dåb (navngivning) og konfirmation. I forhold til forældrenes ret til at bestemme i forhold til konfirmation har Ankestyrelsen tidligere fastslået følgende i en principmeddelelse, der. knytter sig til den dagældende servicelovs § 69, stk. 1: Ankestyrelsens principmeddelelse nr. 1-17: Ankestyrelsen fastslår i en konkret sag, at udgangspunktet er, at forældrene bevarer retten til at tage stilling til en række personlige forhold om barnet, selv om barnet er anbragt. Dette følger af forældrean- svarsloven. Det følger dog også af forældreansvarsloven, at der skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed. Hvis barnet eller den unge, som er anbragt uden for hjemmet, har et udtrykkeligt ønske om egne personlige forhold, og forældrene modsætter sig dette, må kommunen vurdere, om det af hensyn til formålet med anbringelsen er nødvendigt, at ønsket imødekommes. Kommunen kan således i særlige tilfælde træffe beslutninger om barnets eller den unges forhold, når det er nødvendigt. Kommunen skal i så fald træffe en begrundet afgørelse herom, som forældremyndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 12 år, kan klage over. I en konkret sag havde kommunen truffet afgørelse om konfirmation af en ung under anbringelsen trods manglende samtykke fra forældremyndighedsindehaverne. Ankestyrelsen fandt, at det var i overensstemmelse med hensynet til den unge og formålet med anbringel- sen at imødekomme den unges udtrykkelige ønske om at blive konfirmeret. Ankestyrelsen fandt også, at der ikke var væsentlige hensyn i den konkrete sag, der talte imod, at den unge blev konfirmeret under sin anbringelse.