Afsnit 297

om indsatsen skal justeres, eller om der er behov for yderligere afdækning eller undersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. §§ 19, 20, 25 eller 26. Kommunen skal desuden løbende tage stilling til tilrettelæggelsen af opfølgningen og vurdere, om der er behov for at udarbejde eller revidere barnets plan, jf. § 91, eller ungeplanen, jf. § 108, eller revidere relevante dele af den helhedsorienterede plan, jf. § 110, eller et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, herunder om der er behov for at genindbringe sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. ungdomskriminalitetslovens §§ 21 og 54, stk. 3. Kommunen skal først og fremmest vurdere, om indsatsen skal ændres, det vil sige om indsatsen bidrager til at nå de konkrete mål, der er opstillet i barnets plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan, og om barnet eller den unge profiterer af indsatsen. I forlængelse heraf skal kommunen vurdere, om barnet eller den unge trives og udvikler sig alderssvarende i forhold til barnets eller den unges ressourcer og støttebehov. Samtidig bør kommunen her være opmærksom på, om der er sket en udvikling hos barnet eller den unge eller den samlede familie, som betyder, at der kan være grundlag for at revidere indsatsen. Det kan både være relevant, hvis barnet eller den unge eller familien har opnået en forbedret trivsel, eller hvis udviklingen vurderes at gå den forkerte vej. Det kan f.eks. være, hvis barnet eller den unge kommer i stigende mistrivsel med misbrug, kriminalitet, selvskade eller skolefravær. Derudover bør kommunen være opmærksom på, at barnets eller den unges behov kan ændre sig over tid, ligesom der kan være behov for at være særligt opmærksom på overgange, f.eks. i forbindelse med skolestart eller overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Endvidere skal kommunen i sager, hvor støttebehovet har afsæt i en funktionsnedsættelse eller en kronisk eller langvarig lidelse hos barnet eller den unge, være opmærksom på, om der som supplement til de iværksatte indsatser efter §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120 også kan være behov for at tilbyde hjælp og støtte efter bestemmelserne i kapitel 8 i VEJ nr 9148 af 15/03/202498 barnets lov. Der henvises til vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier for yderligere uddybning. Kommunen skal endvidere vurdere, om der er behov for yderligere afdækning eller undersøgelse af barnets eller den unges behov. Det følger af §§ 19, 20, 25 og 26, at der er fleksibilitet i forhold til kommunens undersøgelse af barnets behov i den enkelte sag. Det stiller krav til kommunens opfølgning, idet det er relevant, at kommunen løbende tager stilling til, om der kan være grundlag for at foretage en nærmere undersøgelse af behovet hos barnet eller den unge eller den samlede familie. Det kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor der indledningsvist er foretaget en afdækning af støttebehovet, men hvor kommunen i forbindelse med den løbende opfølgning bliver opmærksom på, at det kan være relevant at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter § 20. Det vil også kunne være tilfældet i sager, hvor eksempelvis bekymrende adfærd hos barnet eller den unge giver anledning til at afdække, om adfærden kan have afsæt i en psykisk funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge. § 95, stk. 4, forpligter ligeledes kommunen til løbende at tage stilling til tilrettelæggelsen af opfølgnin- gen. Det gælder også i tilfælde, hvor der træffes afgørelse om en ny indsats, og hvor der som følge heraf skal tages stilling til tilrettelæggelsen af opfølgningen, jf. § 95, stk. 3. Formålet med den løbende stilling- tagen til behovet for opfølgning er at sikre, at det ikke bliver sagens omstændigheder og barnets eller den unges behov på tidspunktet for den første opfølgning, der alene kommer til at diktere den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen. Barnets eller den unges behov i forhold til opfølgningen kan ændre sig over tid, ligesom der kan ske en udvikling i konteksten omkring barnet eller den unge, der betyder, at det er nødvendigt at tage beslutningen om tilrettelæggelse af opfølgningen op til revision. Det drejer sig både om hyppigheden, tidspunkt og formen for opfølgning mm. Der kan også være omstændigheder i den enkelte sag, der betyder, at det kan være relevant i en periode at skrue op eller ned for kadencen for opfølgning. Der kan også ske en omvæltning i barnets eller den unges liv, f.eks. hvis barnet eller den unge skal skifte anbringelsessted, der betyder, at der pludselig opstår et behov for at følge hyppigere op i en periode. Der kan også ske en udvikling i sagen, der betyder, at kommunen skal tage beslutningen om udarbejdelse af barnets plan efter § 91, stk. 1, eller ungeplanen efter § 108, op til revision. Dermed skal kommunen i forbindelse med den løbende opfølgning vurdere, om der er behov for at udarbejde en barnets plan eller en ungeplan. Det kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor det indledningsvist er besluttet, at der ikke er behov for at udarbejde en barnets plan eller en ungeplan, men hvor der undervejs i sagens forløb iværksættes en mere indgribende indsats efter §§ 32, 46 eller 47, der betyder, at der opstår et behov for at udarbejde en barnets plan eller en ungeplan. I tilfælde, hvor der træffes afgørelse om anbringelse efter §§ 46 eller 47 er kommunen, jf. § 91, stk. 2, forpligtet til at udarbejde en barnets plan. Det kan også være relevant i tilfælde, hvor barnet eller den unge i forbindelse med den løbende opfølgning giver udtryk for et ønske om, at der alligevel udarbejdes en barnets plan eller en ungeplan. Kommunen skal derudover løbende vurdere om der er behov for at revidere barnets plan eller ungeplanen eller den helhedsorienterede plan. En revision kan eksempelvis være relevant i tilfælde, hvor de konkrete mål vurderes at være opnået, og der derfor er behov for at opstille nye mål for barnets og den unges trivsel og udvikling. Det kan også være relevant i tilfælde, hvor indsatsen justeres, og der derfor er behov for at justere de konkrete mål i barnets plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan. Der kan yderligere være tilfælde, hvor der ikke er behov for en revision af barnets plan eller ungepla- nen, men alene behov for justeringer i indsatsen. Som eksempel herpå kan en indsats i form af en kontaktperson, der ikke fungerer optimalt på grund af relationen mellem den unge og den pågældende kontaktperson, justeres ved, at der findes en ny kontaktperson. Et andet eksempel kan være en anbringel- sessag, hvor der er opstået problemer, som kan løses ved, at anbringelsesstedet modtager den nødvendige VEJ nr 9148 af 15/03/202499 supervision. Omvendt foretages der normalt en revision af barnets plan, ungeplanen eller relevante dele af den helhedsorienterede plan, hvis der skal ske ændringer i barnets eller den unges behandling, eller hvis der skal foretages nærmere undersøgelser af barnets eller den unges forhold eller lignende, der har betydning for de konkrete mål i planen. I forbindelse med den løbende opfølgning skal kommunen dokumentere overvejelser og beslutninger på sagen i relevant omfang. Det er både relevant af hensyn til, at man i sagens akter kan se kommunens tidligere overvejelser i forbindelse med opfølgningen, og af hensyn til at andre myndigheder eller børne- og ungerådgivere senere kan tage stilling til sagen. Selvom det vurderes, at der ikke er behov for at justere indsatsen eller revidere de konkrete mål i barnets plan eller ungeplanen, kan det alligevel være relevant at dokumentere, at der er taget stilling til det i forbindelse med opfølgningen. Således kan det også give rådgiveren, barnet eller den unge og familien et fælles grundlag for den fremadrettede opfølgning. Kommunen kan med fordel bruge barnets plan som et aktivt redskab i opfølgningen og således dokumen- tere direkte i planen, hvilke forhold opfølgningen har berørt, og hvad der konkret er taget stilling til og eventuelt er besluttet. Barnets plan kan også blive et redskab, som barnet eller den unge og forældrene kan bruge til dels at se tilbage på sagens forløb, dels fremad i forhold til at opnå det overordnede formål med støtten. Revision af planen på bagrund af den løbende opfølgning