Afsnit 295

skal finde sted på det tidligste af følgende tidspunkter: 1) Når afdækningen eller undersøgelsen, som er foretaget sideløbende med en støttende indsats efter § 32, stk. 4, eller en anbringelse efter §§ 46 eller 143, af barnets eller den unges behov efter §§ 19, 20, 25 eller 26 er afsluttet, eller 2) tre måneder efter iværksættelse af indsatsen efter bestemmelserne i §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120. De tre måneder løber fra det tidspunkt, hvor afgørelsen om, at der skal iværksættes en indsats, er truffet. Det gælder uanset, om indsatsen iværksættes sideløbende med eller på baggrund af en afdækning eller undersøgelse af barnets eller den unges behov. Det vil sige, at i de tilfælde, hvor der er foretaget en afdækning eller undersøgelse før iværksættelse af indsatsen, løber fristen på tre måneder fra afgørelsen om indsatsen og er uafhængig af forløbet for afdækningen eller undersøgelsen, der således allerede er afsluttet. I tilfælde, hvor indsatsen igangsættes sideløbende med afdækningen eller undersøgelsen, skal kommunen efter stk. 2, nr. 1, som udgangspunkt følge op, når afdækningen eller undersøgelsen er afsluttet. Dog gælder, at hvis afdækningen eller undersøgelsen ikke er afsluttet inden tre måneder efter iværksættelse af indsatsen, så er dette det senest mulige tidspunkt for kommunens første opfølgning i sagen. VEJ nr 9148 af 15/03/202496 Kommunen er forpligtet til at følge op senest tre måneder efter, at der er iværksat en indsats. Tidsfristen skal desuden ses i sammenhæng med tidsfristen for udarbejdelse af barnets plan, jf. § 91, stk. 1, og ungeplanen, jf. § 108, stk. 3. Kommunen skal her være opmærksom på, at der i nogle tilfælde kan være behov for at følge op på et tidligere tidspunkt. Iværksættelsen af en indsats efter bestemmelser i §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120 kan således betyde en radikal ændring af barnets eller den unges tilværelse. Derfor kan der allerede kort tid efter iværksættelsen af en indsats vise sig nye eller ændrede behov, som betyder, at der er behov for at følge op på barnets trivsel og udvikling og på, om indsatsen skal ændres. Der kan f.eks. være tale om, at man sideløbende med indsatsen har iværksat en undersøgelse, og at man på den baggrund finder ud af, at barnets eller den unges behov er mere omfattende end først antaget, og at der derfor er behov for en anden og mere indgribende indsats. Der er med barnets lov ikke krav om opfølgning med minimum seks måneders interval. Det er således alene den første opfølgning i sagen, der er lovfastsat. Derudover beror det på en socialfaglig vurdering i den enkelte sag, hvor ofte der herefter skal følges op. Hensigten er, at den løbende opfølgning skal afspejle behovet i den enkelte sag på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Barnet eller den unge og forældrene kan altid anmode kommunen om at ændre tilrettelæggelsen af opfølgningen i en sag om generelle, støttende indsatser, anbringelse eller ungestøtte. Kommunen skal i disse tilfælde foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er grundlag for at handle på anmodningen. Hvis kommunen ikke finder grundlag for at imødekomme anmodningen, vil der ikke være tale om en forvaltningsretlig afgørelse, og dermed er der ikke klageadgang. Beslutning om tilrettelæggelse af opfølgning