Vejledning om anbringelse (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 174

Del 174 af 350
stk. 1, om at gøre anbringelsen permanent. Det betyder, at kommunen fortsat skal føre tilsyn med barnet og herunder revidere barnets plan og vurdere, om der er grundlag for at ændre indsatsen eller hjemgive barnet. Desuden gælder reglerne for samvær og kontakt jf. kapitel 10 i barnets lov, ligesom forældremyn- dighedsindehaveren skal have tilbudt en støtteperson jf. § 75. Der kan ikke fastsættes betaling for en permanent anbringelse efter § 67, stk. 1, jf. § 187, stk. 2. 179. § 67, stk. 2, betyder, at en permanent anbringelse efter § 67, stk. 1, er uden tidsbegrænsning. Herved forstås, at de almindelige regler om genbehandling efter § 50 ikke skal følges, og at anbringelsesgrundla- get således ikke skal tages op til genbehandling uden, at der er klaget i sagen, eller at kommunalbestyrel- sen vurderer, at der ikke længere er grundlag for en permanent anbringelse. Anbringelsen skal således være en permanent anbringelse. Kommunalbestyrelsen har alene pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse af barnet eller den unge, hvis der foreligger væsentligt ændrede forhold, som uddybes i punkt 185 nedenfor.