Vejledning om anbringelse (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 173

Del 173 af 350
en ung, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst tre år, fortsat skal være anbragt uden for VEJ nr 9148 af 15/03/202452 hjemmet i en permanent anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Det er ikke et krav, at der foreligger et anbringelsesgrundlag på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om at gøre anbringelsen permanent. Grundlaget for afgørelsen om permanent anbringelse er alene barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet, og afgørelse om en permanent anbringelse kan således træffes, selvom der ikke længere er et anbringelsesgrundlag efter de almindelige regler om anbringelse. Afgørelsen kan træffes af børne- og ungeudvalget, uanset om barnet eller den unge har været anbragt med eller uden samtykke efter henholdsvis §§ 46 eller 47, og uanset om barnet stadig har et støttebehov. Betingelsen i § 67, stk. 1, 1. pkt. om, at barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet i mindst tre år, gælder ikke, hvis bestemmelsen i § 68, stk. 2, finder anvendelse. Der henvises til punkt 189 for uddybning af § 68, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indstille til børne- og ungeudvalget, at der skal træffes en afgørelse efter § 67, stk. 1, uanset om forældrene anmoder om at få barnet eller den unge hjemgivet. For børn og unge, der har været anbragt i mere end tre år, vil muligheden for at træffe en sådan afgørelse når som helst under anbringelsen medvirke til at give børn og unge tryghed i anbringelsen, så de ikke skal være usikre på, om de kan blive boende eller ej, hvis de føler sig tæt knyttet til anbringelsesstedet. En afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter § 67, stk. 1, kan træffes både for børn og unge, der har været anbragt på samme anbringelsessted, og for børn og unge, der har været anbragt på flere anbringelsessteder. Det afgørende er barnets eller den unges tilknytning til det aktuelle anbringelsessted sammenholdt med tilknytningen til forældrene. Særligt om permanent anbringelse på et børne- og ungehjem 177. § 67, skt. 1, finder anvendelse for børn og unge, der er anbragt i plejefamilier, men kan også anvendes i forhold til børn og unge, der er anbragt på et børne- og ungehjem. Et barn eller en ung kan således godt have en stærk tilknytning til et børne- og ungehjem, dels i form af tilknytning til en eller flere pædagoger eller andet personale, dels i forhold til selve stedet og omgivelserne. Det vigtige er, at barnet eller den unge oplever anbringelsesstedet som sit hjem og føler et stærkt tilhørsforhold til stedet og de omsorgspersoner, der er på stedet. Barnet eller den unge kan også være tæt knyttet til andre børn på anbringelsesstedet, skolen, fritidsakti- viteter mv. Barnet eller den unges følelsesmæssige tilknytning til en eller flere personer vil være en forudsætning for, men ikke eneafgørende for, at træffe afgørelse efter § 67, stk. 1. I vurderingen af barnets eller den unges tilknytning til børne- og ungehjemmet skal det imidlertid indgå, om det kan forventes, at børne- og ungehjemmet har rammer, der sikrer, at der fortsat er personer, som kan være en del af barnets eller den unges tilværelse både gennem hele anbringelsen og efter anbringelsen. Barnet eller den unges tilknytning til et anbringelsessted kan ikke i almindelighed antages at ophøre, fordi en ansat, som barnet eller den unge er særlig knyttet til, for eksempel barnets eller den unges kontaktpæ- dagog, forlader stedet. I vurderingen af barnets eller den unges tilknytning til børne- og ungehjemmet bør det imidlertid indgå, om det kan forventes, at opholdsstedet eller institutionen har rammer, der sikrer, at der fortsat vil være omsorgspersoner, som kan være en del af barnets eller den unges tilværelse gennem hele anbringelsen. Det er også baggrunden for, at det forventes, at bestemmelsen fortrinsvis vil blive anvendt for børn i plejefamilier, da man her har større sikkerhed for, at de personer, som barnet er tilknyttet, forbliver på anbringelsesstedet hele barndommen igennem. VEJ nr 9148 af 15/03/202453 Kommunens opgaver under en permanent anbringelse