Vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (Delvejledning 1 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 88

Del 88 af 123
nisationer, som virker lokalt, og andre frivillighedsinitiativer også af mindre formaliseret art. Kommunen kan dog ligeledes beslutte at samarbejde på tværs af kommunegrænser om aktiviteter, der dækker et større geografisk område, f.eks. når en frivillig social organisation eller forening yder en frivillig social indsats over for børn, unge og deres familier i et større område uden geografisk at være etableret i hver enkelt kommune. Kommunen kan i disse situationer vælge at støtte organisationer, foreninger eller aktiviteter, VEJ nr 10073 af 19/12/202325 der ikke har adresse i den pågældende kommune. Kommunen kan tillige vælge at støtte frivillige sociale foreninger og aktiviteter, der relaterer sig til opgaver, der er forankret i regionsregi. Kommunen bør sigte mod et bredt samarbejde med forskellige typer af frivillige sociale organisationer og foreninger eller andre frivillige sociale aktører. Samarbejdet med den frivillige sektor kan inddrages i kommunens tilrettelæggelse af opgaveløsningen i forskellige sociale indsatser, herunder støtteperson, jf. § 53, stk. 2, i barnets lov, og venskabsfamilier, jf. § 54, stk. 2, i barnets lov. For yderligere om støtteper- soner og venskabsfamilier henvises til vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov Det er vigtigt, at samarbejdet baseres på kendskab til og respekt for de forskellige vilkår, der kendetegner hhv. en kommunal myndighed og en frivillig social organisation eller forening. Respekt for den frivillige indsats egenart og styrke og kommunalbestyrelsens myndighedsansvar for den sociale indsats er således grundlæggende forudsætninger. I den sammenhæng er det vigtigt, at de frivillige sociale organisationer og foreninger er tydelige om deres værdigrundlag og formål og om, hvordan deres frivillige sociale indsats kan gøre en forskel for børn, unge og deres familier. Formålet med § 17 er at sikre, at kommunalbestyrelserne - ud fra lokale ønsker og forhold - arbejder på at fremme samarbejdet med den lokale frivillige sociale sektor på børne- og ungeområdet med henblik på at skabe gode rammer for og styrke den frivillige indsats. Formålet er videre at sikre et bedre samspil mellem de frivillige sociale organisationer og foreningers aktiviteter og de offentlige tilbud for børn, unge og deres familier. En styrkelse af samarbejdet har endvidere til hensigt at gavne de børn og unge og forældre, der har brug for hjælp og støtte, og gavne det lokale forebyggende arbejde.