Vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (Delvejledning 1 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 71
Del 71 af 123
tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes
skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til
at revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert 4. år. Dette indebærer, at kom-
munalbestyrelsen skal udarbejde skriftlige beredskaber til sikring af forebyggelse, tidlig opsporing og
behandling af sager, hvor der er viden eller mistanke om, at et barn eller en ung har været udsat for
overgreb. Beredskabet skal omfatte hele kommunens børne- og ungeområde, herunder daginstitutioner,
skoler, sundhedspleje, tandpleje m.v., og det skal være koordineret på tværs af disse sektorer samt med
kommunens forvaltninger, afdelinger m.v.
Beredskabet skal understøtte, at en konkret sag, hvor der er viden eller mistanke om, at et barn eller
en ung har været udsat for overgreb, behandles kvalificeret i kommunens institutioner m.v. samt i
kommunens forvaltning. Børne færdes i større grad online, hvormed digitale krænkelser kan finde sted.
Beredskabet skal understøtte, at det kommunale fagpersonale, der er beskæftiget på børne- og ungeområ-
det, er i stand til tidligt at opspore, hvis et barn eller en ung har en adfærd, der kan være udtryk for,
at barnet eller den unge er udsat for overgreb. Endvidere skal beredskabet understøtte, at fagpersonerne
har kendskab til, hvordan de skal handle i disse situationer. Kommunens fagpersoner på børne- og
ungeområdet bør derfor have kendskab til beredskabet og de procedurer, beredskabet skal beskrive og
være i stand til at efterleve procedurerne i praksis. Begrebet fagpersoner skal forstås bredt og omfatter
blandt andet frontlinjepersonale som pædagoger, skolelærere m.v., ledere af kommunens institutioner
og tilbud m.v. samt ansatte i den kommunale forvaltning på børn og ungeområdet som eksempelvis
familierådgivere, børne- og ungerådgivere m.fl.