Udbudsloven § 152
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 10 af 10.1.2023
En ordregiver skal, jf. § 151, stk. 1 eller 2, som bevis for, at der ikke er grundlag for udelukkelse, jf. § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 6, og for, at minimumskravene til egnethed er opfyldt, jf. § 140, kræve den dokumentation, der henvises til i §§ 153-155, 157 og 158.
Stk. 2. Ordregiveren kan ikke kræve andre former for dokumentation end dem, der er nævnt i §§ 153-155, 157 og 158, samt dokumentation krævet i henhold til § 141.
Stk. 3. Ordregiveren skal så vidt muligt kræve de former for dokumentation, der fremgår af e-Certis, når disse er dækkende for ordregiverens behov.
Stk. 4. Ansøgere og tilbudsgivere, der er optaget på en officiel liste over godkendte økonomiske aktører, jf. § 156, kan for hver kontrakt forelægge ordregiveren et certifikat for optagelse udstedt af den kompetente myndighed. Dette certifikat træder i stedet for dokumentationen, der er nævnt i §§ 153-155, 157 og 158. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for certifikater for optagelse på andre EU-medlemsstaters officielle lister over godkendte økonomiske aktører, der kun kan accepteres fra ansøgere og tilbudsgivere, der er etableret i den medlemsstat, som fører den officielle liste.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen opkræver gebyr som betaling for serviceattester. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om gebyrets størrelse.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 152". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 152". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.