Udbudsloven § 83

Lovtekst – § 83

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1564 af 16.12.2015

En ordregiver kan endvidere anvende udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse ved nye bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er en gentagelse af tilsvarende tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, og som udføres af den økonomiske aktør, der blev tildelt den oprindelige kontrakt af den samme ordregiver, under følgende betingelser:

1) Bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne er i overensstemmelse med et grundlæggende projekt.

2) Den oprindelige kontrakt herom blev tildelt i henhold til en procedure i overensstemmelse med § 55.

3) Udbudsmaterialet til det oprindelige udbud af det i nr. 1 nævnte grundlæggende projekt angiver omfanget af eventuelle yderligere bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser og betingelserne for tildeling heraf.

4) Muligheden for at anvende denne fremgangsmåde er anført i det oprindelige udbudsmateriale. Ordregiveren skal tage den anslåede samlede værdi af de nye bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser i betragtning ved anvendelse af § 6.

5) Der er ikke forløbet mere end 3 år efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 83". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel
Udbudsloven § 83 | Forklaring med eksempler