Tinglysningsafgiftsloven § 9

Lovtekst – § 9

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1083 af 1.7.2020

Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, alene én afgift på 1.750 kr. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.750 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på 1.730 kr.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne for at betale afgift efter stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Ved tinglysning af kommuners overdragelse af fast ejendom til et af kommunen helt eller delvis ejet aktie- eller anpartsselskab, der sker som led i gennemførelsen af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, beregnes alene en afgift på 1.400 kr., såfremt ejerskiftet er tinglyst i perioden fra og med den 1. januar 2011 til og med den 31. december 2011.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 9". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel