Tinglysningsafgiftsloven § 10

Lovtekst – § 10

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 843 af 23.8.2019

Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift efter § 7 for tinglysning af:

1) Ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller, der finder sted som følge af opløsning af formuefællesskab.

2) Længstlevende ægtefælles indtræden i afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser.

3) Optagelse af realkreditlån eller fiskeribanklån til afløsning af lån omfattet af § 1 i lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v.

4) Erklæringer om, at pant i fast ejendom er omfattet af tinglysningslovens § 37 a, som er tinglyst til og med den 31. december 2017. Den i 1. pkt. nævnte erklæring skal vedrøre eksisterende sampantsætninger for samme pantsikrede beløb og i samme faste ejendomme, som er tinglyst senest den 31. december 2016. Der skal ved anmeldelsen af en erklæring efter 1. pkt. tillige afgives en erklæring om, at tinglysningen er omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 2. Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift efter § 7 for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet. Tilsvarende gælder tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, ligningslovens § 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Stk. 3. Stk. 2 finder anvendelse, uanset om der overtages prioritetsgæld i ejendommen.

Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder anvendelse på gave i henhold til testamentarisk bestemmelse.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for udformningen af erklæringen efter stk. 1, nr. 4, 3. pkt.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 10". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel