Sygedagpengeloven § 58d

Lovtekst – § 58d Sygedagpengeloven

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 223 af 19.2.2021

Sygedagpenge efter dette kapitel til lønmodtagere ansøges, beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler.

Stk. 2. Uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden til og med den 31. marts 2021 for en person, der efter §§ 58 b og 58 c har ret til sygedagpenge, og som inden den 31. marts 2021 når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

Stk. 3. Reglerne om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b og 6 finder ikke anvendelse for lønmodtagere omfattet af dette kapitel.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 58d". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel