Skriftlig fremsættelse (9. december 1999) - L 147 § 28

, stk. 2.

Lovforslaget åbner med andre ord f.eks. ikke op for,

at private arbejdsgivere kan indhente oplysninger om jobansøgeres

væsentlige sociale problemer, hvis jobansøgeren ikke har givet

samtykke til det.

Med lovforslaget lægges der heller ikke op til

ændringer i den gældende retstilstand om, i hvilke tilfælde

der må foretages samkøring i den offentlige forvaltning.

Efter lovforslaget videreføres den gældende

retstilstand om, hvornår private må behandle oplysninger om

personnumre. Dog åbnes der op for, at oplysninger om personnumre kan

behandles med udtrykkeligt samtykke.

5. Efter lovforslaget får en registreret

person en række rettigheder, som betyder, at den

pågældendes retsstilling styrkes i forhold til den gældende

registerlovgivning.

Den registrerede person får således (som

udgangspunkt)

ret til at modtage underretning fra den dataansvarlige om, at

der indsamles oplysninger om vedkommende,

ret til indsigt i forbindelse med, at der behandles

oplysninger om vedkommende, herunder ret til at få meddelelse om

behandlingens formål, om kategorierne af modtagere af oplysningerne, og

tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer,

ret til at gøre indsigelse mod, at behandling af

oplysninger finder sted, således at behandlingen skal ophøre,

hvis indsigelsen er berettiget,

ret til at gøre indsigelse mod, at den

pågældende undergives afgørelser, der har retsvirkninger

for eller i øvrigt berører den pågældende i

væsentlig grad, og som alene er truffet på grundlag af

elektronisk behandling,

ret til at få oplysninger, der er urigtige eller

vildledende, berigtiget, slettet eller blokeret, samt i den forbindelse at

forlange, at en tredjemand, hvortil oplysningerne om vedkommende er

videregivet, underrettes herom, og

ret til at klage til vedkommende tilsynsmyndighed over

behandling af personoplysninger om den pågældende.

Herudover opstiller lovforslaget snævre

grænser for, i hvilke tilfælde der - uden den enkelte forbrugers

samtykke - kan videregives oplysninger om forbrugeren til en anden virksomhed

til brug ved markedsføring.

Det kan - kort fortalt - kun ske, hvis der er tale om

»generelle kundeoplysninger«. Oplysningerne må dog ikke videregives,

hvis forbrugeren har gjort indsigelse herimod, herunder ved at få

registreret i CPR, at han generelt ikke ønsker henvendelser i

markedsføringsøjemed. Virksomheden skal tjekke i CPR, om

forbrugeren har frabedt sig henvendelser i

markedsføringsøjemed. Har forbrugeren ikke gjort det, skal

virksomheden rette henvendelse til forbrugeren med oplysning om retten til at

gøre indsigelse mod videregivelsen og give forbrugeren ret til at

gøre indsigelse på en nem måde inden for en frist på

14 dage. Videregivelsen må først finde sted, når

14-dagesfristen er udløbet, hvis forbrugeren vel og mærke ikke

har gjort indsigelse.

Lovforslaget indeholder ikke længere regler om

direkte uanmodet markedsføring. Sådanne regler vil blive

foreslået indsat i markedsføringsloven i forbindelse med

implementeringen af fjernsalgsdirektivet (direktiv 97/7/EF om

forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg).

Et lovforslag herom vil blive fremsat i januar 2000.

6. Lovforslaget indeholder regler om

behandlingssikkerhed.

Disse regler indebærer bl.a., at den dataansvarlige

skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske

foranstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt

tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer

uvedkommende til kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid

med loven.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler

om sikkerhedsforanstaltningerne. Dette vil ske med udgangspunkt i den

nuværende praksis.

7. Lovforslaget indeholder en anmeldelsesordning

for behandlinger af oplysninger, som foretages for henholdsvis den offentlige

forvaltning, private dataansvarlige og domstolene.

Efter den foreslåede anmeldelsesordning skal alle

behandlinger som udgangspunkt anmeldes forudgående til vedkommende

tilsynsmyndighed. Desuden skal visse behandlinger tillige kontrolleres inden

iværksættelsen. Det gælder bl.a. behandlinger af

oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.

En række typer af behandlinger, hvor det i

betragtning af de behandlede oplysninger ikke er sandsynligt, at de

registreredes rettigheder eller frihedsrettigheder krænkes, er dog

fritaget for anmeldelse.

For forvaltningsmyndighederne betyder de foreslåede

regler, at der ikke - som i dag - skal udarbejdes registerforskrifter ved

oprettelse af registre.

8. Det almindelige tilsyn skal efter lovforslaget

varetages af Datatilsynet. Datatilsynet foreslås organiseret på

samme måde, som Registertilsynet er organiseret i dag. Datatilsynet

skal således udgøre én uafhængig myndighed, som

består af et råd og et sekretariat. Datatilsynets opgaver vil i

det væsentlige svare til de opgaver, som Registertilsynet har efter den

gældende registerlovgivning.

Det foreslås, at Domstolsstyrelsen skal føre

tilsyn med domstolenes behandling af personoplysninger vedrørende

domstolenes administrative forhold. Med hensyn til de judicielle funktioner

gives der den registrerede mulighed for at appellere dataansvarlige domstoles

afgørelser vedrørende behandling af personoplysninger til

højere retsinstans (typisk vedkommende landsret).

9. Lovforslaget indeholder i øvrigt

definitioner af en række databeskyttelsesretlige begreber, regler om

erstatnings- og strafansvar samt afsluttende bestemmelser, herunder

ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dette skal ses i lyset af, at

direktivet om behandling af personoplysninger skulle have været

implementeret senest den 24. oktober 1998.

10. Samlet er det min opfattelse, at der med

reglerne i lovforslaget opnås den rette balance mellem på den ene

side hensynet til at sikre borgernes privatliv og personlige integritet og

på den anden side hensynet til at bevare og udbygge en effektiv

offentlig administration og et privat erhvervsliv, som ikke

pålægges unødige byrder.

Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til det høje

Tings velvillige behandling.