Skovloven § 32
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 122 af 1.2.2017
Miljø- og fødevareministeren skal udpege en bestyrelse for Produktionsafgiftsfonden efter indhentet udtalelse fra de repræsentative brancheorganisationer.
Stk. 2. Bestyrelsen har til opgave at fordele fondens midler og at påse, at forvaltningen af midlerne sker i overensstemmelse med § 31, stk. 1, og regler fastsat i medfør af §§ 30 og 33 og lovgivningen i øvrigt.
Stk. 3. Ministeren kan meddele påbud til bestyrelsen om at berigtige forhold, der strider mod § 31, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af §§ 30 og 33.
Stk. 4. Ministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem, som har handlet i strid med bestemmelser fastsat efter §§ 30 og 33.
Stk. 5. Medlemmer af bestyrelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, skal erstatte denne.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 5 gælder også for revisorer. Er et revisionsselskab valgt til revisor, er både selskabet og den revisor, som revisionen er overdraget til, erstatningsansvarlige.
Stk. 7. Beslutning om at anlægge søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer og om erstatningskravets størrelse træffes af bestyrelsen eller af ministeren.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 32". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 32". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.