§ 301. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 301 i retsplejeloven fastlægger en pligt for parterne i en retssag til at give de udmeldte mænd (syns- eller skønsmænd) mulighed for at bese eller gøre sig bekendt med forretningens genstand, såfremt genstanden befinder sig under deres rådighed eller værge.
Når en syns- eller skønsforretning skal finde sted, har parterne at give de udmeldte mænd lejlighed til at bese eller gøre sig bekendt med forretningens genstand, for så vidt denne er i deres værge eller under deres rådighed. Vægrer en part sig uden lovlig grund herved, finder bestemmelsen i § 344, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Er forretningens genstand i tredjemands værge, og nægter han de udmeldte adgang til at iagttage den, kan vedkommende part derom henvende sig til den ret, hvor afhjemlingen skal ske. Skønner retten, at tredjemands vægring ifølge grundsætningerne i § 299 er ubeføjet, pålægges det ham at tilstede skønsmændene adgang inden en vis frist. De i §§ 299 og 300 givne regler bliver i øvrigt i sådant tilfælde at anvende.
Kort sagt
§ 301 i retsplejeloven fastlægger en pligt for parterne i en retssag til at give de udmeldte mænd (syns- eller skønsmænd) mulighed for at bese eller gøre sig bekendt med forretningens genstand, såfrem...
Eksempler
Adgang til private ejendomme ved skønsforretning
I en sag om bygningsskade skal skønsmanden undersøge skadens omfang på en ejendom. Parterne skal sikre, at skønsmanden får adgang til ejendommen, der er under deres rådighed.
Tredjemands nægtelse af adgang
En tredjemand ejer en grund, hvor der findes et objekt, der skal vurderes i sagen. Hvis tredjemand nægter adgang, kan parten anmode retten om at pålægge adgang, hvis nægtelsen ikke er berettiget.
Vægring uden lovlig grund
Hvis en part uberettiget nægter skønsmanden adgang til en bil, som er genstanden for sagen, kan retten anvende § 344, stk. 2, og sanktionere parten for hindring af sagens oplysning.
Almindelige misforståelser
- •At alle vægringer er ulovlige – faktisk kan vægring være berettiget, hvis der foreligger lovlig grund.
- •At tredjemand altid kan nægte adgang – retten kan pålægge adgang, hvis nægtelsen ikke er sagligt begrundet.
- •At parterne kan undlade at give adgang uden konsekvenser – § 344, stk. 2, giver mulighed for sanktioner ved uberettiget vægring.
Almindelige spørgsmål
Hvad menes med "uden lovlig grund" i stk. 1?
"Uden lovlig grund" betyder, at vægringen ikke er baseret på en gyldig eller saglig årsag, som for eksempel beskyttelse af fortrolige oplysninger eller andre beskyttelsesværdige hensyn i overensstemmelse med loven.
Kan tredjemand kræve erstatning for at give adgang til genstanden?
Loven indeholder ikke specifikke regler herom i § 301, men henviser til reglerne i §§ 299 og 300, hvor tredjemand kan kræve forudbetaling eller sikkerhed for udgifter i forbindelse med fremlæggelse af dokumenter eller adgang.
Hvad sker der, hvis tredjemand ikke efterkommer et pålæg om adgang?
Hvis tredjemand uden lovlig grund nægter adgang, kan retten pålægge adgang, og tredjemand kan blive sanktioneret efter reglerne i § 178, som omhandler retslige konsekvenser ved nægtelse.
Kan parterne selv forhindre skønsforretningen ved at nægte adgang?
Nej, hvis en part uden lovlig grund nægter adgang, kan retten anvende sanktioner i henhold til § 344, stk. 2, som kan føre til negative retsfølger for parten.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: