§ 169. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 169 sikrer en balance mellem offentlighedens ret til oplysning og hensynet til fortrolighed i det offentlige arbejde.
Tjenestemænd eller andre, der handler i offentligt eller dermed ligestillet hverv, må ikke uden samtykke af vedkommende myndighed afkræves vidneforklaring om forhold, med hensyn til hvilke der i det offentliges interesse påhviler dem tavshedspligt. For medlemmer af Folketinget kræves samtykke af tingets formand og vedkommende minister.
Stk. 2. Nægtes samtykke, kan retten, såfremt forklaringens afgivelse findes at være af afgørende betydning for sagens udfald, pålægge vedkommende myndighed over for retten at redegøre for grundene til nægtelsen. Finder retten herefter, at hensynet til hemmeligholdelse bør vige for hensynet til sagens oplysning, kan den bestemme, at vidneforklaring skal afgives. Dette gælder dog ikke, hvis nægtelsen er begrundet med hensynet til statens sikkerhed, til dens forhold til fremmede magter eller med hensynet til tredjemands liv eller helbred.
Kort sagt
§ 169 sikrer en balance mellem offentlighedens ret til oplysning og hensynet til fortrolighed i det offentlige arbejde. Tjenestemænd og lignende, som har tavshedspligt i kraft af deres hverv, kan ikke...
Eksempler
Polititjenestemand nægter at vidne uden samtykke
En polititjenestemand, der har kendskab til oplysninger dækket af politiets interne tavshedspligt, kan ikke uden politiets ledelses samtykke tvinges til at afgive forklaring i retten.
Medlem af Folketinget skal have formandens og ministerens samtykke
Hvis en sag kræver forklaring fra et folketingsmedlem om fortrolige politiske forhold, kræves samtykke fra både tingets formand og ministeren, før vidneforklaring kan afkræves.
Retten tilsidesætter myndighedens afslag ved alvorlig sag
Hvis en myndighed nægter at give samtykke til vidneforklaring om fortrolige oplysninger, men retten vurderer, at forklaringen er afgørende for sagens oplysning, kan retten pålægge myndigheden at forklare afslaget og eventuelt pålægge vidneforklaring, medmindre det vedrører statens sikkerhed eller tredjemands liv.
Almindelige misforståelser
- •At tjenestemænd altid kan nægte vidneforklaring uden undtagelse – retten kan tilsidesætte nægtelsen i visse tilfælde.
- •At samtykke kun kræves fra den enkelte tjenestemand – i virkeligheden kræves det fra den relevante myndighed, og for folketingsmedlemmer yderligere fra tingets formand og minister.
- •At tavshedspligten gælder uanset sagens karakter – men retten kan tilsidesætte tavshedspligten ved væsentlige oplysningsbehov, undtagen når statens sikkerhed er på spil.
Almindelige spørgsmål
Kan en tjenestemand nægte at vidne uden myndighedens samtykke?
Ja, tjenestemænd har tavshedspligt om visse forhold og må ikke tvinges til at vidne uden samtykke fra den relevante myndighed.
Hvad sker der, hvis myndigheden nægter samtykke til vidneforklaring?
Retten kan kræve, at myndigheden redegør for afslaget. Hvis retten finder forklaringen afgørende, kan den tilsidesætte nægtelsen, med undtagelse af hensyn til statens sikkerhed, udenrigsforhold eller tredjemands liv og helbred.
Gælder reglerne også for medlemmer af Folketinget?
Ja, men for medlemmer af Folketinget kræves samtykke både fra tingets formand og den ansvarlige minister.
Hvornår kan retten pålægge vidneforklaring trods tavshedspligt?
Når forklaringen er af afgørende betydning for sagens udfald, og hensynet til oplysning overstiger hensynet til hemmeligholdelse, undtagen ved statens sikkerhed, udenrigsforhold eller tredjemands liv.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: