§ 43 a. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 43 a etablerer et dommerudnævnelsesråd med mandat til at afgive indstillinger til justitsministeren ved besættelse af forskellige dommerstillinger i Danmark, herunder højesteretsdommere, landsdommere, byretsdommere og midlertidigt beskikkede dommere.
Der oprettes et dommerudnævnelsesråd, som afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af stillinger som
Stk. 2. Rådets indstillinger skal være begrundede. Rådet kan kun indstille én ansøger til en ledig stilling. Såfremt der ikke i rådet er enighed om, hvem af ansøgerne der skal indstilles, afgøres spørgsmålet ved afstemning. Ved stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Det skal tilkendegives i rådets indstilling, såfremt der har været uenighed om indstillingen, og de enkelte medlemmers standpunkter skal fremgå.
1) højesteretsdommer,
2) landsretspræsident og landsdommer,
3) præsident, vicepræsident og dommer i Sø- og Handelsretten,
4) byretspræsident og byretsdommer,
5) præsident og dommer i Tinglysningsretten,
6) midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 44 b og
7) midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 44 c.
Kort sagt
§ 43 a etablerer et dommerudnævnelsesråd med mandat til at afgive indstillinger til justitsministeren ved besættelse af forskellige dommerstillinger i Danmark, herunder højesteretsdommere, landsdommer...
Eksempler
Indstilling af en højesteretsdommer
Når en stilling som højesteretsdommer bliver ledig, afgiver dommerudnævnelsesrådet en begrundet indstilling til justitsministeren, som herefter træffer den endelige beslutning.
Uenighed i rådet ved udvælgelse af landsdommer
Hvis rådet ikke kan blive enige om, hvilken ansøger der skal indstilles som landsdommer, holdes der afstemning, hvor formandens stemme afgør valget i tilfælde af stemmelighed.
Indstilling af midlertidigt beskikket dommer
Ved midlertidige dommerstillinger efter §§ 44 b og 44 c vurderer rådet ansøgerne og indstiller én, som justitsministeren kan vælge at beskikke midlertidigt.
Almindelige misforståelser
- •At dommerudnævnelsesrådet har den endelige beslutningskompetence - i virkeligheden er det justitsministeren, der træffer beslutningen.
- •At flere kandidater kan indstilles til samme stilling - rådet kan kun indstille én ansøger.
- •At uenighed i rådet skjules - loven kræver, at uenighed og individuelle standpunkter fremgår af indstillingen.
Almindelige spørgsmål
Hvem består dommerudnævnelsesrådet af?
Dommerudnævnelsesrådets sammensætning fremgår af § 43 b og omfatter bl.a. højesteretsdommer (formand), landsdommer, byretsdommer, advokat og to offentlighedsrepræsentanter.
Kan rådet indstille flere ansøgere til samme stilling?
Nej, rådet kan kun indstille én ansøger til hver ledig stilling for at sikre klarhed og entydighed i indstillingen.
Hvad sker der, hvis rådet ikke opnår enighed om en kandidat?
Spørgsmålet afgøres ved afstemning, hvor formandens stemme er udslagsgivende ved stemmelighed.
Skal rådets uenighed og individuelle standpunkter offentliggøres?
Ja, det skal tydeligt fremgå i indstillingen, hvis der har været uenighed, inklusive de enkelte medlemmers standpunkter.
Er justitsministeren forpligtet til at følge rådets indstilling?
Lovteksten fastlægger, at rådet afgiver indstilling, men den endelige beslutning træffes af justitsministeren, som dog i praksis normalt følger rådet.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: