§ 362. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 362 i Retsplejeloven fastslår, at en parts udeblivelse under hovedforhandlingen, før parten har nedlagt sin påstand, behandles som om parten udebliver ved et retsmøde under sagens forberedelse.
En parts udeblivelse under hovedforhandlingen, inden parten har nedlagt sin påstand, har samme retsvirkning som udeblivelse fra et retsmøde under sagens forberedelse, jf. § 360. Er hovedforhandlingen i henhold til § 253, stk. 1, opdelt i flere afsnit, gælder reglen i 1. pkt. for hvert enkelt afsnit af hovedforhandlingen.
Stk. 2. Sagsøgeren kan hæve sagen, indtil sagsøgeren har nedlagt sin påstand under hovedforhandlingen. Reglen i § 359, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Kort sagt
§ 362 i Retsplejeloven fastslår, at en parts udeblivelse under hovedforhandlingen, før parten har nedlagt sin påstand, behandles som om parten udebliver ved et retsmøde under sagens forberedelse. Det ...
Eksempler
Udeblivelse før påstand i hovedforhandling
En part møder ikke op til første del af en opdelt hovedforhandling og har endnu ikke nedlagt påstand. Retten behandler dette som udeblivelse under sagens forberedelse med de konsekvenser, det medfører.
Sagsøger hæver sagen
Sagsøger beslutter at hæve sagen under hovedforhandlingen, men inden påstanden nedlægges, og sagen afsluttes dermed, uden at der træffes afgørelse om selve sagen.
Flere afsnit i hovedforhandlingen
I en hovedforhandling opdelt i tre afsnit udebliver en part til andet afsnit, inden påstand er nedlagt. Udeblivelsen har samme konsekvens som udeblivelse under forberedelsen for dette afsnit.
Almindelige misforståelser
- •At udeblivelse under hovedforhandlingen altid medfører tab af sagen – reglen gælder kun før påstand er nedlagt.
- •At sagsøger kan hæve sagen når som helst under hovedforhandlingen – det er kun muligt indtil påstanden er nedlagt.
- •At reglen ikke gælder, hvis hovedforhandlingen er opdelt – reglen gælder for hvert afsnit.
Almindelige spørgsmål
Hvad sker der, hvis en part udebliver efter at have nedlagt sin påstand?
§ 362 omhandler kun udeblivelse inden påstandsafgivelse. Udeblivelse efter påstandsafgivelse behandles efter andre regler, typisk med mulighed for domsafsigelse på grundlag af sagen.
Kan sagsøger trække sagen tilbage efter at have nedlagt påstand?
Nej, ifølge stk. 2 kan sagsøger kun hæve sagen indtil påstanden er nedlagt. Herefter kan sagen kun afsluttes efter rettens regler.
Gælder reglen for alle typer sager?
Ja, reglen gælder generelt for civile sager i 1. instans, hvor hovedforhandlingen finder sted.
Hvordan defineres 'opdelt hovedforhandling' i § 362?
Ifølge § 253, stk. 1, kan hovedforhandlingen opdeles i flere afsnit, f.eks. ved komplekse sager, hvor hvert afsnit behandles separat for at sikre overskuelighed og effektivitet.
Kan retten dispensere fra reglen om udeblivelse inden påstandsafgivelse?
Selve § 362 giver ikke udtryk for dispensationsmuligheder, men generelle regler om genoptagelse og undskyldning kan komme i spil efter andre bestemmelser.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: