Produktansvarsloven

Bekendtgørelse  

 af lov om produktansvar  

  

  

    

  

  

 Herved bekendtgøres lov nr. 371 af 7. juni 1989 om  

 produktansvar med de ændringer, der følger af lov nr. 1041 af 28. november  

 2000  

 og lov nr. 541 af 8. juni 2006.  

  



  

 Kapitel 1   

 Lovens anvendelsesområde   

  

  § 1.  

  

 Loven gælder for det ansvar, der  

 påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt  

 ved  

 et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).  

  

  

  



  

 Kapitel 2   

 Definitioner   

  

 Skade  

  

  

  § 2.  

  

 Loven omfatter erstatning og  

 godtgørelse for personskade og erstatning for tab af forsørger. Endvidere  

 omfatter loven erstatning for skade på ting i de tilfælde, der er nævnt i  

 stk. 2.  

  

  

  

 Stk. 2.  

  

 Skade på ting er omfattet af  

 loven, hvis den pågældende genstand efter sin art sædvanligvis er beregnet  

 til  

 ikke-erhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig er anvendt af skadelidte i  

 overensstemmelse hermed. Loven omfatter ikke skade på selve det defekte  

 produkt.  

  

  

 Produkt  

  

  

  

  § 3.  

  

 Ved et produkt forstås enhver  

 løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og  

 uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand  

 eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.  

  

  

 Producent og mellemhandler  

  

  

  

  § 4.  

  

 Som producent anses den, der  

 fremstiller et færdigt produkt, et delprodukt eller en råvare, den, der  

 frembringer eller indsamler et naturprodukt, samt den, der ved at anbringe  

 sit  

 navn, mærke eller andet kendetegn på produktet udgiver sig for at være dets  

 producent.  

  

  

  

 Stk. 2.  

  

 Som producent anses endvidere  

 den, der som led i sin erhvervsvirksomhed indfører et produkt i EF med  

 henblik  

 på videresalg, udlejning, leasing eller anden form for omsætning.  

  

  

  

 Stk. 3.  

  

 Som mellemhandler anses den, som  

 erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses som producent.  

  

  

  

 Stk. 4.  

  

 Kan skadelidte ved et produkt,  

 der er produceret i EF, ikke konstatere, hvem der har produceret dette, eller  

 kan skadelidte ved et produkt, der er produceret uden for EF, ikke  

 konstatere,  

 hvem der har indført dette i EF, anses enhver mellemhandler af produktet som  

 producent.  

  

  

  

 Stk. 5.  

  

 Bestemmelsen i stk. 4  

 gælder ikke, hvis mellemhandleren inden rimelig tid giver skadelidte  

 oplysninger om producentens eller importørens navn og adresse eller navnet og  

 adressen på den, der har leveret produktet til mellemhandleren.  

 Mellemhandleren  

 kan ikke henvise skadelidte til en ansvarlig, der har hjemting uden for EF.  

  

  

 Defekt  

  

  

  

  § 5.  

  

 Et produkt lider af en defekt,  

 når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes. Ved  

 bedømmelsen heraf tages hensyn til alle omstændigheder, navnlig til:  

  

  

 1)  

 	  

 produktets  

 markedsføring,  

  

  

 2)  

 	  

 den anvendelse af  

 produktet, som med rimelighed kan forventes, og  

  

  

 3)  

 	  

 tidspunktet, da  

 produktet er bragt i omsætning.  

  

  

  

 Stk. 2.  

  

 Et produkt anses ikke for at  

 være defekt, alene fordi der senere er bragt et bedre produkt i omsætning.  

  

  

  



  

 Kapitel 3   

 Ansvaret og erstatningen   

  

 Ansvaret  

  

  

  § 6.  

  

 En producent skal erstatte skade,  

 der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller  

 leveret  

 af denne.  

  

  

  

 Stk. 2.  

  

 Det påhviler skadelidte at føre  

 bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.  

  

  

 Ansvarsfrihedsgrunde  

  

  

  

  § 7.  

  

 Producenten er ikke ansvarlig,  

 hvis denne beviser:  

  

  

 1)  

 	  

 at denne ikke har  

 bragt produktet i omsætning,  

  

  

 2)  

 	  

 at produktet af denne  

 hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led  

 i  

 erhvervsvirksomhed,  

  

  

 3)  

 	  

 at defekten skyldes,  

 at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter  

 udstedt  

 af offentlig myndighed, eller  

  

  

 4)  

 	  

 at det på grundlag af  

 den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev  

 bragt  

 i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten.  

  

  

  

 Stk. 2.  

  

 Producenten er endvidere ikke  

 ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke  

 var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning.  

  

  

  

 Stk. 3.  

  

 Producenten af et delprodukt er  

 ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes  

 udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller  

 anvisninger,  

 som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.  

  

  

 Tingsskade  

  

  

  

  § 8.  

  

 Ved fastsættelse af erstatning i  

 henhold til § 6, stk. 1, for skade på ting fradrages et beløb på  

 4.000 kr.  

  

  

  

 Stk. 2.  

  

 Justitsministeren kan til  

 gennemførelse af EF-direktiv herom ændre beløbsangivelsen i stk. 1.  

  

  

 Egen skyld  

  

  

  

  § 9.  

  

 Erstatningen kan nedsættes eller  

 bortfalde, hvis skadelidte har medvirket til skaden ved forsæt eller  

 uagtsomhed.  

  

  

  

 Stk. 2.  

  

 Ved skade på ting skal  

 nedsættelse som følge af egen skyld ske i det beløb, der fremkommer efter  

 fradrag af det i § 8 nævnte beløb.  

  

  

  



  

 Kapitel 4   

 Mellemhandleransvar   

  

  § 10.  

  

 En mellemhandler skal erstatte  

 produktskader omfattet af § 2, medmindre mellemhandleren kan godtgøre,  

 at  

 skaden ikke skyldes dennes fejl eller forsømmelse.  

  

  

  

  § 10 a.  

  

 En mellemhandler hæfter  

 umiddelbart over for skadelidte og senere mellemhandlere i omsætningskæden  

 for  

 ansvar for produktskader omfattet af § 2, i det omfang skaden skyldes  

 fejl  

 eller forsømmelse begået af producenten eller tidligere mellemhandlere i  

 omsætningskæden.  

  

  

  



  

 Kapitel 5   

 Flere ansvarlige og regres   

  

  § 11.  

  

 Er to eller flere ansvarlige  

 efter denne lov for samme skade, hæfter de solidarisk.  

  

  

  

 Stk. 2.  

  

 Er flere ansvarlige som  

 producenter i henhold til § 4, stk. 1, fordeles ansvaret mellem  

 disse  

 i mangel af aftale herom under hensyn til årsagen til defekten, den enkelte  

 producents anledning til og mulighed for at føre kontrol med produktet,  

 foreliggende ansvarsforsikringer og omstændighederne i øvrigt.  

  

  

  

 Stk. 3.  

  

 Den, der som mellemhandler eller  

 som producent i henhold til § 4, stk. 2 eller 4, har betalt  

 erstatning til skadelidte eller en senere mellemhandler, indtræder i  

 skadelidtes krav mod tidligere led i produktions- og omsætningskæden.  

 Regreskravet kan bortfalde eller nedsættes, hvis den regressøgende forsætligt  

 eller uagtsomt har medvirket til skadens indtræden eller forøget dens omfang.  

  

  

  



  

 Kapitel 6   

 Andre bestemmelser   

  

 Lovens ufravigelighed  

  

  

  § 12.  

  

 Loven kan ikke ved forudgående  

 aftale fraviges til skade for skadelidte eller den, som indtræder i  

 skadelidtes  

 krav.  

  

  

 Forholdet til almindelige erstatningsregler  

  

  

  

  § 13.  

  

 Loven begrænser ikke skadelidtes  

 adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for  

 kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden  

 lovgivning.  

  

  

 Forældelse  

  

  

  

  § 14.  

  

 Erstatningskrav for produktskade  

 efter denne lov eller efter almindelige regler om erstatning i eller uden for  

 kontrakt, jf. § 13, forældes 3 år efter den dag, da skadelidte har fået  

 eller burde have fået kendskab til skaden, defekten og vedkommende producents  

 navn og opholdssted. Med hensyn til suspension og afbrydelse af forældelse  

 efter 1. pkt. gælder bestemmelserne i § 2, 2. pkt., og § 3 i lov  

 nr.  

 274 af 22. december 1908.  

  

  

  

 Stk. 2.  

  

 Er forældelse ikke indtrådt  

 efter reglerne i stk. 1, bortfalder kravet 10 år efter den dag, da  

 producenten bragte det skadevoldende produkt i omsætning. Med hensyn til  

 afbrydelse af forældelse efter 1. pkt. gælder bestemmelsen i § 2, 2.  

 pkt.,  

 i lov nr. 274 af 22. december 1908. Bestemmelserne i 1.-2. pkt. gælder ikke  

 for  

 krav om erstatning for produktskade efter dansk rets almindelige regler om  

 erstatning i eller uden for kontrakt, jf. § 13.  

  

  

 Atomskader  

  

  

  

  § 15.  

  

 Loven gælder ikke for skader, der  

 er omfattet af lov nr. 332 af 19. juni 1974 om erstatning for atomskader  

 (nukleare skader).  

  

  

  

  § 16.  

  

 Justitsministeren kan fastsætte  

 regler til gennemførelse af mellemfolkelige overenskomster om lovvalget i  

 sager  

 om produktansvar.  

  

  

  



  

 Kapitel 7   

 Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.   

  

  § 17.  

  

 Loven træder i kraft dagen efter  

 bekendtgørelsen i Lovtidende.  

  

  

  

 Stk. 2.  

  

 Loven gælder ikke, såfremt det  

 produkt, der har forvoldt skade, er bragt i omsætning af producenten inden  

 lovens ikrafttræden.  

  

  

  

  § 18.  

  

 Loven gælder ikke for Færøerne og  

 Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele  

 med  

 de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.  

  

  

    

  

 Lov nr. 1041 af 28. november 2000  

1)  

  indeholder  

 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:  

  

  

 § 2  

  

  

  

 Stk. 1.  

  

 Loven træder i kraft den 4. december 2000.  

  

  

  

 Stk. 2.  

  

 Loven  

 gælder ikke, hvis det produkt, der har forvoldt skade, er bragt i omsætning  

 af  

 producenten inden lovens ikrafttræden.  

  

  

    

  

 Lov nr. 541 af 8. juni 2006  

2)  

  indeholder  

 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:  

  

  

 § 2  

  

  

  

 Stk. 1.  

  

 Loven træder i kraft dagen efter  

 bekendtgørelsen i Lovtidende.  

  

  

  

 Stk. 2.  

  

 Loven gælder kun for produkter, der  

 er bragt i omsætning af en producent efter lovens ikrafttræden.  

  

  

  

  

  

Justitsministeriet, den 20. marts  

 2007  

Lene Espersen  

/Lennart Houmann  

  

  

Officielle noter 


  

1)  

 Lovændringen  

 vedrører § 3.  

  

  

2)  

 Lovændringen vedrører §§ 8, 10 og 10 a.