Ankestyrelsens principmeddelelse 1-24 om arbejdsskade – lovens personkreds – befordring til og fra arbejde – tilkaldevagt – rådighedsvagt

Sag nr. 1 – Sagsnr. 23-24741

Forsikringsselskabet har klaget over S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om, at du er omfattet af arbejdsskadesikringslovens personkreds.

S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 5. december 2022.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du er omfattet af arbejdsskadesikringsloven på tidspunktet for anmeldte hændelse af 2. december 2021.

Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet frem til samme resultat.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du på hændelsestidspunktet den 2. december 2021 er omfattet af arbejdsskadesikringslovens personkreds.

Vi vurderer også, at hændelsen sker under transport til arbejde, mens du har rådighedsvagt.

Hvad er afgørende for resultatet

Det fremgår af anmeldelsen, at du den 2. december 2021 klokken 05.50 er på vej på arbejde, da du glider på det sneglatte underlag og mærker et smæld i højre ankel.

Både du og din arbejdsgiver oplyser, at du på skadestidspunktet har snevagt. En snevagt indebærer, at du uden for almindelig arbejdstid selv skal orientere dig i vejrforholdene fra klokken 6 til 22 og foretage en vurdering af, hvorvidt der er behov for snerydning og/eller -saltning. Hvis vejrforholdene medfører behov for det, har du ansvar for at sørge for snerydning og/eller -saltning på arbejdsgiverens matrikel uden for normal arbejdstid. Din normale arbejdstid starter klokken 7.

Din arbejdsgiver oplyser også i mail af 23. februar 2022, at du hvert år i perioden fra november til marts er en del af en fast sneovervågningspligt. Du skal i den forbindelse møde ind uden for din almindelige arbejdstid, hvis det sner eller der er risiko for sne og is. Oversigten over sneovervågningspligten udleveres i starten af november, hvorfor din arbejdsgiver hverken ringer til dig eller på anden måde indkalder dig, når der er behov for snerydning. Din sneovervågningspligt aktiveres således af vejrforholdene og ud fra oversigten.  

Det fremgår desuden af sagen, at der er snestorm den 1. og 2. december 2021, hvorfor det er nødvendigt, at du møder ind i din snevagt. Du har dermed fulgt den fastlagte vagtplan for sneovervågning og møder ind på arbejdet uden forudgående tilkald fra din arbejdsgiver.

Vi bemærker, at skader, der sker under befordring til og fra arbejde, som udgangspunkt ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Efter befordringsbekendtgørelsen er tilskadekomne dog blandt andet sikret under befordring til og fra arbejde, når tilskadekomne tilkaldes af arbejdsgiver, og når tilskadekomne har rådighedsvagt.

Vi vurderer på baggrund af ovenstående oplysninger, at hændelsen den 2. december 2021 sker under befordring mellem din bopæl og arbejdssted, mens du har rådighedsvagt, hvorfor selve befordringen er sikret efter arbejdsskadesikringsloven.

Vi er opmærksomme på oplysningerne i forsikringsselskabets klage, hvori det angives, at du efter forsikringsselskabets opfattelse ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven på tidspunktet for anmeldte hændelse af 2. december 2021. Forsikringsselskabet fremhæver blandt andet, at du er del af en fast sneovervågningspligt hvert år, og at du den pågældende dag følger den fastlagte vagtplan og ikke er blevet ringet op og tilkaldt af arbejdsgiver. 

Disse oplysninger kan ikke føre til en ændret vurdering. Årsagen hertil er, at befordring til og fra arbejde er sikret efter loven

både

i de tilfælde, hvor tilskadekomne tilkaldes af arbejdsgiveren

og

tilfælde, hvor tilskadekomne har rådighedsvagt. Det er ikke nødvendigvis en betingelse, at tilskadekomne tilkaldes af arbejdsgiver, for at der er tale om en rådighedsvagt, da det konkret kan være aftalt, at andre forhold aktiverer rådighedsforpligtelsen.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at snevagt på dit arbejde er en aftale mellem din arbejdsgiver og dig om, at du står til rådighed for snerydning uden for normal arbejdstid og i arbejdsgivers interesse. Vi lægger herefter vægt på, at du selv skal orientere dig i vejrforholdene og vurdere, hvorvidt arbejdet er nødvendigt. Med vagtplanen er din arbejdsgiver således fritaget for på daglig basis at orientere sig i vejrforholdene, idet denne opgave pålægges de enkelte medarbejdere, som er en del af vagtplanen.

Selvom sneovervågningspligten er en fast del af dit virke i arbejdsgivers interesse, vurderer vi stadig, at der er tale om en rådighedsvagt og ikke almindeligt arbejde. Årsagen hertil er, at snevagten ligger uden for normal arbejdstid, og du kun skal møde på arbejde, hvis det er nødvendigt ud fra vejrforholdene. Hvis der er fine vejrforhold, skal du - trods vagtplanen - først møde ind til normal arbejdstid.

Om reglerne

En ulykke, som sker under færden mellem hjemmet og tilskadekomnes faste eller midlertidige arbejdsplads, er som hovedregel ikke omfattet af arbejdsskadeloven. Hovedreglen kan imidlertid fraviges, når færden mellem hjem og arbejdet sker som følge af at tilskadekomne tilkaldes af arbejdsgiveren eller nødsages til i virksomhedens interesse at møde på arbejdet i sin fritid eller har rådighedsvagt.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på

www.ast.dk

Sag nr. 2 - j.nr. 100100-01 – tidligere principmeddelelse U-39-01

Det fremgik af arbejdsgiverens anmeldelse, at tilskadekomne kom til skade under rådighedstjeneste, som han varetog på sin private bopæl, og hvor han var blevet ringet op af sin arbejdsgiver. Da han skulle lægge telefonen fra sig, efter at tjenestefordeleren havde ringet og bedt ham om at møde på arbejde, vred han om i knæet med store smerter til følge. Han prøvede at komme på arbejde alligevel, men måtte dog opgive, og tage på sygehuset.

Tilskadekomne anførte blandt andet, at han udførte rådighedstjeneste i hjemmet, og at han gik og slog græs, da arbejdsgiveren kontaktede ham pr. mobiltelefon. Efter telefonsamtalen med tjenestefordeleren gik han over noget fugtigt og glat græs og faldt pludseligt, da højre ben gled ud. Han fik meget kraftige smerter i lår og knæ.

Efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse var der tale om et ulykkestilfælde, som var omfattet af loven.

Ved afgørelsen lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at tilskadekomne ifølge sine egne oplysninger havde rådighedstjeneste i hjemmet. Da telefonen ringede for at kalde ham på arbejde, gik han og slog græs. Efter telefonsamtalen gik han hen over græsset, der var fugtigt. Han gled i det fugtige græs og faldt og slog lår og knæ. Endvidere blev der lagt vægt på, at skaden skete i forbindelse med, at han var blevet kaldt på arbejde, da han havde rådighedstjeneste i hjemmet.

Forsikringsselskabet klagede over afgørelsen og anførte i den uddybende klage, at græsset ville være fugtigt, også hvis telefonen ikke havde ringet. Tilskadekomne ville ligeledes være gledet i græsset uden dette telefonopkald. Tilskadekomsten havde derfor ikke noget med hans arbejde at gøre.

Under sagens behandling modtog Ankestyrelsen brev fra tilskadekomnes forbund, som anførte, at rådighedsvagt var en del af tilskadekomnes normale virke i arbejdsgiverens interesse. Rådighedsvagten indebar, at han ikke kunne forlade hjemmet, idet han skulle kunne modtage telefonopkald fra arbejdsgiveren. Idet han på denne måde i alle sine øvrige gøremål derved var bundet til hjemmet var hans aktivitetsmuligheder også begrænset heraf. Hvis han ikke på ulykkestidspunktet havde været bundet af sin forpligtelse over for arbejdsgiveren, havde han muligvis valgt andre gøremål i eller uden for hjemmet. Hvorvidt den pågældende plæne var fugtig eller ej, vedrørte ikke afgørelsen om arbejdsskade.

Ankestyrelsens afgørelse:

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og anerkendte således tilskadekomsten som et ulykkestilfælde, der var forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, jf. lovens § 9, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde til grund, at tilskadekomne opholdt sig på sin private bopæl, hvor han havde rådighedstjeneste i forhold til arbejdsgiveren. Han blev tilkaldt af sin arbejdsgiver, mens han opholdt sig i sin have, hvor græsset var ved at blive slået. Han bar på en mobiltelefon, der gjorde det muligt for arbejdsgiveren at komme i kontakt med sikrede under rådighedstjenesten. Han gled i græsset efter at han var blevet tilkaldt af sin arbejdsgiver.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at tilskadekomne havde rådighedstjeneste. Arbejdsgiveren havde accepteret, at han under rådighedstjenesten kunne opholde sig på sin private bopæl og at han ikke måtte forlade hjemmet under denne tjeneste. Han skulle holde en mobiltelefon åben, således at arbejdsgiveren kunne komme i telefonisk kontakt med tilskadekomne. Han kom til skade umiddelbart efter, at han havde modtaget et tjenstligt opkald om at møde på arbejde.

Sag nr. 3 - j.nr. 110296-00 - tidligere principmeddelelse U-39-01

Det fremgik af anmeldelsen, at tilskadekomne på skadedagen blev påkørt af en bilist under arbejde som reparatør/maskinarbejder for arbejdsgiveren. Skaden skete, da han cyklede hjem fra jobbet, mens han havde en rådighedsvagt på 24 timer.

Arbejdsgiveren anførte i brev til Arbejdsskadestyrelsen, at tilskadekomne blev kørt ned af en bil på vej hjem fra arbejde efter normal arbejdstids ophør. Det kunne ikke anses som en arbejdsskade, at en bil bakkede ind i ham.

Tilskadekomne oplyste, at han på skadedagen kunne tilkaldes på firmaets mobiltelefon efter endt arbejdstid, det vil sige ligeledes på vej hjem fra arbejde. Hvis han var blevet ringet op på vej hjem, skulle han således returnere til firmaet. Han kunne anvende det transportmiddel ved tilkaldevagt, som han selv ønskede.

Arbejdsgiveren havde til Arbejdsskadestyrelsen udtalt, at arbejdsgiveren var enig i, at tilskadekomne fortsat var på arbejde under sin tilkaldevagt. Han kunne teoretisk blive tilkaldt på vej hjem, hvis der opstod tekniske problemer.

Efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse var der tale om et ulykkestilfælde, som var omfattet af loven.

Arbejdsskadestyrelsen lagde ved anerkendelsen vægt på, at tilskadekomne under sit arbejde som reparatør/maskinarbejder var udsat for en pludselig og uventet skadelig påvirkning, da han på cykel på vej fra sit arbejde, men under tilkaldevagt og således fortsat til rådighed, blev påkørt af en bil.

Arbejdsgiveren klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og bad samtidig styrelsen redegøre for, hvorfor tilskadekomnes sag var anerkendt som en arbejdsskade.

Arbejdsskadestyrelsen henviste til, at hvis en lønmodtager kommer til skade, mens denne må antages at være på arbejde, er det arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring som udbetaler erstatning til skadelidte. Dette følger af § 6 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Det var således tilfældet i den konkrete sag, idet skadelidte havde tilkaldevagt og fortsat stod til rådighed for arbejdsgiveren.

Ankestyrelsens afgørelse:

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og anerkendte således tilskadekomnes skade som et ulykkestilfælde, der var forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, jf. lovens § 9, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at tilskadekomne efter almindelig arbejdstids ophør var på vej hjem, da han blev påkørt af en bilist. Han var under hjemkørslen omfattet af virksomhedens vagttjeneste i 24 timer. Han havde pligt til at holde firmaets mobiltelefon åben, således at han kunne tilkaldes, hvis der opstod tekniske problemer på virksomheden, som krævede hans assistance.

Tilskadekomne var således til rådighed for arbejdsgiveren under hjemkørslen efter den almindelige arbejdstids ophør.

Ankestyrelsen bemærkede som svar på det i klagen anførte, at arbejdsgiverens sikringspligt i loven gælder, hvis en person, der er antaget til udføre arbejde i arbejdsgiverens tjeneste, kommer til skade under udførelse af arbejde. Det er i den sammenhæng uden betydning for arbejdsgiverens sikringspligt, om et ulykkestilfælde er forvoldt ved en lovovertrædelse af en person, som ikke er tilknyttet arbejdsgiverens virksomhed. Det tillægges således heller ikke betydning, om sikrede på anden vis end via lov om sikring mod følger af arbejdsskade eventuelt er berettiget til erstatning for personskade.