Ankestyrelsens principmeddelelse 25-23 om udgifter opstået som følge af afløsning og aflastning- lovhjemmel- naturalydelse-kontantydelse-merudgifter-subsidiaritet

Sag nr. 1, j.nr.

22-28657 og 22-28656

I har klaget over X Kommunes afgørelse om udgifter til kørsel fra aflastning. Kommunen afgjorde sagen den 17. juni 2022.

Ankestyrelsen har nu afgjort jeres sag.

Resultatet er:

I har ikke ret til udbetaling af udgifter til kørsel efter reglerne om afløsning og aflastning.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse efter reglerne om afløsning og aflastning, og at afgørelsen ikke ændres.

Kommunen skal behandle jeres sag efter reglerne om merudgifter igen.

Det betyder, at kommunen skal afgøre sagen på ny. skal være opmærksomme på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i jeres sag.

Begrundelse for afgørelsen efter reglerne om aflastning

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er hjemmel til udbetaling af kontantydelser efter reglerne om afløsning og aflastning.

Hvad er afgørende for resultatet

X er i aflastning på aflastningsstedet hver anden weekend. Aflastningen er bevilget efter § 44, jf. § 84, stk.1.

I søger om dækning af udgifter til kørsel i forbindelse med afhentning af X på aflastningsstedet hver anden søndag.

Reglerne om afløsning og aflastning i servicelovens § 84, stk. 1, som også gælder for børn, handler om hjælp til praktisk hjælp (naturalydelse). Det betyder, at der ikke kan udbetales kontante ydelser efter bestemmelsen.

Oplysningerne fremgår særligt af kommunens afgørelse, jeres klage og kommunens genvurdering.

Om reglerne

Der kan bevilges afløsning og aflastning til forældre, der passer et barn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Personlig og praktisk hjælp, aflastning og afløsning stilles til rådighed af kommunen. Det vil sige, at hjælpen gives som en naturalydelse, der administreres af kommunen. Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse 67-17.

Begrundelse for afgørelsen efter reglerne om merudgifter

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke på det foreliggende grundlag og med den givne begrundelse kunne træffe afgørelse om afslag på dækning af nødvendige merudgifter.

Vi vurderer også, at det er en konsekvens af X’s funktionsnedsættelse, at I har udgifter til kørsel med X fra aflastning.

Vi vurderer dog, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan afgøre, om udgiften til kørsel fra aflastning er en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af X i hjemmet.

Hvad er afgørende for resultatet

X er i aflastning på aflastningsstedet hver anden weekend. Aflastningen er bevilget efter § 44, jf. § 84, stk.1.

I søger om dækning af udgifter til kørsel i forbindelse med afhentning af X på aflastningsstedet hver anden søndag.

Vi lægger vægt på, at udgiften til kørsel er opstået som følge af, at X på grund af funktionsnedsættelsen, er bevilget aflastning. Vi finder, at der således er tale om udgifter, der er opstået som følge af, at I er bevilget aflastning uden for hjemmet, hvorfor udgifterne er en konsekvens af X’s funktionsnedsættelse.

Det fremgår, at afstanden fra jeres hjem til aflastningsstedet er 35 km –og dermed er 70 km tur/retur.

Vi lægger videre vægt på, at kommunen skriver i afgørelsen, at der ikke er en anden transportmulighed i forbindelse med afhentning af X, og at det ikke fremgår, hvad årsagen hertil er. Vi lægger hertil vægt på, at der i sagen ikke foreligger oplysninger om årsagen til, at der ikke forefindes anden transportmulighed for X.

Kommunen har angivet som begrundelse for afslaget, at det antages, at forældre i al almindelighed også har kørsel med deres børn og unge, hvorfor det ikke anses at være en følgeudgift af den etablerede aflastning

Det fremgår desuden ikke, hvorvidt I som følge af X’s funktionsnedsættelse, er bevilget dækning af andre nødvendige merudgifter.

Vi hjemviser derfor sagen til kommunen.

Oplysningerne fremgår særligt af afgørelsen, klagen og genvurderingen.

Hvad skal kommunen gøre

Kommunen skal undersøge, hvorvidt I opfylder betingelserne for dækning af merudgifter.

Kommunen skal derfor indhente oplysninger til belysning af, om udgiften til afhentning af X fra aflastning er en nødvendig merudgift. Kommunen skal derfor undersøge, om der findes andre muligheder for transport, og derefter tage stilling til, om udgiften til kørsel i forbindelse med afhentning af X, er en nødvendig merudgift.

Vi finder det ikke sædvanligt, at forældre til børn uden en funktionsnedsættelse har udgifter til kørsel til aflastning. Vi finder i øvrigt ikke, at kørsel med børn uden en funktionsnedsættelse i almindelighed, kan ligestilles med kørsel med børn med funktionsnedsættelse til og fra aflastning. Vi finder på den baggrund, at kørsel af et barn med funktionsnedsættelse til et aflastningssted kan udgøre en merudgift.

Såfremt kommunen kommer frem til, at I har ret til dækning af nødvendige merudgifter til kørsel fra aflastning, skal kommunen udmåle hjælpen og herefter forholde sig til, hvorvidt jeres samlede merudgifter overstiger minimumsbeløbet.

Vi lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at I ikke har udgifter til kørsel, når X skal til aflastningsstedet.

Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke imødekommer jeres ansøgning helt, skal kommunen beskrive i afgørelsen, hvad der er indgået af hovedhensyn og faktiske oplysninger i vurderingen.

Vi bemærker, at vi ved afgørelsen lægger til grund, at kommunen med sin afgørelse har fundet, at I som følge af X’s funktionsnedsættelse, er omfattet af den personkreds, der kan have ret til dækning af nødvendige merudgifter.

Vi bemærker, at I kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at I kan klage til kommunen inden fire uger efter, I har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.

Om reglerne

Den personkreds, der kan få bevilget aflastning og afløsning, er ikke den samme som den personkreds, der kan få bevilget merudgifter.

Det er en betingelse for dækning af merudgifter, at udgifterne er nødvendige og en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne, og at der er tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet.

At der skal være tale om en merudgift, betyder, at der kun dækkes udgifter i det omfang de overstiger de udgifter, som en familie i almindelighed har. Det afgørende er således ikke, hvilke udgifter den konkrete familie ville have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde en funktionsnedsættelse.

Ved vurderingen af, om en merudgift er nødvendig, indgår det, at et af formålene med dækning af merudgifter er, at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Behovet for dækning af merudgifter vurderes derfor i forhold til børn eller unge uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.

At det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne, betyder, at familien alene kan få dækket de merudgifter, de har som følge af barnets funktionsnedsættelse - og dermed ikke de udgifter, som familier i almindelighed må forventes at have.

Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at de samlede sandsynliggjorte merudgifter ved forsørgelsen i hjemmet overstiger minimumsbeløbet på 5.348 kr. inden for et år svarende til 445,66 kr. månedligt (5.348 kr. for 2023).

At merudgifterne skal være sandsynliggjorte betyder, at kommunen ikke kan kræve dokumentation for afholdelsen af udgifterne. Der skal således laves et overslag over omfanget af de behov, som barnet efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. Overslaget skal inkludere både løbende udgifter og enkeltudgifter. Udgifter, som forældrene kan dokumentere, indgår selvfølgelig også i beregningen. Udgifter, der afholdes inden for 1 år (12 på hinanden følgende måneder), sammenlægges herefter.

Selvom merudgifterne udgør under 445,66 kr. i de enkelte måneder, vil der kunne udbetales tilskud, hvis kommunen skønner, at de samlede udgifter i løbet af et år vil overstige 5.348 kr.

Der kan ydes dækning af merudgifter til befordring, hvis barnet eller den unge har et øget transportbehov på grund af den nedsatte funktionsevne. Der er ikke bestemte grænser for, hvor meget støtte, der kan ydes til befordring. Det beror på en konkret vurdering af for eksempel afstanden fra barnets hjem til behandlingsstedet, uddannelsesstedet, fritidsaktiviteten, mv. Der kan dog kun bevilliges dækning af merudgifter til befordring for de udgifter, der ligger udover, hvad et barn eller en ung uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation har.

Kommunen har i øvrigt ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes afgørelse i sagen

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på

www.ast.dk

Sag nr. 2, j.nr.

23-56933

I har klaget over X Kommunes afgørelse om følgeudgifter til afløsning. Kommunen afgjorde sagen den 8. maj 2023.

Resultatet er:

I har ikke ret til udbetaling af udgifter til overnatning efter reglerne om afløsning og aflastning.

Det betyder, at vi ophæver kommunens afgørelse for så vidt angår bevillingen efter reglerne om afløsning og aflastning.

Kommunen skal behandle jeres sag igen efter reglerne om merudgifter.

Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling.

Kommunen skal behandle jeres sag igen og afgøre sagen på ny. I skal være opmærksomme på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i jeres sag.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er hjemmel til udbetaling af kontantydelser efter reglerne om afløsning og aflastning.

Vi vurderer derfor også, at kommunen ikke på det foreliggende grundlag og med den givne begrundelse kunne træffe afgørelse om jeres ret til dækning af følgeudgifter i forbindelse med overnatning, når I modtager afløsning af X i hjemmet.

Vi vurderer endvidere, at ansøgningen skal vurderes efter reglerne om merudgifter, og at jeres udgifter til overnatning uden for hjemmet, når der er afløsning af X i hjemmet, er en konsekvens af X’s funktionsnedsættelse.

Vi vurderer endelig, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan afgøre, om udgiften til overnatning er en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af X i hjemmet.

Hvad er afgørende for resultatet

Kommunen har bevilget jer dækning af udgifter til overnatning efter reglerne om afløsning og aflastning.

Reglerne om afløsning og aflastning i servicelovens § 84, stk. 1, som også gælder for børn, handler om hjælp til praktisk hjælp (naturalydelse). Det betyder, at der ikke kan udbetales kontante ydelser efter bestemmelsen.

I søger om dækning af udgifter til overnatning uden for hjemmet, når der er afløsning af X i hjemmet. Det fremgår, at jeres hjem er meget småt, og X opsøger jer ofte, hvilket ikke giver jer mulighed for at blive aflastet, når I er i hjemmet. Vi finder, at der således er tale om udgifter opstået som følge af, at I er bevilget afløsning i hjemmet til X. Vi finder dermed også, at udgifterne er en konsekvens af X’s funktionsnedsættelse.

Kommunen har alene behandlet jeres ansøgning efter reglerne om afløsning og aflastning.

Vi hjemviser derfor sagen til kommunen, så den kan behandle jeres sag efter reglerne om merudgifter.

Oplysningerne fremgår særligt af kommunens afgørelse, klagen og kommunens genvurdering.

Vi er opmærksomme på, at I skriver i klagen, at det ikke kun er de to nætter, som kommunen bevilger, men tre nætter månedligt, I ønsker. Kommunen skriver i genvurderingen, at ønsket om tre nætter kan imødekommes og dækkes som en følgeudgift til aflastningen. Kommunen skal på den baggrund, tage udgangspunkt i tre nætter månedligt, ved genbehandlingen af sagen efter reglerne om merudgifter.

Vi er desuden opmærksomme på, at I oplyser i klagen af den 23. maj 2023, at I mener, at I er berettiget til dækning af udgifter til mad, da I i løbet af en weekend (2 aften/nattevagter, 2 dagvagter x 3 bevilgede døgn) dækker kost og fornødenheder, fordi det er en pædagogisk nødvendighed, at dét, der er til rådighed for ansatte, også er til rådighed for X. Det kaldes ”pædagogiske måltider” og er en del af den daglige træning/behandling af X. Vi bemærker i lighed med kommunen, at hvis X’s træning / behandling medfører ekstra udgifter til X og/eller X’s hjælpere, kan I ansøge om at få udgiften dækket som følge af den bevilgede hjemmetræning, jf. servicelovens § 32 a. Vi bemærker i øvrigt, at der ikke kan dækkes merudgifter til træning og behandling. Vi henviser i den forbindelse til vores principmeddelelse 34-18, hvoraf det fremgår, at der ikke kan bevilges hjælp til trænings- eller behandlingsudgifter efter reglerne om dækning af nødvendige merudgifter.

Hvad skal kommunen gøre

Kommunen skal undersøge, om I opfylder betingelserne for dækning af nødvendige merudgifter.

Kommunen skal derfor forholde sig til, hvorvidt og i bekræftende fald i hvilket omfang, I har nødvendige merudgifter til overnatning uden for hjemmet som følge af, at der er en afløser i hjemmet med X.

Vi bemærker, at der ved en eventuel udmåling af merudgifter, skal tages udgangspunkt i den billigst egnede løsning, og ikke nødvendigvis den ansøgte/ønskede pris. Vi bemærker desuden, at merudgifter alene skal sandsynliggøres, og kommunen kan derfor ikke kræve dokumentation for afholdelsen af udgiften. Vi henviser til vores principmeddelelse 98-13.

Hvis kommunen kommer frem til, at I har ret til dækning af merudgifter til overnatning uden for hjemmet, skal kommunen desuden forholde sig til, hvorvidt I har ret til dækning af merudgifter fra et tidligere tidspunkt end ansøgningstidspunktet. Kommunen skal i den forbindelse undersøge, hvorvidt I på et tidligere tidspunkt end ansøgningstidspunktet den 23. juni 2022, har henvendt jer til kommunen med tilkendegivelse om behovet for overnatning uden for hjemmet, når der er afløsere i hjemmet med X.

Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke imødekommer jeres ansøgning helt, skal kommunen beskrive i afgørelsen, hvad der er indgået af hovedhensyn og faktiske oplysninger i vurderingen.

Vi bemærker, at I kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at I kan klage til kommunen inden fire uger efter, I har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.

Vi er opmærksomme på, at I har oversendt kopi af diverse underretninger vedrørende X’s og jeres families situation til Ankestyrelsen. Vi bemærker i den forbindelse, at det fremgår af sagens akter, at kommunen har udfærdiget en børnefaglig undersøgelse i 2019.

Vi bemærker endelig, at vi med denne afgørelse alene har taget stilling til udgifterne til overnatning, når der er afløsere i hjemmet, som behandlet i kommunens afgørelse af den 8. maj 2023, og dermed ikke til omfanget af den bevilgede afløsning, som tidligere er bevilget af kommunen den 22. marts 2022. Såfremt I mener, at have et behov for yderligere aflastning eller afløsning som følge af X’s funktionsnedsættelse, beder vi jer rette henvendelse til kommunen herom.

Om reglerne

Der kan bevilges afløsning og aflastning til forældre, der passer et barn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Aflastning gives til pasning af barnet uden for hjemmet, og afløsning gives til pasning af barnet i hjemmet.

Personlig og praktisk hjælp, aflastning og afløsning stilles til rådighed af kommunen. Det vil sige, at hjælpen gives som en naturalydelse, der administreres af kommunen. Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse 67-17.

Afløsning og aflastning for børn skal tilbydes efter servicelovens bestemmelse om derom, når behovet for afløsning eller aflastning er opstået alene på grund af barnets funktionsnedsættelse, og når det sker af hensyn til den øvrige familie.

Er der tale om et behov for aflastning på grund af barnets særlige behov for støtte, skal aflastningen finde sted efter servicelovens bestemmelse om aflastning som en foranstaltning og efter forudgående udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse.

Servicelovens bestemmelse, om nødvendige merudgifter, er subsidiær i forhold til servicelovens andre regler om aflastning. Det vil sige, at der alene kan ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til aflastning i eget hjem, hvis en af de øvrige aflastningsordninger ikke i tilstrækkeligt omfang kan løse behovet. Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse 85-13.

Inden for serviceloven gælder et kompensationsprincip. Det betyder, at forældre, der passer et barn med nedsat funktionsevne alene kan kompenseres for de behov, der er en direkte følge af barnets nedsatte funktionsevne. Der kan ikke kompenseres for de behov, som forældre til børn på samme alder, men uden funktionsnedsættelse, også har.

Det er en betingelse for dækning af merudgifter, at udgifterne er nødvendige og en konsekvens af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, og at der er tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet.

At der skal være tale om en merudgift, betyder, at der kun dækkes udgifter i det omfang de overstiger de udgifter, som en familie i almindelighed har. Det afgørende er således ikke, hvilke udgifter den konkrete familie ville have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde en funktionsnedsættelse.

Ved vurderingen af, om en merudgift er nødvendig, indgår det, at et af formålene med dækning af merudgifter er, at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Behovet for dækning af merudgifter vurderes derfor i forhold til børn eller unge uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.

At det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne, betyder, at familien alene kan få dækket de merudgifter, de har som følge af barnets funktionsnedsættelse - og dermed ikke de udgifter, som familier i almindelighed må forventes at have.

Der kan ydes dækning af merudgifter til befordring, hvis barnet eller den unge har et øget transportbehov på grund af den nedsatte funktionsevne. Der er ikke bestemte grænser for, hvor meget støtte, der kan ydes til befordring. Det beror på en konkret vurdering af for eksempel afstanden fra barnets hjem til behandlingsstedet, uddannelsesstedet, fritidsaktiviteten, mv. Der kan dog kun bevilliges dækning af merudgifter til befordring for de udgifter, der ligger udover, hvad et barn eller en ung uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation har.

Har familien sandsynliggjort en merudgift, kan kommunen ikke kræve dokumentation for afholdelsen af udgiften. Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse 98-13.

Det er et almindeligt socialretligt princip, at der som udgangspunkt først kan ydes hjælp fra ansøgningstidspunktet. Dette princip kan i særlige situationer fraviges, så der ydes hjælp fra et tidligere tidspunkt. Hvis der er tale om en akut/uopsættelig udgift, fejlagtig vejledning fra kommunens side, eller en ansøgning om en løbende ydelse, der er forholdsvis nøje beskrevet i loven, vil der efter en konkret vurdering kunne ydes hjælp til udgifter, som en borger har påtaget sig, inden borgeren har søgt kommunen om hjælp. Tilsvarende kan en løbende ydelse udbetales forud for ansøgningstidspunktet i tilsvarende situationer. Vi henviser til principmeddelelse 101-13.

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.

Der kan ikke bevilges hjælp til trænings- eller behandlingsudgifter efter reglerne om dækning af nødvendige merudgifter. Vi henviser til principmeddelelse 34-18.

Kommunen har i øvrigt ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på

www.ast.dk