Ankestyrelsens principafgørelse 10-14

Afgørelse

Begrundelse for afgørelsen

Sagsoplysninger

• Kommunen har i klagen anmodet Ankestyrelsen om at forholde sig til spørgsmålet, om der skal bevilges diabeteskost med specialvarer som en nødvendig merudgift, samt om der ved beregningen af den diabeteskost skal tages udgangspunkt i den danske gennemsnitskost eller den anbefalede normalkost.
• Kommunen har med klagen fremsendt en skrivelse fra en speciallæge i almen medicin og samfundsmedicin, der udtaler, at der ikke er merudgifter til diabeteskost ift. den anbefalede normalkost, da priserne i den anbefalede danske normalkost i 2012 var faldet i forhold til den tidligere gennemsnitskost på grund af forskellige afgifter på usunde fødevarer (sukkerafgift, fedtafgift, alkoholafgift), samt at priserne på sunde fødevarer generelt var faldet.
• Det skal hertil bemærkes, at fedtafgiften efterfølgende er blevet fjernet, samt at det fremgår af undersøgelsen fra 2008, at man ikke har medtaget alkohol i undersøgelsen.
• Vi henviser i øvrigt til vores begrundelse oven for.

Information

• Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• •
• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
• •
• Nævnets afgørelse af 15. maj 2013
• •
• Klagen til Ankestyrelsen af 7. juni 2012
• •
• Nævnets genvurdering
• Kommunen bevilgede diabeteskost på 98 kr. om måneden. Diabeteskosten var udregnet uden specialvarer, da kommunen fandt, at det ikke var nødvendigt med specialvarer i datterens tilfælde, idet normal diabeteskost stort set svarer til den normalt anbefalede
• Nævnet ændrede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet beregning. Moderen havde ret til at medtage diabeteskost med specialvarer som en merudgift som følge af datterens diabetes.
• Nævnet havde lagt vægt på Servicestyrelsens ”Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost 2007-2008, hvori det konkluderedes, at der er merudgifter forbundet med den anbefalede diabeteskost
• Nævnet havde været opmærksom på, at anbefalingen til diabetikere er, at de skal spise normal, sund og varieret kost, svarende til den anbefalede danske normalkost. Nævnet fandt dog, at der ved beregningen af merudgifterne skulle tages udgangspunkt i den danske gennemsnitskost, da en sådan beregning gav et mere præcist estimat af de reelle merudgifter end et udgangspunkt i den anbefalede normalkost.
• Nævnet var af den opfattelse, at alle burde spise en normal sund og varieret kost, men at det i praksis ikke var sådan, det forholdt sig.
• Det fremgik af Servicestyrelsens undersøgelse, at der var merudgifter forbundet med den anbefalede diabeteskost, hvilket nævnet henholdt sig til. Nævnet fandt, at fedtafgiften i 2012 ikke kunne føre til en ændret begrundelse.
• I klagen har kommunen henvist til ovennævnte undersøgelse, hvorefter specialvarer normaliserer det enkelte barns hverdag. Kommunen stillede spørgsmålstegn ved, om specialvarer kan anses for en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af barnet i hjemmet. Disse varer skaber ikke stabilisering af blodsukkeret som juice og druesukker.
• Endvidere stillede kommunen spørgsmålstegn ved, at diabeteskosten skulle udregnes med udgangspunkt i den danske gennemsnitskost og ikke den anbefalede normalkost, idet det anbefales diabetikere at spise normal, sund og varieret kost svarende til, hvad der anbefales alle danskere at spise. I undersøgelsen var der ved beregning af merudgifterne taget udgangspunkt i den anbefalede diabeteskost. Når der tages udgangspunkt heri, fandt kommunen, at der tilsvarende skulle tages udgangspunkt i den anbefalede normalkost fremfor den faktiske gennemsnitskost. Hvis der tages udgangspunkt heri må det forventes, at beregningen af merudgifter også foretages efter den faktiske diabeteskost.
• Yderligere bemærkede kommunen, at der efter undersøgelsens beregninger af fødevaresammensætningen er større forskel mellem gennemsnitskosten og den anbefalede diabeteskost end gennemsnits-kosten og den anbefalede normalkost. Kommunen fandt, at diabetes-kosten måtte udregnes på baggrund af den normal anbefalede kost til danskere og ikke gennemsnitskosten.