Ankestyrelsens principafgørelse 46-17
Beskrivelse
Ressourceforløbsydelse udbetales til borgere, der deltager i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb. Borgere, der modtager ressourceforløbsydelse, kan pålægges en sanktion efter tilsvarende regler, som gælder for borgere, der modtager uddannelses-...
Journalnummer
2015-4038-40295
Indhold
Afgørelse
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunen ikke har vejledt dig tilstrækkeligt om, hvilke konsekvenser det har for dit jobafklaringsforløb, hvis du gentagne gange uden rimelig grund udebliver fra samtaler og møder.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi har lagt vægt på, at du ikke i forbindelse med indkaldelse til møder og samtaler på noget tidspunkt er blevet skriftligt vejledt om, at gentagne udeblivelser uden rimelig grund kan medføre, at du ikke længere er berettiget til at deltage i jobafklaringsforløb og modtage ressourceforløbsydelse.
Vi lægger til grund, at du overgik til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse den 28. marts 2015.
Om reglerne
Efter reglerne kan kommunen træffe afgørelse om fradrag i eller nedsættelse i ressourceforløbsydelsen, hvis en borger uden rimelig grund udebliver fra en samtale, eller hvis en borger uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud.
Der er en betingelse for at kunne foretage fradrag i eller nedsætte ressourceforløbsydelsen, at kommunen konkret i forbindelse med henvisningen til arbejde, indkaldelse til samtale, afgivelsen af tilbud i jobafklaringsforløbet m.v. skriftligt har informeret borgeren om konsekvensen for ydelsen, hvis personen undlader at opfylde sin pligt, samt om hvilke skridt borgeren skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen.
Efter reglerne kan kommunen desuden træffe afgørelse om at stoppe et jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse, hvis borgeren uden rimelig grund gentagne gange afviser eller udebliver fra tilbud eller på anden vis ikke medvirker i jobafklaringsforløbet.
Det er en betingelse for at stoppe et jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse, at kommunen forinden skriftligt har vejledt borgeren tilstrækkeligt og konkret om, hvilke konsekvenser det har for hans jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse, hvis han gentagne gange uden rimelig grund er udeblevet fra samtaler og møder.
Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.
Reglerne om sanktioner til borgere, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb svarer til de regler, som gælder for borgere, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og som er aktivitetsparate.
Ankestyrelsen har truffet flere principafgørelser om sanktioner til borgere, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp. Disse principafgørelser kan anvendes ved fortolkning.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2017-07-01