Ankestyrelsens principafgørelse 3-18

Du har klaget over A Kommunes afgørelse om afløsning af din hustru i hjemmet. A Kommune afgjorde sagen den 6. december 2016.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

•

Din hustru har ikke ret til afløsning for de opgaver, som hun i forvejen er lønnet for at udføre.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse.

Vi beder samtidig kommunen om at vurdere, om der er behov for praktisk hjælp i hjemmet efter servicelovens § 83. Du vil høre nærmere fra kommunen om dette spørgsmål.

Begrundelse for afgørelsen om afløsning i hjemmet efter servicelovens § 84

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du og din ægtefælle ikke har ret til afløsning eller aflastning, da din hustru er ansat af kommunen til at udføre pasningen af dig.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at din ægtefælle udfører pasningsopgaver for dig, som led i et ansættelsesforhold hos kommunen, hvor hun er ansat i 4 timer og 25 minutter ugentligt til at udføre personlig hjælp og pleje for dig. Ansættelsesforholdet indebærer, at din ægtefælle har indgået kontrakt med kommunen om omfang og indhold af opgaverne og om leverancesikkerhed.

En ordning som selvudpeget hjælper er frivillig. Din ægtefælle har derfor mulighed for at bringe ordningen til ophør, hvis hun oplever, at hun ikke længere har tilstrækkelige ressourcer til at udføre opgaven.

Kommunen har foretaget en konkret og individuel vurdering af, om din hustru (fortsat) er egnet til at løfte opgaven. I den forbindelse er din hustru blevet tilbudt, at kommunen overtager opgaverne.

En ordning som selvudpeget hjælper er som udgangspunkt ikke forenelig med afløsning, som dækker samme formål. Årsagen er, at der ville ske overkompensation, hvis din hustru fik bevilget afløsning for de samme opgaver, som hun bliver aflønnet for at udføre af kommunen.

Kommunen bevarer pligten til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver bliver løst, selvom det sker i en ordning, hvor din ægtefælle er din selvudpegede hjælper. Kommunen skal som følge heraf sikre sig, at din hustru fortsat kan levere den fornødne hjælp til dig.

Om reglerne – servicelovens § 84

En ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der i hjemmet passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal tilbydes afløsning i hjemmet. Hjælpen kan bestå af hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, og af personlig hjælp, pleje og omsorg.

Afløsning kan gives uafhængigt af, om betingelserne for at få midlertidig eller varig hjælp efter servicelovens § 83, om personlig hjælp og pleje og hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, er opfyldt.

Kommunen har pligt til at sørge for tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det kan være en stor belastning - både fysisk og psykisk - at passe en plejekrævende person i hjemmet. En familie eller en person, der passer en pårørende med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet, kan derfor - efter en konkret, individuel vurdering af behovet - tilbydes afløsning eller aflastning. Hjælpen kan være en forudsætning for, at den plejekrævende person kan blive boende i hjemmet.

Afløsning foregår i hjemmet, mens aflastning foregår uden for hjemmet, fx i form af tilbud om dag-, nat- eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig.

I forhold til udmåling af afløsning er det et almindeligt princip inden for socialretten, at der ikke må ske overkompensation. Til illustration heraf er det i vores principafgørelse 62-15 slået fast, at de timer, hvor borgeren får afløsning eller aflastning, skal fratrækkes i udbetalingen af en ydelse, som dækker det samme behov. Begrundelsen er, at der ikke må ske dobbeltdækning af pasningsbehovet.

Om reglerne – servicelovens § 94

Det er kommunens ansvar, at sikre, at medarbejderen ansat som selvudpeget hjælper har de rette kompetencer og relevant uddannelsesmæssig baggrund.

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om hjælperen kan varetage opgaverne og tilgodese borgerens behov, herunder om behovet for praktisk hjælp stiller krav til hjælpernes uddannelse og kvalifikationer i øvrigt. Kommunen skal ved ansættelse indgå en kontrakt med hjælperen om opgavens omfang, indhold og leverancesikkerhed, i overensstemmelse med den kvalitet og de målsætninger, som kommunalbestyrelsen har fastlagt i kvalitetsstandarden for hjælpen. Vi henviser til principafgørelse 53-15.

Bemærkninger til kommunen

Vi beder kommunen om at vurdere, om der er behov for praktisk hjælp i hjemmet efter servicelovens § 83.

Du har oplyst, at din ægtefælle har stress og et blodtryk, der ligger langt over faregrænsen. Hun tager blodtryksdæmpende medicin hver dag.

Vi beder derfor kommunen om at undersøge, om du og din ægtefælle ud fra en helhedsvurdering af jeres behov, herunder eventuelle skånebehov, har behov for praktisk hjælp i hjemmet. Vi henviser i den forbindelse særligt til vores praksis om hjælp i hjemmet, hvor oplysninger om ægtefællens situation skal indgå i helhedsvurderingen af, om en ansøgers ægtefælle er i stand til at varetage de praktiske opgaver i husstanden. Se herom blandt andet principafgørelse 221-11.

Vi finder, at der er væsentlig uoverensstemmelse mellem kommunens og din opfattelse af din ægtefælles helbred og skånebehov.

Vi anmoder kommunen om at overveje, om der er behov for at indhente oplysninger, der kan belyse om og i givet fald i hvilket omfang, din hustru er i stand til at varetage de praktiske opgaver i jeres fælles husstand. Oplysningerne skal også belyse, om der er eventuelle skånebehov.

Om reglerne – servicelovens § 83

Praktisk hjælp, personlig hjælp og madservice skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige problemer.

Personlig hjælp og pleje mv. tildeles efter en individuel behovsvurdering for at styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller kompensere for nedsat funktionsevne, der kan skyldes fysiske, psykiske og eller sociale årsager og som betyder at den enkelte ikke kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne.

Kommunens serviceniveau er udgangspunktet for, hvad borgeren kan forvente af hjælp. Serviceniveauet skal fraviges i de tilfælde, hvor borgerens behov nødvendiggør dette. Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp.

Ud over objektive kriterier - eksempelvis særlige helbredsmæssige forhold hos borgeren - skal også subjektivt prægede forhold indgå i vurderingen af borgerens behov, såsom borgerens værdighed, integritet og personlige glæde ved at leve i et rent hjem og især borgerens mulighed for at leve et så normalt liv som muligt, herunder et socialt liv. Vi henviser til principafgørelse 82-12.

Ved afgørelser om praktisk hjælp skal kommunen bedømme ansøgerens samlede situation. Kommunen er berettiget til, at tage hensyn til, i hvilket omfang ansøgers ægtefælle er i stand til at varetage opgaver i hjemmet. Vi henviser til principafgørelse 221-11.

Der er ikke i serviceloven præcise beskrivelser af, hvilke normer der gælder for rengøring. Der er i kommunens kvalitetsstandard generel serviceinformation om rengøring til borgerne i kommunen.

Et afslag på hjælp til rengøring, fordi en borger kan gøre rent fordelt over flere uger, er som udgangspunkt ikke i strid med servicelovens formål.

Hjælp efter serviceloven skal dog altid tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger. En kommune kan godt give afslag på hjælp til rengøring, selvom der er behov for at fordele rengøringen over flere uger, hvis borgeren har mulighed for at leve et så normalt liv som muligt, herunder er i stand til at passe et arbejde

.

Vi henviser til principafgørelse 54-15.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.