Ankestyrelsens principafgørelse 33-12

Lovhenvisninger

• Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011 - § 69
• Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011 - § 116

Afgørelse

Begrundelse for afgørelsen

Sagsoplysninger

• I klagen er det bl.a. Anført, at I ønsker at klage over nævnets afgørelse vedrørende dørtrin i boligen.
• Vi bemærker, at nævnets afgørelse ikke omfatter dette spørgsmål.

Information

• Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• • De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
• • Nævnets afgørelse af 3. marts 2011
• • Klagen til Ankestyrelsen af 28. marts 2011
• • Nævnets genvurdering
• • Breve fra Hjælper af 27. april, 31. august, 6. september og 7. november 2011 + bilag
• Kommunen meddelte den 6. juli 2010 afslag på ansøgte ændringer af bolig efter servicelovens § 116.
• Kommunen bemærkede, at det er en betingelse for at få hjælp til ændringer af en bolig, at ændringerne er nødvendige for at gøre boligen bedre egnet for datteren. Det er ikke tilstrækkeligt til at få hjælp, at ændringerne er hensigtsmæssige for datteren.
• Kommunen vurderede, at de ansøgte ændringer ikke var nødvendige for at gøre boligen egnet for datteren.
• Vedrørende ansøgte udvidelse af boligen med 16 m2 havde kommunen lagt vægt på, at der ville kunne skaffes plads til datteren siddende i kørestol uden større ændringer i det hus, som forældrene havde planlagt at bygge på 150 m2. Forældrene ønskede at udvide er børneværelse og badeværelse, således der er plads til at færdes siddende i kørestol for datteren, hvis det bliver fremtiden for hende.
• Kommunen fandt, at der kunne bevilges støtte til en evt. merpris ved nogle mindre ændringer inden byggeriet gik i gang.
• Vedrørende ansøgning om støbt og isoleret gulv i redskabsrum vurderede kommunen, at et frostsikret redskabsrum ikke er en nødvendighed i forhold til opbevaring af datterens evt. fremtidige hjælpemidler.
• Vedrørende forberedelse af automatiske døråbnere vurderede kommunen, at da datteren stadig var under 1 år og man ikke kendte hendes fremtidige behov, at det ville var en årrække inden det kunne blive nødvendigt med en aut. døråbner. Der kunne derfor ikke bevilges hjælp hertil nu.
• Vedrørende afslag på forstærkning af loftskonstruktion i forhold til opsætning af loftlift bemærkede kommunen, at der findes forskellige monteringsmetoder, hvor forstærkning af loftskonstruktion ikke er nødvendig.
• Vedrørende afslag på ændring af indvendig dørbredde til 92 cm i hele huset vurderede kommunen, at det ikke var en nødvendighed, idet elkørestole max måler 66 cm i bredden og en typisk startkørestol, som kan benyttes frem til ca. 8 år måler ca. 56 i udvendig bredde. Kommunen vurderede derfor, at standarddøre med indvendig dørbredde på 82 cm kunne opfylde behovet.
• Nævnet tiltrådte den 3. marts 2011 kommunens afgørelse.
• Nævnet havde ikke fundet grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn, hvorefter isolering af gulv i redskabsrum, bredere døråbninger, forberedelse til montering af automatiske døråbnere og forstærkning af loftskonstruktion med henblik på loftslift ikke ansås for nødvendige boligindretninger for at gøre boligen mere egnet som opholdssted for NNs datter.
• Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse om ikke at yde støtte til ekstra kvadratmeter, for at gøre NNs datters værelse større og for at give NNs datter større badeværelse.
• Kommunens skøn fandtes ikke at være i strid med de retlige rammer for skønsudøvelsen. Nævnet kunne alene efterprøve retlige spørgsmål. Dette betød, at nævnet undersøger om en afgørelser er i overensstemmelse mes gældende ret, dvs. om den lider af retlige mangler ud fra den bedømmelse af gældende ret. I sager med skønsmæssige afgørelser, kan nævnet alene efterprøve lovligheden af afgørelserne, ikke rimeligheden heraf.
• Såfremt kommunen, sager, hvor afgørelsen beror på et skøn, har foretaget en konkret vurdering af de samlede forhold og derefter har skønnet, at der ikke er behov for fx det ansøgte, kan nævnet derfor ikke tilsidesætte dette skøn.
• Vedrørende udvidelsen af huset med 16 kvadratmeter havde nævnet lagt vægt på, at det indenfor de planlagte rammer for byggeriet var muligt at foretage de nødvendige boligindretninger, så boligen blev egnet som opholdssted for NNs datter.
• Det er ikke funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er det afgørende, men i hvilken udstrækning indretningen af boligen hindrer, at NNs datter ville kunne fungere i hjemmet med sin funktionsnedsættelse. Med de af kommunen foreslåede ændringer fandt nævnet, at NNs datter ville kunne fungere i hjemmet med sin funktionsnedsættelse.
• Vedrørende isolering af redskabsrum havde nævnet lagt vægt på, at der efter det efter det oplyste ikke var særlige forhold med hensyn til opbevaring af hjælpemidler, som nødvendiggjorde, at redskabsrummet isoleres.
• Vedrørende ændring af dørbredde på indvendige døre havde nævnet lagt vægt på, at stelbredden på en almindelig voksen el-kørestol er 68 cm, den kan derfor passere døre med en fribredde på 77 cm. Standarddøre havde en indvendig dørbredde på 82 cm, og var således tilstrækkelig bredde.
• Vedrørende forberedelse til automatiske døråbnere havde nævnet lagt vægt på, at forberedelse heraf ikke inden for de nærmeste år var nødvendige for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for NNs datter. Familien ville kunne kontakte kommunen, når der opstod behov herfor.
• Vedrørende forstærket loftskonstruktion havde nævnet lagt vægt på, at lifte i overvejende grad var vægmonterede. Såfremt det blev nødvendigt med en loftmonteret lift, ville det være muligt at lægge en bærebjælke på loftet, som skinnen kunne monteres på.
• Hjælper bemærkede i klagen, at man ønskede at klage over nævnets afgørelse for så vidt angik udvidelse med 16 m2, døråbninger udført i bredden 92 cm, ingen dørtrin i boligen og forberedelse til automatiske døråbnere.
• Når nævnet anførte, at skønnet ikke fandtes at være i strid med de retlige rammer for skønsudøvelsen fandt Hjælper, at det ville betyde betydelig forskel i retsopfattelsen lokalt/regionalt. Han fandt, at skønnet var i strid med C-22-02 og 136-10, hvorefter der skal være plads til privatliv. Kommunen så endvidere kun på forholdene her og nu. Boligen var indrettet efter rådgivning fra Rehabiliterings Center for Muskelsvind (RCFM)
• Han fandt, at sagen var principiel, da kan udstikke retningslinjer for meromkostninger til en nybygget bolig, der var indrettet som anvist af RCFM for at gøre boligen bedre egnet opholdssted for NNs datter og som fremtidigt opholdssted for hele familien. Kommunen tog ikke højde for, at hun senere fik brug for flere hjælpere og forældrene skal have et privatliv.
• Hjælper har efterfølgende bl.a. fremsendt referat fra RCMs hjemmebesøg i marts 2011