Ankestyrelsens principafgørelse 76-10

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sag om boligindretning.

Resultatet er:

• Kommunen skal yde den nødvendige boligindretning til NN på grund af hans nedsatte funktionsevne.

Vi ændrer således afgørelsen Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Kommunen skal snarest foretage en vurdering af hvilken boligindretning, der er nødvendige for at gøreNN's hjem bedre egnet som opholdssted for ham, herunder foretage en vurdering af om hjælpen skal ydes efter § 116 stk. 1, eller § 116 stk. 2.

Begrundelsen for afgørelsen er atNN har varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne som nødvendiggør boligindretning ihans hjem for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for ham.

Efter serviceloven skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til boligindretning til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

Vi har lagt til grund, at NN, som har fysisk og psykisk nedsat funktionsevne bor til leje sammen med sine forældre på en landejendom.

Vi har endvidere lagt til grund, atNN's forældre som også er værge for sønnen har givet udtrykkeligt udtryk for, at sønnen skal forblive i hjemmet så længe forældrene formår at varetage plejeopgaverne og familien ønsker ikke sønnen institutionsanbragt.

Vi har lagt vægt på, at boligen som den fremstår på nuværende tidspunkt ikke er egnet til ophold for NN. Det fremgår bl.a. atNN ikke har eget værelse da ingen af husets rum er store nok, men han sover i en specialseng i stuen. Det fremgår endvidere, at husets badeværelse er for lille til atNN kan bades og ordnes af to hjælpere som påkrævet, og han har derfor ikke fået hjemmehjælp siden 2007. Det er derudover vanskeligt at få plads tilNN's hjælpemidler i boligen.

Vi har endvidere lagt vægt på, at selvom det fremgår af rapport fra VISO at sønnens plejebehov bedst tilgodeses i institutionsregi, er der ingen konkrete omstændigheder i sagen, der tyder på, atNN er på vej til at flytte på institution.

Ankestyrelsen finder derfor ikke, at den omstændighed i sig selv kan begrunde, at der gives afslag på boligindretning iNN's hjem.

Ankestyrelsen finder fortsat, at der ved konkrete omstændigheder vil kunne gives afslag på boligindretning hvis omkostningerne ved boligindretningen står i misforhold til en tidsmæssig begrænset brugsmæssig fordel.

Ankestyrelsen finder ikke, at der i den konkrete sag er holdepunkter for at antage, at NN's ophold i hjemmet vil være af så kort varighed, at det kan begrunde afslag på boligindretning under hensyn til proportionalitetsprincippet. Ankestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at det er forældrenes udtrykkelige ønske, at NN forbliver i hjemmet. Ankestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at det ikke fremgår af sagens oplysninger at der arbejdes på en institutionsanbringelse.