Ankestyrelsens principafgørelse 39-11

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sagen om beregningsmetoden og –perioden for stop af kontanthjælp ved udbetaling af formue.

Resultatet er

• Kommunen havde ret til at anvende kontanthjælpens nettobeløb ved beregning af perioden for stop af kontanthjælp ved udbetaling af formue

Det betyder, at beskæftigelsesankenævnet, ikke kunne bede kommunen om at lave en ny beregning af periodens længde.

Vi ændrer således afgørelsen fra beskæftigelsesankenævnet.

Der var enighed på mødet.

Når en borger modtager en formue, kan kommunen ikke yde hjælp, hvis formuen kan dække det økonomiske behov.

Der er ikke lovregler, der fastlægger, hvor længe en person skal leve af en udbetalt formue.

Det betyder, at kommunen kan fastlægge metoden for beregning af periodens længde.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har lagt til grund, at NNs ægtefælle har fået udbetalt formue i form af overskydende skat.

Udvalget har lagt vægt på, at NN ikke har ret til kontanthjælp, hvis den udbetalte formue kan dække det økonomiske behov.

Udvalget finder, at kommunen ved fastsættelsen af den periode, hvor en person skønnes at kunne forsørge sig for sin formue, skal tilgodese, at personen som minimum har et beløb til rådighed, som svarer til, hvad personen ville kunne have modtaget netto per måned, hvis der havde været ret til hjælp til forsørgelse.

Begrundelsen er, at borgerens reelle forsørgelsesgrundlag ikke skal være lavere i den periode, hvor forsørgelsen sker ved en udbetalt formue.

Det er samtidigt udvalgets opfattelse, at kommunen efter en konkret vurdering kan afsætte et større beløb til forsørgelse ved for eksempel at beregne periodens længde i forhold til hjælpens bruttobeløb.

Kommunen skal ved sin vurdering være opmærksom på ikke at forskelsbehandle personer og behandle sammenlignelige situationer ens. Det er udvalgets opfattelse, at kommunen skal beregne perioden efter samme princip, uanset om en person har opfyldt eller tilsidesat sin oplysningspligt.

Udvalget har lagt til grund, at kommunen ikke har forskelsbehandlet i afgørelsen af NNs sag.

Vi bemærker, at Ankestyrelsens Principafgørelse A-15-08 fastslår, at det er hjælpens bruttobeløb, der skal tilbagebetales til kommunen, hvis en person har modtaget for meget hjælp. Principafgørelsen kan ikke anvendes til støtte for, at det også er bruttosatsen, der skal anvendes ved beregning af, hvornår en person igen har ret til hjælp efter en periode på selvforsørgelse af udbetalt formue.