Ankestyrelsens principafgørelse 1-17

I har klaget over X Kommunes afgørelse om konfirmation af X. X Kommune afgjorde sagen den 1. september 2016.

Ankestyrelsen har nu afgjort jeres sag.

Resultatet er:

–

Kommunen kan træffe afgørelse om, at X skal konfirmeres

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Der var enighed på mødet.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at det er i overensstemmelse med hensynet til X’s behov og formålet med anbringelsen, at X bliver konfirmeret under sin anbringelse.

Vi har derfor ikke fundet grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering i sagen.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at X er 14 år, og at han har været anbragt uden for hjemmet i samme plejefamilie siden 2009. Vi lægger vægt på, at X igennem længere tid vedholdende og utvetydigt har tilkendegivet, at han ønsker at blive konfirmeret sammen med sine kammerater. X har udtrykt sit ønske om konfirmation overfor sin plejefamilie, sin sagsbehandler i kommunen og sin advokat, der til møder i børn og unge-udvalget og Ankestyrelsen har betonet vigtigheden af, at X’s ønske om konfirmation respekteres. Vi lægger også vægt på sagens oplysninger om, at X har givet udtryk for, at han spekulerer meget over, at hans forældre kan bestemme over noget, der er så vigtigt for ham.

Vi lægger endvidere vægt på handleplanen af 18. april 2016 for X, hvoraf det fremgår, at formålet med anbringelsen er at sikre X en opvækst med stabile og forudsigelige voksne, der er i stand til at støtte ham i hverdagen. Formålet med anbringelsen er således at sikre, at X i videst muligt omfang kan leve på samme måde som sine jævnaldrende.

Vi lægger også vægt på, at X er i en positiv udvikling, men at han fortsat er en skrøbelig og ængstelig dreng. Han er i god trivsel i både plejefamilien og i skolen, og han trives bedst i forudsigelige og strukturerede rammer. Han har en diffus angst, der nu sjældent kommer til udtryk, og han har opnået en større grad af selvkontrol. Vi lægger også vægt på oplysningerne om, at X hviler i tillid til, at de mennesker, der varetager beslutninger om hans samvær med sine forældre, lytter til og efterkommer hans ønsker.

Vi lægger videre vægt på, at X ikke har haft samvær med sine forældre siden januar 2014, og at børn og unge-udvalget og Ankestyrelsen flere gange har truffet afgørelse om, at samværet mellem X og hans forældre skal være afbrudt. X har længe fastholdt et bestemt ønske om ikke at se sine forældre, og han giver til børnesamtalerne klart og utvetydigt udtryk for, at han ikke ønsker samvær med sine forældre.

Vi lægger endelig vægt på, at X’s forældre på mødet i børn og unge-udvalget den 19. maj 2016 har oplyst, at de gerne vil samtykke til, at X bliver konfirmeret, men at samtykket er på betingelse af, at de selv må deltage i hans konfirmation. X’s forældre har oplyst, at de ønsker dette nedfældet på papir, så aftalen er bindende for alle parter.

Vi finder, at der ikke er væsentlige hensyn i den konkrete sag, der taler imod, at X bliver konfirmeret under sin anbringelse.