Ankestyrelsens principafgørelse 91-11
Beskrivelse
En udenlandskkvinde, som var familiesammenført og gift med en herboende dansk mand, var ikke berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, idet hun ikke led et indtægtstab i forbindelse med pasning af datteren i hjemmet, men derimod et...
Journalnummer
J.nr.: 3500369-10
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011 - § 42, stk. 1
Afgørelse
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om afklaring af, i hvilket omfang en ægtefælles forsørgelsespligt efter udlændingelovgivningen betyder, at der ikke kan foreligge et indtægtstab, som kan give grundlag for tabt arbejdsfortjeneste.
Resultatet er
• Du er ikke berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
Det betyder, at vi stadfæster Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen X's, afgørelse.
Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen X.
Der var enighed på mødet.
Begrundelse for afgørelsen
Det afgørende for spørgsmålet om ret til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er, hvorvidt du lider et indtægtstab i forbindelse med pasning af jeres datter i hjemmet.
Vi har lagt vægt på, at du ikke har haft en indtægt, inden du søgte om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Det, der lægges til grund ved beregningen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, er den seneste lønindtægt, som du har haft, inden du modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Du har ikke haft en indtægt, og din mand har forsørgelsespligt. Såfremt du bevilliges hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste svarende til en hjemmehjælperløn eller lignende, som oftest benyttes, når der er problemer med at fastsætte den tidligere løn, vil du blive overkompenseret, idet I da vil have mere til rådighed, end før du fik bevilliget tabt arbejdsfortjeneste.
Lov om social service § 42 taler om tabt arbejdsfortjeneste og må forstås ret bogstaveligt.
Det faktum, at du har et ønske om at arbejde som tolk, og du ikke har mulighed for at komme på arbejdsmarkedet grundet jeres datters sygdom, kan ikke berettige til at få bevilliget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydermere er det ikke godtgjort, at der er indgået en aftale om ansættelse. Der er ikke tale om et indtægtstab som følge af din datters sygdom, men derimod et indtægtstab i forbindelse med din indrejse og ophold i Danmark.
På baggrund af ovenstående er du ikke berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, da du ikke lider et indtægtstab ved pasning af jeres datter i hjemmet, idet du ikke har haft en indtægt, inden du søgte om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Din ægtefælle har ifølge udlændingelovgivningen pligt til at forsørge dig.
Der er i sagen ikke taget stilling til, hvorvidt du er omfattet af personkredsen, som kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Sagsoplysninger
- Din ægtefælle har på dine vegne oplyst, at I ikke er enige i nævnets afgørelse. I anfører, at jeres datter måske ikke kan komme i institution, før hun skal i skole, da kommunen ikke kan finde en pasningsløsning. Ydermere anfører I, at I ikke mener, at nævnet forholder sig til, hvorvidt det er jeres datters lidelse, der har gjort, at du ikke kan komme på arbejdsmarkedet.
- Vi henviser til vores begrundelse ovenfor.
Information
- Vi har afgjort sagen på grundlag af:
- • De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen X traf afgørelse i sagen
- • Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen X's afgørelse af 7. april 2010
- • Klagen til Ankestyrelsen af 3. maj 2010
- • Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen X's genvurdering
- Det fremgår af sagen, at du er født i et asiatisk land, og du modtog den 25. april 2008 en tidsbegrænset opholdtilladelse i Danmark. Du er familiesammenført grundet ægteskabsindgåelse med din mand, du forsørges af ham, og du har aldrig modtaget integrationsydelse eller andre offentlige ydelser. Din mandsforsørgelsespligt gælder i minimum 4 år fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse. Du har ikke haft arbejde i Danmark.
- I henhold til Integrationsloven har kommunen iværksat et integrationsprogram, og der er udarbejdet en integrationskontrakt, hvor du og A Kommune i samarbejde opstiller en plan for, hvordan du fremover kan bruge dine ressourcer og kompetencer, således at du og familien kan forsørge jer selv. Kontrakten udløber den 24. april 2011. I denne periode er du ikke berettiget til integrationsydelse, da din ægtefælle skal forsørge dig.
- Du deltager i et danskkursus, og du udmeldes den 10. oktober 2008 grundet barsel.
- Uddannelsesmæssigt har du 10 års skolegang samt 3 års ungdomsuddannelse. Du har arbejdet på en fabrik i 1½ år samt på forskellige hoteller i perioden 2000 til 2008. Du taler kinesisk og engelsk, og du har erfaring med IT. Dit ønske er at arbejde som tolk samt at færdiggøre danskundervisningen.
- Din ægtefælle, søger om fuld tabt arbejdsfortjeneste til dig, da deres datters immunforsvar er nedsat i så høj grad, at ophold andre steder end i jeres specielt indrettede hjem, vil være til fare for jeres datter. Kommunen har på ansøgningstidspunktet ikke fundet andre pasningsmuligheder, men de er i gang med at undersøge dem.
- Såvel A Kommune som nævnet giver dig afslag på tabt arbejdsfortjeneste. De anfører, at du er under Integrationsloven, hvorfor du ikke er berettiget til anden forsørgelse. Du har et indtægtstab i forbindelse med din indrejse til Danmark og ikke i forhold til jeres datters sygdom. Ifølge Integrationsloven skal din mand forsørge dig.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-10
En borger, der inden overgangen til plejevederlag modtog sygedagpenge, skulle have satsreguleret sit plejevederlag. Årsagen var, at borgeren ellers ville blive økonomisk ringere stillet, end hvishan var fortsat med at modtage sygedagpenge. Sygedagpen...
Udgivet: 2018-02-21
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, der fastsættes på baggrund af modtagerens tidligere bruttoindtægt forud for det tidspunkt, hvor modtageren overgår til tabt arbejdsfortjeneste. Hvis modtageren har haft en lønindtægt fo...
Udgivet: 2019-12-14
Principmeddelelsen er en sammenskrivning af C-25-05, 51-09, 94-09, 221-09, 222-09, 223-09, 30-10, 31-10, 32-10, 132-10, 168-10, 232-10, 49-11, 51-11, 118-11, 119-11, 50-12, 87-12, 114-12, 171-12, 60-13, 89-15, 35-16 og 86-16. Principmeddelelsen indeh...