Ankestyrelsens principafgørelse 101-13

GældendeÅr: 2013Udgivet: 2013-12-11

Beskrivelse

Det er et almindeligt socialretligt princip, at der som udgangspunkt først kan ydes hjælp fra ansøgningstidspunktet. Dette princip kan i særlige situationer fraviges, så der ydes hjælp fra et tidligere tidspunkt. Hvis der er tale om en akut/uopsættel...

Journalnummer

5200222-13

Indhold

Afgørelse

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om udbetaling af supplerende ydelse til tabt arbejdsfortjeneste kan ske fra 1. ledighedsdag, uanset at ansøgning først er indgivet efter at dagpengeberettigelsen er afklaret.

Resultatet er

• Du er berettiget til udbetaling af supplerende ydelse til tabt arbejdsfortjeneste fra 1. ledighedsdag.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Kommunen vil kontakte dig.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen finder, at det er et almindeligt princip inden for den sociale lovgivning, at der normalt ikke kan ydes hjælp til udgifter, som en bor-ger har pådraget sig, inden borgeren har søgt kommunen om hjælp.

Hvis der er tale om en akut/uopsættelig udgift, fejlagtig vejledning fra kommunens side, en ansøgning om en løbende ydelse eller ydelse, der er forholdsvis nøje beskrevet i loven, vil der efter en konkret vurdering kunne ydes hjælp til udgifter, som en borger har påtaget sig, inden borgeren har søgt kommunen om hjælp.

Vi finder, at der i denne sag foreligger forhold, der kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt.

Vi har lagt til grund, at kommunen har fundet, at du ville være berettiget til ydelsen fra 1. ledighedsdag, såfremt du havde søgt rettidigt.

Vi har lagt vægt på, at der er tale om en ansøgning om en løbende ydelse, der er forholdsvis nøje beskrevet i loven.

Vi har endvidere lagt vægt på, at du allerede på sidste ansættelsesdag den 8. maj 2012 ved indgivelse af ledighedserklæring henvendte dig i a-kassen for at ansøge om dagpenge, idet du fejlagtigt var af den opfattelse, at det var arbejdsløshedsdagpenge, som du ville være berettiget til ved ledighed.

Vi har endelig lagt vægt på, at du straks henvendte dig til kommunen, da a-kassen meddelte afslag på din ansøgning omdagpenge og henviste dig til at søge om supplerende ydelse.

Sagsoplysninger

  • I klagen har du anført, at når nævnet udtaler, at du er berettiget til ydelsen, kan du ikke forstå, hvad det så er der gjorde, at du ikke kunne få ydelsen for den pågældende periode.
  • Du ønskede oplyst, hvilken lov eller bekendtgørelse der slår fast, at ingen ydelser kan udbetales tidligere end ansøgningstidspunktet, samt hvorvidt kommunen havde svigtet sin oplysningspligt, eller om du selv var ansvarlig for at kende love og bekendtgørelser, samt hvem der skulle bevise dette.
  • Hvis det var dig, der skulle bevise, at kommunen havde tilsidesat en vejledningsforpligtelse, fandt du, at man havde indført omvendt bevis-byrde.
  • Vi henviser til vores begrundelse ovenfor.

Information

  • Vi har afgjort sagen på grundlag af:
  • • De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
  • • Nævnets afgørelse af 7. marts 2013
  • • Klagen til Ankestyrelsen
  • • Nævnets genvurdering
  • Kommunen bevilgede supplerende ydelse efter § 43 i lov om social service fra den 25. maj 2012, hvor du ansøgte kommunen herom.
  • Kommunen vurderede, at din søn fortsat tilhørte målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven. Du kunne derfor bevilges supplerende ydelse op til 39 timer i perioden 25. maj 2012 til 31. juli 2012.
  • Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter du ikke var berettiget til særlig supplerende ydelse fra 1. ledighedsdag. Du var berettiget til særlig supplerende ydelse efter servicelovens § 43 fra ansøgningstidspunktet. Der var ikke grundlag for bevilling af denne ydelse fra et tidligere tidspunkt.
  • Nævnet bemærkede, at der ikke var oplyst om sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at du var berettiget til særlig supplerende ydelse fra et tidligere tidspunkt end ansøgningstidspunktet. Der var ikke grundlag for at fastslå, at kommunen havde tilsidesat en vejledningsforpligtelse med den konsekvens, at du skulle stilles som om du havde ansøgt på et tidligere tidspunkt.

Metadata

Retsområder

Serviceloven

Nøgleord

Tilbagevirkende kraftSupplerende ydelseUdbetalingstidspunktAnsøgningstidspunktTabt arbejdsfortjeneste

Paragraffer

§ 43§ 42

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse C-34-03

Udgivet: 2013-07-10

Ved beregning af økonomisk friplads til et barn, der var tilmeldt moderens adresse, kunne alene medtages moderens og hendes nuværende ægtefælles indkomster. Indkomst fra en tidligere ægtefælle kunne ikke medtages, uanset at kommunen fandt denne høren...

Ankestyrelsens principafgørelse C-5-04

Udgivet: 2013-07-11

Ved tilbagebetaling af økonomisk friplads for to børns ophold i dagtilbud skulle der ved opgørelsen af den faktiske indtægt tages hensyn til familiens afdrag på virksomhedsgæld og et privatforbrug af en størrelse, der måtte anses at være realistisk f...

Ankestyrelsens principafgørelse 80-11

Udgivet: 2013-07-10

En bevilling om tabt arbejdsfortjeneste på grund af barnets kroniske lidelse kunne ikke begrænses til først at gælde efter udnyttelse af overenskomstens mulighed for tjenestefri ved barns 1. og eventuel 2. sygedag. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ove...