Ankestyrelsens principmeddelelse 78-19
Beskrivelse
Principmeddelelsen er en sammenskrivning af 22-14, 79-14, 8-15 og 65-15. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som...
Journalnummer
19-33452
Indhold
Afgørelse
Sag nr. 1, tidligere principmeddelelse 22-14, j.nr. 2013-3720-18178
Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:
•
Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 1116 af 23. september 2013 - § 17, stk. 2.
Afgørelse
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet principiel afgørelse i din sag om, hvilken betydning det har, at du ikke er blevet indkaldt til mødet i rehabiliteringsteamet forud for kommunens afslag på førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.
Resultatet er:
•
Du er ikke berettiget til førtidspension på det foreliggende grundlag
•
Kommunen har begået en fejl ved ikke at indkalde dig til mødet i rehabiliteringsteamet.
Afgørelsen skal dog stadig gælde.
Vi er således kommet frem til samme resultat som X Kommune, men med en yderligere begrundelse.
En mødedeltager var ikke enig i afgørelsen. Mødedeltageren mente, at sagen burde hjemvises til kommunen, fordi en retssikkerhedsgaranti var overtrådt, idet du ikke havde haft mulighed for at deltage i rehabiliteringsteamets møde.
Begrundelse for afgørelsen
Partsrepræsentation:
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du skal deltage personligt i møderne i rehabiliteringsteamet.
Det betyder, at du ikke kan lade dig repræsentere af BB på møderne i rehabiliteringsteamet.
Vi vurderer, at din personlige deltagelse i møderne i rehabiliteringsteamet er en forudsætning for, at rehabiliteringsteamet kan foretage en vurdering af din arbejdsevne, herunder hvilken indsats der er den rigtige for dig, og dermed for, at kommunen efterfølgende kan træffe en afgørelse.
Vi har lagt vægt på, at forvaltningslovens regler om partsrepræsentation ikke gælder i de tilfælde, hvor det i lovgivningen er bestemt, at en borger skal medvirke personligt ved sagens behandling, eller borgerens personlige medvirken på grund af sagens karakter i øvrigt er af betydning for sagens afgørelse.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det i reglerne om rehabiliteringsteams er bestemt, at borgeren skal deltage i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles, medmindre det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne.
Det er således i lovgivningen direkte bestemt, at en borger som hovedregel skal medvirke personligt ved sagens behandling i rehabiliteringsteamet.
Vi har også lagt vægt på, at det følger af lovbemærkningerne til reglerne om rehabiliteringsteams, at borgeren skal deltage i møderne i rehabiliteringsteamet både af hensyn til sagens afklaring og for at sikre, at borgeren inddrages i og får ejerskab til egen sag.
Vi har ved afgørelsen også lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger på sagen om, at det skulle være åbenbart formålsløst at udvikle din arbejdsevne.
Endelig har vi ved afgørelsen også lagt vægt på, at der heller ikke på sagen foreligger oplysninger om, at der måtte være en rimelig grund til, at du ikke ønsker at deltage i møderne i rehabiliteringsteamet.
Efter reglerne om rehabiliteringsteams skal kommunen oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension træffes. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet.
Efter reglerne om rehabiliteringsteams skal borgeren og borgerens sagsbehandler deltage i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne.
Efter de forvaltningsretlige regler og principper kan den, der er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. De forvaltningsretlige regler om partsrepræsentation gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.
Ankestyrelsens behandling af din klage:
Ankestyrelsen har valgt at behandle din klage over kommunens afslag på partsrepræsentation, selv om kommunen ikke på det tidspunkt havde truffet afgørelse om, hvilken foranstaltning du var berettiget til, da kommunens afslag på partsrepræsentation kunne medføre, at du ikke ville få en materiel afgørelse fra kommunen.
Vi har lagt vægt på, at kommunen ikke vil træffe en afgørelse om din arbejdsevne, hvis ikke du vil deltage personligt i mødet i rehabiliteringsteamet, og du får dermed ikke mulighed for at klage over partsrepræsentationsspørgsmålet.
Der kan som hovedregel ikke klages særskilt over et afslag på partsrepræsentation, da en sådan klage normalt skal indgives samtidig med en klage over sagens realitet.
En myndighed kan dog alligevel beslutte at behandle en særskilt klage over afslag på partsrepræsentation, hvis det synes hensigtsmæssigt, og hvis der ikke er afgørende hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en udsættelse af sagen.
Sagsoplysninger
- Du har i din klage oplyst, at du ønsker at deltage i høringen. Vi går ud fra, at du mener, at du ønsker at deltage under mødet i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
- Vi bemærker, at der ikke er hjemmel til, at en sags parter kan deltage i det møde, hvor Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse i sagen.
Information
- Vi har afgjort sagen på grundlag af:
- •
- De oplysninger, som forelå da X Kommune traf afgørelse i sagen
- •
- X Kommunes afgørelse af 30. april 2013
- •
- Klagen til Ankestyrelsen af 28. maj 2013
- •
- X Kommunens genvurdering
- Sag nr. 2, tidligere principmeddelelse 79-14, j.nr. 2014-4120-06469
- Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:
- •
- Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 med de ændringer, der følger af ændringslov nr. 1380 af 23. december 2012 - § 25 a
- Afgørelse
- Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over A Kommunes afgørelse af 29. oktober 2013 om afslag på fleksjob.
- Resultatet er:
- •
- Kommunen skal behandle din sag igen
- Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen. Du skal være opmærksom på, at en ny afgørelse godt kan føre til det samme resultat i din sag.
- Kommunen skal, inden den træffer en ny afgørelse, forelægge sagen for rehabiliteringsteamet på ny med henblik på genbehandling, hvor du også skal deltage.
- Der var enighed på mødet.
- Vi har afgjort sagen på grundlag af:
- •
- De oplysninger, som forelå, da kommunen traf afgørelse i sagen
- •
- Kommunens afgørelse af 29. oktober 2013
- •
- Klagen til Ankestyrelsen af 22. november 2013
- •
- Kommunens genvurdering af 12. december 2013
- •
- Yderligere oplysninger fra A Kommune i samtalenotat af 8. juli 2014
- Sag nr. 3, tidligere principmeddelelse 8-15, j.nr. 2013-3721-47472
- Følgende love blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:
- •
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 10 af 12. januar 2015 - § 17, stk. 2
- •
- Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. - lov nr. 1482 af 23. december 2014 - § 10, stk. 2
- •
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. september 2014 – § 11 b
- Afgørelse
- Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over XX Kommunes afgørelse truffet den 19. august 2013 om førtidspension.
- Resultatet er:
- •
- Du har ikke ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.
- Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster.
- Vi forudsætter, at kommunen i samarbejde med dig tager stilling til, hvilken indsats, herunder eventuelt ressourceforløb, der skal iværksættes for at afhjælpe dine sociale og helbredsmæssige forhold, og herunder også tager stilling til behandling i rehabiliteringsteamet igen.
- Vi finder endvidere grundlag for at kritisere kommunens sagsbehandling.
- Der var enighed på mødet.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2014-12-10
Borgeren skal være visiteret til den konkrete botype. Ønsker borgeren at vælge et botilbud, der ligger i en anden kommune, skal borgeren også visiteres til den pågældende botype i denne kommune (såkaldt dobbeltvisitation). Begge kommuner skal således...
Udgivet: 2018-05-31
Kommunens pligt til opfølgning Kommunen har pligt til løbende at følge op på de enkelte sager om hjælp efter serviceloven for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunens pligt til opfølgning skal ses i sammenhæng med vejledningspl...
Udgivet: 2019-03-30
Indtægter skal som hovedregel trækkes fra i kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Feriegodtgørelse efter ferieloven skal som udgangspunkt trækkes fra i hjælpen, når borgeren holder ferie, og med det antal dage, som feriegodtgørelsen e...