Ankestyrelsens principafgørelse 81-19
Beskrivelse
Det er en betingelse for at modtage kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, at disse ændringer bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen e...
Journalnummer
19-38692
Indhold
Afgørelse
Sag nr. 1, j.nr. 19-38692
Du har klaget over X Kommunens afgørelse om ophør af kontanthjælp. Kommunen afgjorde sagen den 5. august 2019.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
•
Du har ret til kontanthjælp i hele september 2019 med fradrag for de 10 dage, hvor du afsoner.
Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.
Det betyder, at kommunen uden yderligere ansøgning skal genoptage beregningen af løbende kontanthjælp til dig med virkning løsladelsen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
(…)
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du er forsørget af Kriminalforsorgen i de 10 dage, du afsoner i september 2019.
Vi vurderer derfor, at der ikke kan beregnes løbende hjælp til forsørgelse for dig i de dage.
Vi vurderer dog også, at forsørgelsen er af midlertidig karakter. Vi vurderer derfor, at der er tale om ubrudt kontanthjælpsforløb.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at det fremgår af din sag, at du er indkaldt til afsoning den 2. september 2019. Du skal afsone 10 dages fængsel.
Vi lægger vægt på, at de forhold, der forud for afsoningen gjorde, at du ikke var i stand til at skaffe det fornødne til din forsørgelse, ikke er ændret ved indsættelsen i fængsel.
Vi lægger således vægt på, at det alene er det forhold, at du under indsættelsen er forsørget af Kriminalforsorgen, der medfører, at du i dette tidsrum ikke har behov for kontanthjælp til din forsørgelse.
Vi lægger videre vægt på, at denne forsørgelsesmulighed ophører ved løsladelsen.
Vi lægger i øvrigt til grund, at de forhold, der forud for afsoningen gjorde, at du ikke var i stand til at skaffe det fornødne til din forsørgelse, heller ikke er ændret ved din løsladelse fra fængsel.
Vi lægger også vægt på, at afbrydelsen af hjælpen er mindre end en måned.
(…)
Om reglerne
Efter reglerne er det en betingelse for at få hjælp til forsørgelsen, at ansøger har været ude for ændringer i sine forhold, der bevirker, at personen ikke har mulighed for at skaffe sig det nødvendige til forsørgelsen.
Efter Ankestyrelsens praksis skal hjælpen ikke ophøre på grund af en midlertidig forsørgelsesmulighed, hvis den sociale begivenhed, der ligger til grund for udbetaling af hjælpen ikke er ophørt. I de tilfælde skal der ikke beregnes hjælp for de dage, hvor borgeren er forsørget af andre midler, men hjælpen skal genoptages uden ny ansøgning, når den midlertidige forsørgelsesmulighed ophører. En forsørgelsesmulighed betragtes som midlertidig, hvis dens varighed ikke er over en måned. Eventuelle indtægter, der er erhvervet under selvforsørgelsesperioden trækkes fra i hjælpen, da hjælpen ikke er ophørt.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Sag nr. 2, j.nr. 19-36480
Du har klaget over X Kommunes afgørelse om beregning af din kontanthjælp for april 2019. Kommunen afgjorde sagen den 5. april 2019.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
•
Du har ret til kontanthjælp for hele april 2019 med fradrag for 2 dages ferie og med fradrag for din arbejdsindtægt udbetalt i april 2019.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at din sociale begivenhed ikke ophørte ved overgang til arbejde i april 2019. Vi vurderer, at din ansættelse ikke medførte, at du fremover havde mulighed for at skaffe det fornødne til din forsørgelse.
Vi vurderer, at det på tidspunktet for din ansættelse måtte forventes, at ansættelsen ville medføre, at du fremover kunne skaffe det fornødne til din forsørgelse.
Vi vurderer imidlertid, at det er korrekt, at kommunen har inddraget oplysningerne om, at arbejdsforholdet var ophørt efter få uger og har beregnet kontanthjælp til dig som et ubrudt forløb.
Vi vurderer derfor, at din lønindtægt i april 2019 skal fradrages i din kontanthjælp for april 2019.
(…)
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du startede i arbejde den 8. april 2019, og at din ansættelse ophørte inden for en måned. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du henvendte dig igen til kommunen den 7. maj 2019 med oplysning om, at du var blevet fyret.
Vi er opmærksomme på, at ansættelsen skete på ordinære vilkår, på fuld tid, og at der ikke på forhånd var tale om en midlertidig ansættelse.
Vi er således opmærksomme på, at det den 8. april 2019 måtte forventes, at du fremover ville være selvforsørgende.
Vi lægger dog vægt på, at du fratrådte stillingen efter en ansættelsesperiode på under en måned.
Vi lægger således vægt på, at kommunen i maj 2019, hvor du henvendte dig igen, var klar over, at ansættelsen ikke havde ført til selvforsørgelse.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at en korterevarende ansættelse på under en måned ikke ville føre til ophør af hjælpen, hvis det på forhånd var klart, at der kun var tale om en korterevarende ansættelse. I det tilfælde ville indtægterne fra arbejdet blive fratrukket i ydelsen.
(…)
Om reglerne
Efter reglerne er det en betingelse for at få hjælp til forsørgelsen, at ansøger har været ude for ændringer i sine forhold, der bevirker, at personen ikke har mulighed for at skaffe sig det nødvendige til forsørgelsen.
Efter Ankestyrelsens praksis er kommunen forpligtet til at inddrage nye faktiske oplysninger i forbindelse med sagens behandling. Kommunen er således som udgangspunkt både berettiget – men også forpligtet – til at træffe afgørelse på grundlag af de ændrede forhold.
Hvis kommunen således med rette har vurderet, at den sociale begivenhed er ophørt, men nye oplysninger viser, at det forhold, som gav grundlag for en standsning af hjælpen, alligevel ikke medfører, at den sociale begivenhed er ophørt, skal borgeren ikke udfylde ansøgning på ny efter arbejdsforholdets ophør. I stedet skal kommunen beregne hjælpen kontinuerligt, således at hjælpen også beregnes for den periode, hvor borgeren har været i arbejde, og arbejdsindtægter, der optjenes i arbejdsforholdet, skal trækkes fra i hjælpen som en indtægt. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en fuldtidsansættelse viser sig at ophøre inden for kort tid. Genoptagelse af hjælpen forudsætter, at borgeren har henvendt sig til kommunen og oplyst om den nye situation. Henvendelsen skal ske hurtigst muligt efter, at borgeren bliver bekendt med de ændrede forhold.
(…)
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Sag nr. 3, j.nr. 19-29074
Du har klaget over X Kommunes afgørelse om beregning af kontanthjælp i marts 2019. Kommunen afgjorde sagen den 31. juli 2018.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag om beregning af kontanthjælp på grund af indtægt fra arbejde i marts 2019.
Resultatet er:
•
Du har ret til beregning af kontanthjælp for perioden 1. marts 2018 til 31. marts 2018 med fradrag for din arbejdsindtægt udbetalt den 28. marts 2018.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse.
(…)
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at din sociale begivenhed ikke ophørte ved overgang til arbejde i marts 2018. Vi vurderer, at din ansættelse ikke medførte, at du fremover havde mulighed for at skaffe det fornødne til din forsørgelse.
Vi vurderer, at det på tidspunktet for din ansættelse måtte forventes, at ansættelsen ville medføre, at du fremover kunne skaffe det fornødne til din forsørgelse.
Vi vurderer også, at kommunen korrekt havde inddraget oplysningerne om, at arbejdsforholdet var ophørt efter 3 uger og derfor har beregnet kontanthjælp til dig som et ubrudt forløb.
Vi vurderer derfor, at din indtægt den 28. marts 2018 skal fradrages i din kontanthjælp for perioden fra den 1. marts 2018 til den 31. marts 2018.
(…)
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du startede i arbejde den 5. marts 2018, og at du havde sidste arbejdsdag den 25. marts 2018. Vi lægger også vægt på, at du først informerede kommunen om ansættelsesforholdet den 26. marts 2018.
Vi lægger vægt på, at du fratrådte stillingen efter en ansættelsesperiode på under en måned.
Vi lægger således vægt på, at kommunen den 26. marts 2018, hvor du henvendte dig første gang, var klar over, at ansættelsen ikke havde ført til selvforsørgelse.
(…)
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at en korterevarende ansættelse på 3 uger ikke ville føre til ophør af hjælpen, hvis det på forhånd var klart, at der kun var tale om 3 ugers ansættelse. I det tilfælde ville indtægterne fra arbejdet blive fratrukket i ydelsen.
Om reglerne
Efter reglerne er det en betingelse for at få hjælp til forsørgelsen, at ansøger har været ude for ændringer i sine forhold, der bevirker, at personen ikke har mulighed for at skaffe sig det nødvendige til forsørgelsen.
Efter Ankestyrelsens praksis er kommunen forpligtet til at inddrage nye faktiske oplysninger i forbindelse med sagens behandling. Kommunen er således som udgangspunkt både berettiget – men også forpligtet – til at træffe afgørelse på grundlag af de ændrede forhold.
Hvis kommunen således med rette har vurderet, at den sociale begivenhed er ophørt, men nye oplysninger viser, at det forhold, som gav grundlag for en standsning af hjælpen, alligevel ikke medfører, at den sociale begivenhed er ophørt, skal borgeren ikke udfylde ansøgning på ny efter arbejdsforholdets ophør. I stedet skal kommunen beregne hjælpen kontinuerligt, således at hjælpen også beregnes for den periode, hvor borgeren har været i arbejde, og arbejdsindtægter, der optjenes i arbejdsforholdet, skal trækkes fra i hjælpen som en indtægt. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en fuldtidsansættelse viser sig at ophøre inden for kort tid. Genoptagelse af hjælpen forudsætter, at borgeren har henvendt sig til kommunen og oplyst om den nye situation. Henvendelsen skal ske hurtigst muligt efter, at borgeren bliver bekendt med de ændrede forhold.
Efter reglerne skal indtægter som hovedregel fradrages i hjælpen. Dette gælder også ægtefællens indtægter. Visse indtægter er undtaget fra fradrag. Dette gælder dog kun, hvis de særligt er nævnt i loven.
Efter Ankestyrelsens praksis skal indtægter fratrækkes i kontanthjælpen i den måned, hvor indtægten udbetales.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Sag nr. 4, j.nr. 19-43626
Du har klaget over X Kommunes afgørelse om din ret til kontanthjælp for marts 2019. Kommunen afgjorde sagen den 26. marts 2019.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
•
Du har ret til beregning af kontanthjælp for perioden 8. marts 2019 til 31. marts 2019 med fradrag for din arbejdsindtægt udbetalt den 31. marts 2019.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, din sociale begivenhed ikke er ophørt ved overgang til arbejde i marts 2019.
Vi vurderer, at din ansættelse ikke medførte, at du fremover havde mulighed for at skaffe det fornødne til din forsørgelse.
Vi vurderer, at det på tidspunktet for din ansættelse måtte forventes, at ansættelsen ville medføre, at du fremover kunne skaffe det fornødne til din forsørgelse.
Vi vurderer imidlertid, at kommunen burde have inddraget oplysningerne om, at arbejdsforholdet var ophørt efter kort tid og have beregnet kontanthjælp til dig som et ubrudt forløb.
Vi vurderer derfor, at den indtægt, du modtager den 31. marts 2019 skal trækkes fra i din hjælp for marts 2019.
(…)
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du startede i arbejde den 13. marts 2019, og at du havde sidste arbejdsdag den 15. marts 2019.
Vi er opmærksomme på, at ansættelsen skete på ordinære vilkår, på fuld tid, og at der ikke på forhånd var tale om en midlertidig ansættelse.
Vi er således opmærksomme på, at det den 13. marts 2019 måtte forventes, at du fremover ville være selvforsørgende.
Vi lægger dog vægt på, at ansættelsesforholdet ophørte efter få dage.
Vi lægger således vægt på, at kommunen den 20. marts 2019, hvor du henvendte dig igen, var klar over, at ansættelsen ikke havde ført til selvforsørgelse. Dermed er der tale om nye oplysninger, der har betydning for vurderingen af, om du fortsat havde ret til hjælp efter den 13. marts 2019.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at en korterevarende ansættelse på to dage ikke ville føre til ophør af hjælpen, hvis det på forhånd var klart, at der kun var tale om få dages ansættelse. I det tilfælde ville indtægterne fra arbejdet blive fratrukket i ydelsen.
Om reglerne
Efter reglerne er det en betingelse for at få hjælp til forsørgelsen, at ansøger har været ude for ændringer i sine forhold, der bevirker, at personen ikke har mulighed for at skaffe sig det nødvendige til forsørgelsen.
Efter Ankestyrelsens praksis er kommunen forpligtet til at inddrage nye faktiske oplysninger i forbindelse med sagens behandling. Kommunen er således som udgangspunkt både berettiget – men også forpligtet – til at træffe afgørelse på grundlag af de ændrede forhold.
Hvis kommunen således med rette har vurderet, at den sociale begivenhed er ophørt, men nye oplysninger viser, at det forhold, som gav grundlag for en standsning af hjælpen, alligevel ikke medfører, at den sociale begivenhed er ophørt, skal borgeren ikke udfylde ansøgning på ny efter arbejdsforholdets ophør. I stedet skal kommunen beregne hjælpen kontinuerligt, således at hjælpen også beregnes for den periode, hvor borgeren har været i arbejde, og arbejdsindtægter, der optjenes i arbejdsforholdet, skal trækkes fra i hjælpen som en indtægt. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en fuldtidsansættelse viser sig at ophøre inden for kort tid. Genoptagelse af hjælpen forudsætter, at borgeren har henvendt sig til kommunen og oplyst om den nye situation. Henvendelsen skal ske hurtigst muligt efter, at borgeren bliver bekendt med de ændrede forhold.
Efter reglerne skal indtægter som hovedregel fradrages i hjælpen. Dette gælder også ægtefællens indtægter. Visse indtægter er undtaget fra fradrag. Dette gælder dog kun, hvis de særligt er nævnt i loven.
Efter Ankestyrelsens praksis skal indtægter fratrækkes i kontanthjælpen i den måned, hvor indtægten udbetales.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen har på principielt møde behandlet 3 sager vedrørende støtte til køb af bil til personer med ophold på døgninstitution. *) Ansøgerne opfyldte alle de helbredsmæssige betingelser for støtte til bil på ikke-erhvervsmæssigt grundlag. Spørgs...
Udgivet: 2013-07-10
Borgeren modtog under sygdom sygedagpenge svarende til lønnen i det hidtidige arbejde på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Borgeren søgte om supplerende kontanthjælp til sygedagpengene. For at kunne tage stilling til, om borgeren opfyldte betingelsern...
Udgivet: 2013-07-10
En EU-borger havdehverken ret til kontanthjælp eller starthjælp. Ved ansøgning om hjælp må kommunen konkret vurdere i den enkelte sag, om statsforvaltningen må forventes at ville anse en EU-borgers ophold i Danmark for lovligt i medfør af EU-opholdsb...