Ankestyrelsens principafgørelse 77-15

Sag nr. 1

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i jeres sag om klage over A Kommunes afgørelse truffet den 15. august 2014 om afslag på en epilepsialarm som et hjælpemiddel og afgørelse truffet den 30. april 2015 om afslag på en epilepsialarm som en merudgift efter servicelovens § 41.

Resultatet er

•

Jeres søn har ret til en epilepsialarm som hjælpemiddel.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen vil kontakte jer.

Der var enighed på mødet.

Vedr.

hjælpemiddel

Ankestyrelsen vurderer, at en epilepsialarm er et hjælpemiddel for jeres datter.

Vi lægger vægt på, at en epilepsialarm i jeres datters tilfælde har til formål at alarmere jer, når hun får et epileptisk anfald, idet hun ikke selv er i stand til at tilkalde hjælp.

Vi lægger også vægt på, at epilepsialarmen ikke skal bruges i forbindelse med læge- eller sygehusbehandling af jeres datter, men til at opdage og afhjælpe epileptiske anfald hos hende.

Vi vurderer desuden, at en epilepsialarm i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af jeres datters nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette hendes daglige tilværelse i hjemmet.

Vi lægger herved særligt vægt på karakteren og farligheden af jeres datters anfald. Det fremgår, at hun lider af rolandisk epilepsi, der typisk giver krampeanfald i forbindelse med indsovning og opvågning. Jeres datter er bevidstløs under de epileptiske anfald, og anfaldene skal brydes med medicin, såfremt de varer mere end 3-5 minutter, da hun ellers er i risiko for hjerneskader.

Vi lægger desuden vægt på jeres oplysninger om, at jeres datter under et epileptisk anfald ikke er i stand til at selv at vende sig i sengen, spytte fråde ud, synke og kalde på hjælp.

Vi lægger endvidere vægt på, at jeres datter har behov for, at I medicinerer hende med stesolid for at bryde de epileptiske anfald og til at holde luftvejene fri.

Vi er opmærksomme på, at jeres datter har større epileptiske anfald mindre end en gang om måneden, og at hun ikke har haft større anfald siden sommeren 2014. Vi finder dog ikke, at hyppigheden af anfaldene kan indgå i vurderingen, da vi ved vurderingen af kravet for væsentlighed lægger vægt på anfaldenes karakter herunder farlighed, og om epileptikeren er i stand til selv at tilkalde hjælp under et anfald og ikke alene anfaldshyppigheden.

Vi er yderligere opmærksomme på, at en epilepsialarm vil skabe øget tryghed for jeres datter og jer. Vi er enige med kommunen i, at der ikke kan bevilliges hjælpemidler alene med henblik på øget tryghed.

Det følger af servicelovens § 112, at der kan ydes støtte til hjælpemidler, der i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.

Vi finder på den baggrund, at jeres datter opfylder betingelserne for bevilling af en epilepsialarm som et hjælpemiddel.

Vedr.

merudgifter

Vi vurderer derudover, at udgiften til en epilepsialarm ikke er en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af jeres datter i hjemmet.

Vi lægger vægt på, at Ankestyrelsen har taget stilling til, at en epilepsialarm kan bevilliges som et hjælpemiddel efter servicelovens § 112.

Vi lægger endvidere vægt på, at merudgiftsydelsen efter servicelovens § 41 er et supplement til de øvrige bestemmelser om støtte i serviceloven således, at hvis der kan opnås støtte gennem en særlig bestemmelse i serviceloven eller anden lovgivning, skal støtten ydes efter specialbestemmelsen.

Det følger af servicelovens § 41, at der kan ydes dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, når merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

Vi finder på den baggrund ikke, at udgifterne til en epilepsialarm kan dækkes efter reglerne om merudgifter.