Ankestyrelsens principmeddelelse 22-24 om anbragte børn - genbehandlingsfrist - ufødte børn og børn under 1 år - barnets lov § 50, stk. 5, 2. pkt.

Sag nr. 1, j.nr. 24-28568

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

Barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024, som ændret ved lov nr. 217 af 5. marts 2024.

50, stk. 5, 2. pkt., om forlænget genbehandlingsfrist for ufødte børn og børn under 1 år, jf. stk. 1

Afgørelse

A har klaget over børne- og ungeudvalget i K Kommunes afgørelse om B, født X. Børne- og ungeudvalget afgjorde sagen den 14. marts 2024.

Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde. Resultatet er:

Sagen skal tages op igen om 3 år fra børne- og ungeudvalgets afgørelse

Det betyder, at vi ændrer børne- og ungeudvalgets afgørelse, således at sagen først skal tages op igen om 3 år fra børne- og ungeudvalgets afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen om forlænget genbehandlingsfrist

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at der ikke er grund til at beslutte, om B skal være anbragt uden for hjemmet før om 3 år fra børne- og ungeudvalgets afgørelse.

Vi vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at A ikke vil være bedre i stand til at give B tilstrækkelig omsorg inden for denne periode.

Vi vurderer, at A har vanskeligheder af omfattende og længerevarende karakter.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at A er diagnosticeret med skizofreni UNS og anden mental retardering med ringe påvirkning af adfærd, og at hun grundet sine diagnoser har et generelt varigt lavt funktionsniveau. A’s lave funktionsniveau kommer til udtryk ved, at hun ofte skal støttes i egenomsorg fx huske at spise, komme i bad og børste tænder. Derudover kan A opleve negative symptomer som passivitet, social isolation, manglende fremdrift og indsynken i sig selv.

Vi lægger videre vægt på, at A har støtte fra X, som hun kan kontakte 24 timer i døgnet ved behov og som kommer i hjemmet flere gange om ugen, når hun ikke bor hos sin mor.

Vi lægger også vægt på, at A og B kommer på mor/barn- hjem lige efter B’s fødsel, men at det ikke har haft den ønskede effekt, da A trods massiv støtte ikke er i stand til at sikre B’s trivsel og udvikling på egen hånd. Det er blandt andet beskrevet, at A ikke tager den løbende vejledning med sig, og at hun spørger om de samme ting igen og igen. Herudover er A udfordret i at rumme, regulere og spejle B. A’s egne kognitive vanskeligheder er en belastning for hendes egen udvikling af forældrerollen.

Vi lægger i forhold til B vægt på, at hun på mor/barn-hjemmet kommer i større og større mistrivsel, som viser sig ved, at hun trækker sig ind i sig selv og afviser kontakt, da hun ikke får den følelsesmæssige kontakt og omsorg fra A, som hun har brug for. B kan derfor ikke klare at være i det omsorgsmiljø, som A tilbyder, som er en ustabil følelsesmæssig kontakt.

Endeligt lægger vi vægt på, at der ses en positiv udvikling hos B efter anbringelsen i plejefamilien. Og at det er vigtigt for hendes videre udvikling, at der skabes kontinuitet, stabilitet og ro i anbringelsen.

Vi er opmærksomme på, at det på mødet i Ankestyrelsen bliver oplyst, at der er en næsten færdig forældrekompetenceundersøgelse på vej. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi sagen er tilstrækkelig oplyst.

Oplysningerne om A fremgår særligt af statusattest fra psykiatrisk afdeling X om A af den 1. november 2021, underretning fra X af den 14. februar 2024, statusudtalelse X af den 25. februar 2024, statusudtalelse fra X af den 29. februar 2024 og underretning fra X af den 5. marts 2024.

Om reglerne

Vi har brugt reglerne i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget senest skal afgøre sagen igen inden 1 år. Dette gælder, når barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før udvalgets afgørelse. Børne- og ungeudvalget og Ankestyrelsen kan som en undtagelse fastsætte en længere frist. Det er en betingelse, at det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der har ført til afgørelsen må antages også at gælde ud over fristen på 1 år og hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for, at fristen forlænges. For ufødte børn og børn under 1 år kan der dog alene træffes afgørelse om at forlænge fristen til 3 år.

Sag nr. 2, j.nr. 24-72943

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

Barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2924, som ændret ved lov nr. 217 af 5. marts 2024, lov nr. 329 af 9. april 2024 og lov nr. 665 af 11 juni 2024.

§ 49, jf. § 47, stk. 1, om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke af ufødt barn

§ 50, stk. 5, 2. pkt. om forlænget genbehandlingsfrist for ufødte børn og børn under 1 år

Afgørelse

A og B har klaget over børne- og ungeudvalget i K Kommunes afgørelse om C, født den X. Børne- og ungeudvalget afgjorde sagen den 17. juni 2024.

Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde. Resultatet er:

C skal være anbragt uden for hjemmet.

Sagen skal tages op igen om 3 år fra børne- og ungeudvalgets afgørelse.

Det betyder, at vi stadfæster børne- og ungeudvalgets afgørelse, men at genbehandlingsfristen ændres til tre år.

Begrundelsen for anbringelsen af det ufødte barn

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at børne- og ungeudvalget kunne træffe afgørelse om anbringelse uden samtykke af det ufødte barn.

Vi vurderer, at der er en åbenbar risiko for, at C’s sundhed og udvik­ling lider alvorlig skade i tiden efter fødslen på grund af A og B’s manglende evner og ressourcer til at tilbyde tilstrækkelig omsorg for C.

Vi vurderer, at A og B på grund af begrænsede personlige res­sourcer, psykisk sygdom og deres ustabile måde at leve på, ikke kan give C den ro, tryghed, forud­sigelig­hed, stimulation og støtte hun har brug for.

Vi vurderer, at der er begrundet formodning for, at problemerne ikke kan løses inden barnets fødsel eller ved barnets kommende ophold i hjemmet, selv med støttende indsatser. Vi vurderer derfor, at mindre indgribende indsatser ikke er tilstrækkelige til at løse problemerne.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at A og B ikke vil være i stand til at varetage omsorgen og ansvaret for C, hverken nu eller i løbet af hendes opvækst, da deres forældreevne vurderes varigt nedsat.

Vi lægger også vægt på, at A og B har et urealistisk billede af egen formåen. De idylliserer livet med en baby. De fornemmer ikke intuitivt, hvilke udfordringer, der vil kunne opstå, og hvad en baby kræver, herunder særligt de følelsesmæssige behov. A og B formår ikke at handle på anvisninger og vejledning i en grad, som er tilstrækkelig i forhold at sikre en babys trivsel og følelsesmæssige udvikling.

Om A lægger vi vægt på, at hun rummer så få intrapsykiske reguleringsressourcer, at hun selv ved meget små krav eller lille grad af modstand, bliver så følelsesmæssigt belastet, at hun enten ”acter ud” eller dissocierer, og i alle henseender bliver desorganiseret i sin funktion. A har ingen bevidst kobling mellem egne – både fysiske og psykiske – behov. Hun er således en stor del af tiden diffust stresset og belastet, og beskrives uden evne til at forvalte denne belastning relevant.

Hun vurderes med ingen forudsætninger for at møde verden med et stabilt udtryk, herunder heller ikke et barn.

Om B lægger vi vægt på, at hans kognitive forudsætninger for at forstå og begribe verden, sig selv og andre menneskers indre liv og tilstande, er markant lavere, end hvad der er gældende for de fleste voksne mennesker. Ud over et lavt begavelsesmæssigt niveau, er B også udfordret i sin følelsesmæssige forvaltning. Hans strategier til at undgå følelsesmæssigt ubehag er at omskrive ubehaget gennem en forvrængning af virkelighedens faktiske forhold. B beskrives ”dobbelt sårbar”, idet han hverken kan binde an på sine kognitive eller følelsesmæssige systemer og ressourcer til at forstå og handle adækvat ud fra ydre forhold, herunder også ud fra de signaler, et lille barn vil vise. Prognostisk vurderes det usandsynligt, at disse forhold vil ændre sig i et omfang, der vil være tilstrækkelige til, at B kan yde et barn den oversættelse af verden og af egne tilstande, som et barn har brug for, for at vokse trygt og sikkert op.

Vi lægger vægt på, at der tidligere har været iværksat støttende indsatser, herunder familiebehandling og døgnophold, der ikke har bedret de hjemlige forhold for C.

Vi anerkender, at A og B er indstillede på at modtage hjælp i hjemmet, og at de vil gøre alt for at vise, at de godt kan varetage C’s behov. Vi er endvidere opmærksomme på, at der er ved at blive udarbejdet et tillæg til forældrekompetenceundersøgelsen indeholdende samspilsobservationer. Det ændrer imidlertid ikke ved resultatet, fordi A og B’s forældreevner vurderes tilstrækkeligt belyst i forældrekompetenceundersøgelsen og sagens øvrige akter, og deres forældreevne vurderes varigt nedsat.

Oplysningerne om C, A og B fremgår særligt af statusudtalelse fra familiebehandling af den 27. maj 2024, forløbsbeskrivelse fra X af den 11. juni 2024 og forældrekompetenceundersøgelse udarbejdet af autoriserede psykologer X og X om A og B af den 6. juni 2024.

Om reglerne

Vi har brugt reglen i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget i helt særlige tilfælde uden samtykke fra de kommende forældre kan træffe en afgørelse om anbringelse uden samtykke af det ufødte barn umiddelbart efter fødslen, når der er en åbenbar risiko for, at det ufødte barns sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i tiden efter fødslen på grund af de kommende forældres manglende evner eller ressourcer til at tilbyde tilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet. Det er desuden en betingelse, at problemerne ikke kan løses inden barnets fødsel eller ved barnets kommende ophold i hjemmet.

Vi har desuden brugt reglen i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget uden samtykke kan beslutte, at et barn eller en ung skal være anbragt uden for hjemmet. Det er en betingelse, at der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges udvikling på grund af forhold i hjemmet eller hos barnet eller den unge selv. Det er desuden en betingelse, at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller den unge bor hjemme.

Begrundelsen for afgørelsen om forlænget genbehandlingsfrist

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at der ikke er grund til at beslutte, om C skal være anbragt uden for hjemmet før om 3 år fra børne- og ungeudvalgets afgørelse.

Vi vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at A og B’s måde at leve på og deres psykiske sygdomme ikke vil ændre sig væsentligt, og at A og B ikke vil være bedre i stand til at give C tilstrækkelig omsorg inden for denne periode.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at A og B’s udfordringer bunder i deres grundlæggende ”personlighedsfundament”. Deres udvikling af passende sensitivitet, registrering af stimuli, oversættelse heraf, udvikling af mere trygge tilknytningserfaringer, mentalisering og indre psykisk regulering af tanker og følelser, vil være en mangeårig proces af omfattende karakter. A og B beskrives ikke at være i stand til at sikre C’s basale tryghed konsistent i hverken kortere eller længere intervaller. Det beskrives endvidere, at de heller ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for C, hverken nu eller i løbet af hendes opvækst, da deres forældreevne vurderes varigt nedsat.

Hertil kommer, at hensynet til C på afgørende måde taler for at forlænge fristen, da A og B meget tidligt i C’s liv ikke har kunne sikre hende kontinuitet og tryghed. Herunder sikre det ufødte barns sundhed under graviditeten. Vi lægger her vægt på, at der på baggrund af oplysningerne om A og B vurderes på nuværende tidspunkt at blive tale om en længerevarende anbringelse, og at der er ringe udsigt til forbedring af forældrenes vanskeligheder.

Vi lægger desuden vægt på de oplysninger, som er beskrevet under begrundelsen om anbringelse.

Vi er opmærksomme på, at der er ved at blive udarbejdet tillæg til forældrekompetenceundersøgelsen indeholdende samspilsobservationer. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi A og B’s forældreevner er tilstrækkeligt belyst i forældrekompetenceundersøgelsen og sagens øvrige akter.

Oplysningerne om C, A og B fremgår af de bilag, som er nævnt under begrundelsen om anbringelse.

Om reglerne

Vi har brugt reglerne i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget og Ankestyrelsen som en undtagelse kan fastsætte en længere frist. Det er en betingelse, at det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der har ført til afgørelsen må antages også at gælde ud over fristen på 1 år og hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for, at fristen forlænges. For ufødte børn og børn under 1 år kan der dog alene træffes afgørelse om at forlænge fristen til 3 år.

Sag nr. 3, j.nr. J.nr.: 4000372-09

(videreført fra principafgørelse 21-11)

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011

§ 62, stk. 5

Sag nr. 3, j. nr. 1000372-09 (videreført fra principmeddelelse 21-11)

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet af et barn på 11 måneder.

Resultatet er:

Barnet skal fortsat være anbragt uden for hjemmet

Sagen skal tages op igen om 3 år fra udvalgets afgørelse

Vi er således kommet til samme resultat som børn og unge-udvalget om anbringelse, men til et andet resultat om genbehandlingsfristen for anbringelsen.

Begrundelsen for afgørelsen om anbringelse

Vi vurderer, at der er en åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet.

Vi vurderer også, at problemerne ikke kan løses under barnets ophold i hjemmet.

Årsagen til det er, at forældrene på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give barnet tilstrækkelig omsorg og pleje i dagligdagen og sikre det den ro, tryghed, forudsigelighed og stimulation, som det særligt har brug for.

Vi henviser til, at moderen har særdeles svært ved at aflæse og afstemme sig til barnets følelsesmæssige behov og kommer til at forstyrre det i dets ligevægt og generelle udvikling. Moderens personlighedsmæssige problemer hæmmede hendes indlevelse i og varetagelse af barnets behov.

Vi henviser endvidere til, at faderen personlighedsmæssigt er umoden og impulsiv med mangelfulde empatiske evner samt et forhøjet aggressionspotentiale og problemer med forvaltning af aggressive affekter.

Vi har brugt servicelovens regel om, at børn og unge-udvalget uden samtykke kan beslutte, at et barn eller en ung skal være anbragt uden for hjemmet. Det er en betingelse, at der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges udvikling på grund af forhold i hjemmet eller hos barnet eller den unge selv. Det er desuden en betingelse, at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller den unge bor hjemme.

Begrundelsen for afgørelsen om genbehandlingsfrist

Vi vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der begrunder anbringelsen, vil være til stede til 3 år fra udvalgets afgørelse.

Årsagen til det er, at der ikke er oplysninger i sagen, der tyder på, at forældrenes forhold vil ændre sig væsentligt inden for denne periode.

Årsagen er desuden, at barnet har brug for ro, tryghed og forudsigelighed i længere tid.

Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen om anbringelsen.

Vi har brugt servicelovens regler om, at børn og unge-udvalget senest skal afgøre sagen igen inden 3 år. Børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen og retten kan i særlige tilfælde fastsætte en længere frist på 3 år, når et barn ikke er fyldt 1 år. Det er en betingelse, at det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der begrunder anbringelsen, vil være til stede i denne periode.

Oplysningerne i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

A kommunes afgørelse 8. september 2009

Advokatens klage

De oplysninger, som vi sendte til advokaten, før mødet i Ankestyrelsen

Formålet med behandlingen af sagen

Vi har behandlet sagen for at belyse praksis for, hvornår der i særlige tilfælde kan fastsættes en længere frist på 3 år, når et barn ikke er fyldt 1 år ved mødet i børn og unge-udvalget.