Ankestyrelsens principmeddelelse 24-23 om arbejdsskade - ulykke - sikringspligtig arbejdsgiver - skadestidspunkt - omfattet af loven

GældendeÅr: 2023Udgivet: 2023-11-10

Beskrivelse

Principmeddelelsen fastslår En arbejdsgiver er ikke sikringspligtig for ulykker, der indtræffer efter ophøret af et ansættelsesforhold. Dette gælder, uanset om ulykken har tilknytning til det ophørte ansættelsesforhold. Det fremgår af arbejdsskadesik...

Journalnummer

22-62104

Indhold

Afgørelse

X kommune har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om, at du er omfattet af personkredsen i arbejdsskadeloven.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 6. oktober 2022.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du er ikke omfattet af den personkreds, som er sikret efter arbejdsskadeloven.

Det betyder, at vi ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet til et andet resultat.

Begrundelsen for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du ikke er omfattet af den personkreds, som er sikret efter arbejdsskadeloven.

Hvad er afgørende for resultatet

Du befandt dig den 22. november 2019 i en kulturforening i A by, hvor du mødte en borger, som kendte dig fra dit tidligere job i X kommune. Borgeren var sur på dig. Borgeren overfaldt dig fysisk og verbalt.

Vi lægger vægt på, at du var ansat i X kommune fra den 1. juli 2016 til den 31. januar 2019. Skaden skete den 22. november 2019. Du var derfor ikke ansat i X kommune på skadestidspunktet, og du udførte ikke arbejde for X kommune på skadestidspunktet.

Da dit ansættelsesforhold i X kommune var ophørt, har X kommune ikke længere sikringspligt over for dig. Du er således ikke længere omfattet af X kommunes arbejdsskadeforsikring for ulykker.

På skadestidspunktet var du i et nyt ansættelsesforhold. Din nye arbejdsgiver er sikringspligtig for ulykker, der opstår i tilknytning til dette ansættelsesforhold. Hændelsen den 22. november 2019 har ikke nogen tilknytning til dit nye ansættelsesforhold. Vi lægger vægt på, at du kendte borgeren fra dit arbejde i X kommune. Vi lægger også vægt på, at hændelsen skete i din fritid, da du befandt dig i en kulturforening. Hændelsen den 22. november 2019 er derfor ikke en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår i dit nye ansættelsesforhold.

Vi vurderer derfor, at du ved den aktuelle hændelse den 22. november 2019 ikke er omfattet af arbejdsskadeloven. Du har dermed heller ikke ret til ydelser efter loven.

Oplysningerne fremgår særligt af mailen af 14. oktober 2020 fra Koncern HR og Løn i X kommune.

Om reglerne

En arbejdsgiver er forpligtet til at tegne en arbejdsskadeforsikring for sine ansatte. Sikringspligten gælder, indtil ansættelsesforholdet ophører.

Når ansættelsesforholdet ophører, vil den ansatte derfor ikke længere være forsikret for ulykker, der sker i forbindelse med dette ansættelsesforhold

En arbejdsskade forstås efter arbejdsskadeloven som en ulykke, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Arbejdsgiveren bærer således ikke risikoen, når en handling ikke kan henføres til arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på

www.ast.dk

.

Metadata

Retsområder

Lov om arbejdsskadesikringsloven

Nøgleord

omfattet af lovenArbejdsskadeUlykkeskadestidspunktForsikringspligtig arbejdsgiver

Paragraffer

§ 48§ 2§ 5§ 1§ 49

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principmeddelelse 24-23 om arbejdsskade - ulykke - sikringspligtig arbejdsgiver - skadestidspunkt - omfattet af loven

Udgivet: 2023-11-10