Ankestyrelsens principafgørelse 49-18

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at alle behandlingsmulighederne og andre former for hjælp og støtte ikke er udtømt på nuværende tidspunkt. D opfylder derfor ikke betingelserne for bevilling af en servicehund.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at D har infantil autisme og forstyrrelse af aktivitet og adfærd (ADHD). D er normalt begavet og fysisk alderssvarende, men hun viser grundlæggende vanskeligheder i forhold til kommunikation og socialt samspil. Hun har desuden vanskeligheder i form af motorisk uro samt vanskeligheder ved at opretholde opmærksomhed og koncentration.

Vi lægger særligt vægt på de lægelige oplysninger om, at der er indikation for behandling med psykoedukation til D´s forældre og pædagogisk støtte i hverdagen til D. Forældrene tilbydes et kortere forældregruppeforløb i børnepsykiatrisk regi, og der kan overvejes medicinering af D efter en længere stabil periode med pædagogisk støtte i forhold til hendes autisme. D har været i medicinsk behandling for ADHD med Elvanse siden sommeren 2016.

Vi lægger også vægt på, at der i hjemmet er indført belønningssystem og timeout, hvilket har haft god effekt. D kommer i skole hver dag, hvor hun modtager særlig støtte. Det fremgår, at D får støtte i dansk og matematik, deltager i gruppe, hvor der er fokus på at arbejde med struktur omkring opgaver og social træning i samspil med jævnaldrende. D modtager endvidere daglig støtte 1:1 med adfærd, kontakt- og trivselspædagog, hvor der er fokus på støtte til overblik, overgange og forberedelse til nye situationer.

Vi lægger desuden vægt på, at kommunen har vejledt D’s forældre om mulighederne for dækning af merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og aflastning. D’s forældre har deltaget i kommunalt kursus for forældre til børn med autisme, og der har været tilbudt individuel rådgivning hos kommunens autismekonsulent. D’s lillesøster er endvidere tilbudt deltagelse i søskendegruppeforløb.

Vi lægger endvidere vægt på, at D har fokal epilepsi, som hun har været i medicinsk behandling for i kort tid men betragtes som velbehandlet dog stadig med risiko for anfald. D’s epileptiske anfald kræver voksenopsyn til at varetage akut behandling.

Vi lægger særligt vægt på de lægelige oplysninger om, at en servicehund (epilepsihund) ikke anbefales lægeligt, selv om visse familier kan have glæde af en sådan.

Vi vurderer på den baggrund, at der er sat andre former for hjælp og støtte i værk for D og familien, og at virkningen heraf først skal vurderes. Alle behandlingsmuligheder herunder ikke-medicinske og pædagogiske tiltag er derfor ikke udtømt på nuværende tidspunkt.