Ankestyrelsens principmeddelelse 90-19
Beskrivelse
Feriegodtgørelse, der automatisk kommer til udbetaling ved ferieårets udløb, skal fradrages i borgerens ret til ledighedsydelse efter de almindelige regler om fradrag for indtægter. Efter ferielovens regler udbetales feriegodtgørelse på 2.250 kr. ell...
Journalnummer
19-33399
Indhold
Afgørelse
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at de feriepenge, der automatisk er udbetalt til dig den 1. maj 2019, er indtægter, der skal fradrages i din ledighedsydelse.
Vi vurderer, at du ikke har afholdt ferie i de dage, som udbetalingen af feriepenge skal dække, og at der ikke har været en feriehindring.
Vi vurderer derfor, at beregningen af fradraget skal ske efter reglerne om fradrag for indkomst i ledighedsydelsen, og at fradraget derfor er 30 procent af dine brutto-feriepenge.
Kommunen skal omregne dine udbetalte feriepenge (1.938,27 kr.) til en bruttoindtægt og fradrage 30 procent af dette beløb i din ledighedsydelse.
[…]
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at indtægter fra arbejde medfører fradrag i den udbetalte ledighedsydelse, medmindre den efter reglerne er undtaget fra fradrag. Feriepenge der udbetaltes, hvor der har været feriehindring, er undtaget fra fradrag.
Vi lægger også vægt på, at der er udbetalt (netto) 1.938,27 kr. til dig i feriepenge den 1. maj 2019.
Vi lægger ligeledes vægt på din oplysning om, at du ikke har afholdt ferie i ferieåret 2018/2019, og at du ikke var klar over, at feriepengene automatisk blev udbetalt til dig. Feriepengene er derfor ikke udbetalt i forbindelse med afholdelse af ferie.
Vi lægger endelig vægt på, at fradraget skal beregnes efter reglerne om fradrag for indkomst i ledighedsydelsen.
Der skal således ske fradrag for 30 procent af bruttobeløbet af dine feriepenge i din ledighedsydelse.
Om reglerne
Efter reglerne sker der fradrag i ledighedsydelsen med 30 pct. af løn og anden indkomst, der træder i stedet for lønindkomst, indtil bruttoindkomsten inkl. arbejdsgiverens og den fleksjobvisiteredes eget pensionsbidrag udgør 14.686 kr. (2019-niveau) og med 55 pct. af indtægten derover.
Der sker ikke fradrag for arbejdsfrie indtægter, herunder feriepenge og betaling for feriefridage, der udbetales uden at afholde ferie eller feriefridage efter ferieloven m.v., hvis der har været en feriehindring efter ferielovens regler.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2019-12-14
Feriegodtgørelse, der automatisk kommer til udbetaling ved ferieårets udløb, skal fradrages i borgerens ret til ledighedsydelse efter de almindelige regler om fradrag for indtægter. Efter ferielovens regler udbetales feriegodtgørelse på 2.250 kr. ell...
Udgivet: 2019-03-30
Indtægter skal som hovedregel trækkes fra i kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Feriegodtgørelse efter ferieloven skal som udgangspunkt trækkes fra i hjælpen, når borgeren holder ferie, og med det antal dage, som feriegodtgørelsen e...
Udgivet: 2019-12-14
Feriegodtgørelse, der automatisk kommer til udbetaling ved ferieårets udløb, skal fradrages i borgerens ret til ledighedsydelse efter de almindelige regler om fradrag for indtægter. Efter ferielovens regler udbetales feriegodtgørelse på 2.250 kr. ell...