Ankestyrelsens principafgørelse 22-09

GældendeÅr: 2009Udgivet: 2013-07-10

Beskrivelse

En kvinde, der boede i Sverige og arbejdede i Danmark, havde ret til at få behandlet sin ansøgning om fleksjob i Danmark. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at kvinden måtte opfattes som arbejdstager efter EU reglerne og derfor var om...

Journalnummer

J.nr.: 2000208-08

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 69, stk. 1 og § 70, stk. 1
  • Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet - artikel 7, stk. 2 -

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde til grund, at kommunen traf afgørelse om afslag på fleksjob den 25. oktober 2007. Det fremgik videre af sagen, at kvinden indtil den 15. november 2007 modtog sygedagpenge.

Kvinden oplyste i klagen til beskæftigelsesudvalget, at hun fortsat var beskæftiget på den arbejdsplads, hvor hun gennemførte arbejdsprøvningen.

Det var beskæftigelsesudvalgets opfattelse, at den historiske baggrund for reglerne om fleksjob betød, at der som udgangspunkt var krav om lovligt ophold her i Danmark.

Efter Rådets Forordning (EØF) nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet artikel 7, stk. 2, nyder en arbejdstager (som bor i et andet land) samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere. Det betød, at en arbejdstager, der boede i fx Sverige og arbejdede i Danmark nød samme sociale og skattemæssige fordele som en person, som både arbejdede og boede i Danmark.

I den foreliggende situation, hvor kvinden ifølge det oplyste havde modtaget sygedagpenge indtil den 15. november 2007, og hvor hun arbejdede i Danmark, måtte hun opfattes som arbejdstager i forordningens betydning. Hun havde derfor ret til at få behandlet sin sag om fleksjob efter reglerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, uanset hun boede i Sverige.

Beskæftigelsesudvalget fandt, at beskæftigelsesankenævnet ikke kunne afvise at vurdere, om kvinden opfyldte betingelserne for at få tilkendt fleksjob efter reglerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesankenævnet skulle derfor behandle sagen igen og træffe ny afgørelse.

Beskæftigelsesudvalget bemærkede, at der ikke ved denne afgørelse var taget stilling til, i hvilket omfang der i øvrigt kunne være ret til fleksjob i Danmark, uanset at ansøgeren havde bopæl i et andet land.

Information

  • En kvinde, der havde boet i Sverige i nogle år, søgte om fleksjob.
  • Kvinden var i oktober 2005 blevet sygemeldt fra et job i Danmark. Hun havde i 2007 været i arbejdsprøvning i Danmark. Hun modtog sygedagpenge indtil 15. november 2007 fra den kommune i Danmark, der også behandlede hendes sag om fleksjob.
  • Kommunen traf den 25. oktober 2007 afgørelse, og kommunen vurderede, at hun ikke ansås berettiget til fleksjob. Bl.a. fremgik det af begrundelsen, at hun burde kunne bestride ordinært arbejde, som ikke var fysisk belastende.
  • Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse om, at kvinden ikke havde ret til fleksjob. Begrundelsen var, at hun som bosiddende i Sverige ikke havde ret til etablering af fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, heller ikke fleksjob i Danmark. Nævnet lagde til grund, at hun havde modtaget sygedagpenge fra kommunen, fordi hun havde arbejde i Danmark, da hun i oktober 2005 blev sygemeldt, samt at hun blev opsagt fra dette job pr. 31. maj 2006.
  • Nævnet lagde videre til grund, at kvinden siden marts 2007 havde været i arbejdsprøvning, og at hun i perioden maj-september 2007 havde været i praktik på en arbejdsplads i Danmark og i denne periode fortsat havde modtaget sygedagpenge fra kommunen.
  • Nævnet henviste til, at fleksjobtilskud ikke betragtedes som en social sikringsydelse, der var omfattet af EU/1408-forordningens materielle anvendelsesområde, jf. artikel 4.
  • Kvinden klagede over nævnets afgørelse. I klagen blev der henvist til Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed artikel 7, stk. 2. Hun oplyste, at hun fortsat var ansat i et job i Danmark, men dog aktuelt sygemeldt.
  • Nævnet bemærkede i genvurderingen, at der ikke var kommet nye oplysninger og anbringende frem, der kunne give grundlag for at ændre afgørelsen. Nævnet lagde til grund, at kvinden, da kommunen traf sin afgørelse den 25. oktober 2007, ikke var i ansættelsesforhold i Danmark, og nævnet fandt, at hun, når hun ikke længere var berettiget til sygedagpenge/revalidering, overgik til bopælsstatens lovgivning.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af praksis, hvor en borger, der boede i et andet EU- eller EØS-land søgte om etablering af fleksjob i Danmark, herunder betydningen af Rådets Forordning (EØF) om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet artikel 7, stk. 2.

Metadata

Retsområder

Aktivloven

Nøgleord

EuArbejdstagerFleksjobBopælGrænsearbejder

Paragraffer

§ 70§ 69

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 12-19

Udgivet: 2019-03-30

Personer, som højst har 5 år til folkepensionsalderen, og som har en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, har en særlig mulighed for at ansøge om seniorførtidspension. Seniorførtidspension er ikke en anden type førtidspension, men en ...

Ankestyrelsens principafgørelse 35-18

Udgivet: 2018-06-23

Kommunen bevilger fleksjob for 5 år ad gangen. Formålet med midlertidig bevilling og reglerne om opfølgning er at understøtte den progression, som kan være resultatet af tid og erfaring i et konkret job/arbejdsplads og som betyder, at der kan ske en ...

Ankestyrelsens principafgørelse 150-11

Udgivet: 2013-07-10

En borger havde ikke ret til fleksjob, da hans arbejdsevne ikke kunne anses for nedsat i så væsentligt et omfang, som det forudsatte for at få fleksjob. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at borgeren i forbindelse med virksomhedsprakt...