Ankestyrelsens principafgørelse 131-11

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag, som er antaget til belysning af omfanget af kommunens vejledningspligt.

Resultatet er

• Kommunens vejledning i forbindelse med indkaldelse til jobsamtale var tilstrækkelig til at opfylde betingelserne i integrationslovens § 29

Det betyder, at kommunen kunne foretage fradrag i NNs introduktionsydelse i perioden fra den 27. oktober 2010 til den 8. november 2010.

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at kommunen i brev af 4. oktober 2010 informerede NN tilstrækkeligt om konsekvensen af udeblivelse fra jobsamtalen, og om hvilke skridt hun skulle tage for igen at blive berettiget til introduktionsydelse.

Det er efter § 29, stk. 1 i lov om integration af udlændinge i Danmark en betingelse for at foretage fradrag i introduktionsydelsen efter § 30 a, stk. 3, at kommunen skriftligt har informeret om konsekvensen for introduktionsydelsen af udeblivelse fra jobsamtalen, og om hvilke skridt borgeren skal tage for igen at blive berettiget til introduktionsydelse. Vejledningspligten er således en garantiforskrift. Det betyder, at det er en betingelse for at foretage fradrag i introduktionsydelsen, at informationen er givet.

Vi har lagt vægt på, at kommunen i brev af 4. oktober 2010 vejledte med følgende ordlyd:

”Hvis du udebliver fra samtalen uden rimelig grund, sker der fradrag i din introduktionsydelse fra den dag, hvor samtalen skulle være holdt, og indtil du har kontaktet jobcentret igen. ”

Vi finder, at NN har tilstrækkelige danskkundskaber til at forstå vejledningen på dansk, og at kommunen således ikke skulle oversætte brevet til et andet sprog.

Vi har lagt vægt på, at NN deltager i ”danskuddannelse 3” og var i gang med modul 2 på tidspunktet for jobsamtalen.

Vi har også lagt vægt på kommunens oplysninger om, at danskuddannelse 3 er kendetegnet ved, at kursisten lærer at nuancere det talte og skrevne sprog, perspektivere problemstillinger, og får generel kulturel, historisk og samfundsmæssig viden.

Vi bemærker, at der efter § 29 i Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) ikke er en generel pligt til at oversætte vejledning.

Vejledningspligten skal dog ses i lyset af den store betydning en sanktion kan have for borgeren og dennes families økonomiske situation.

Da der er tale om hjælp til forsørgelse, har lovgiver indført regler, der sikrer, at borgeren kender konsekvensen af udeblivelser mv., og ved hvilke skridt borgeren skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.

Kommunen skal på baggrund heraf konkret vurdere, om borgeren i hver enkelt sag har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne forstå vejledningsteksten på dansk, eller om kommunen er nødt til at give vejledningen på et andet sprog, eventuelt på borgerens modersmål.

Som sagen foreligger, er vi enige i kommunens vurdering af, at NN havde tilstrækkelige danskkundskaber til at forstå den skriftlige vejledning på dansk.

Det er efter § 29 i integrationsloven en betingelse for at foretage fradrag i introduktionsydelsen efter § 30 a, at kommunen skriftligt har informeret tilstrækkeligt om konsekvensen af udeblivelse fra jobsamtalen, og om hvilke skridt borgeren skal tage for igen at blive berettiget til introduktionsydelse.

Vi har fundet, at kommunen vejledte tilstrækkeligt i brev af 4. oktober 2010. Kommunen kunne således foretage fradrag i hjælpen, hvis NN udeblev fra samtalen uden rimelig grund.

Beskæftigelsesudvalget finder, at NN udeblev fra samtalen uden rimelig grund, idet der ikke er oplyst nogen grund til udeblivelsen.

Kommunen kunne derfor foretage fradrag i NNs introduktionsydelse i perioden fra udeblivelsen den 27. oktober 2010 til den 8. november 2010, hvor hun igen var i kontakt med jobcentret.