Ankestyrelsens principafgørelse 175-09

GældendeÅr: 2009Udgivet: 2013-07-10

Beskrivelse

Ankestyrelsen anerkendte en blodprop i benet efter en længere flyrejse som et ulykkestilfælde. Ankestyrelsen lagde vægt på, at flyrejsen var egnet til at medføre den anmeldte skade. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at der var tidsmæssig sammenhæng m...

Journalnummer

J.nr.: 1203982-08

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5 og § 6, stk. 1

Afgørelse

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Blodproppen i højre underben blev anerkendt som en arbejdsskade.

Ankestyrelsen vurderede, at flyrejsen var egnet til at medføre den anmeldte skade i form af en blodprop i højre ben.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede foretog en tjenestemæssig flyrejse fra København til Østen. Under flyrejsen hævede sikredes højre underben. 2 dage senere fik sikrede på et hospital iØsten konstateret en blodprop i højre underben.

En trombofiliscreening efter hjemkomsten til Danmark dokumenterede, at sikredes blod ikke var disponeret for blodpropper.

Sikrede havde i en årrække forud for flyrejsen haft tendens til åreknudedannelse i højre ben.

Ankestyrelsen fandt, at sikredes forudbestående tendens til åreknuder ikke repræsenterede en disposition for blodpropdannelse, da åreknuderne var lokaliseret til en overfladisk blodåre, og blodpropdannelsen skete i de dybe vener.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tidsmæssig årsagssammenhæng mellem flyrejsen og blodproppen samt på, at det ved trombofiliscreening var dokumenteret, at sikredes blod ikke var disponeret for blodpropper. Ankestyrelsen fandt det på baggrund heraf tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den anmeldte blodprop var forårsaget af flyrejsen.

Information

  • Sikrede foretog en arbejdsmæssigflyrejse fra København til Østen. Under flyrejsen hævedesikredes højre underben, og 2 dage senerefik sikredepå et hospital iØsten konstateret en blodprop ihøjre ben. En trombofiliscreening dokumenterede, at sikredes blodikke var disponeret for blodpropper.
  • Arbejdsskadestyrelsenafslog at anerkende hændelsen som et ulykkestilfælde.
  • Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke, at flyveturen havde været den overvejende grund til blodproppen. Arbejdsskadestyrelsen henviste til, at en blodprops opståen ifølge lægevidenskaben skyldtes flere faktorer, hvoraf flyveturen kun var en lille del.
  • Arbejdsskadestyrelsen fandt således ikke, at skaden med overvejende sandsynlighed alene var forårsaget af arbejdets forhold, men måtte tilskrives flere forskellige faktorer, herunder faktorer, der var arbejdet uvedkommende.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af Ankestyrelsens praksis om betingelserne for, at blodprop i ben efter flyrejse kunne anerkendes som en ulykke.

Metadata

Retsområder

Arbejdsskadeloven

Nøgleord

ArbejdsskadeUlykkeFlyrejseBlodprop i benÅrsagssammenhæng

Paragraffer

§ 5§ 6

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 146-12

Udgivet: 2013-07-10

Som hovedregel gælder, at ulykker, der indtræffer på vej mellem hjemog fast arbejdsplads, ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Baggrunden herfor er, at almindelig, daglig transport er en privat aktivitet, som arbejdsgiveren ikke har indflyd...

Ankestyrelsens principafgørelse 100-12

Udgivet: 2013-07-10

En hændelse, som fandt sted, mens kvinden var på barselsorlov, kunne anerkendes som en psykisk arbejdsskade. En rådgiver i en kommune blev kontaktet af en kollega om en dramatisk hændelse samme dag på arbejdspladsen. Rådgiveren holdt barselsorlov og ...

Ankestyrelsens principafgørelse U-13-05

Udgivet: 2013-07-11

Ankestyrelsen fandt, at Arbejdsskadestyrelsen ikke var berettiget til at fastsætte en ufravigelig svarfrist på 2 uger overfor sagens parter i forbindelse med uddybende bemærkninger til en anke. Ved denne vurdering blev der lagt vægt på, at forvaltnin...