Ankestyrelsens principafgørelse 55-11

GældendeÅr: 2011Udgivet: 2013-07-10

Beskrivelse

En 12-årig dreng, som var imedicinsk behandling for ADHD, havde ikke en så væsentlig funktionsnedsættelse, at han var omfattet af personkredsen, der kan få dækket merudgifter ved forsørgelsen. Han gik i normalklasse og var med god effekt under behand...

Journalnummer

J.nr.: 3500725-09

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011 - § 41

Bekendtgørelser

  • Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1675 af 22. december 2010 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom - § 1
  • Note:
  • C-36-08 ophæves samtidig og erstattes af denne principafgørelse.

Afgørelse

Afgørelse i din sag om dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af din søn

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om afklaring af personkredsen for merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste i relation til børn med udviklingsforstyrrelser.

Resultatet er

• Du har ikke ret til at få dækket nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af din søn efter reglerne om merudgiftsydelse i serviceloven

Vi tiltræder således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Begrundelse for afgørelsen

Din søn er ikke omfattet af personkredsen for dækning af merudgifter ved forsørgelsen.

Vurderingen af, om betingelserne om varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i servicelovens bestemmelse om merudgifter er opfyldt, skal foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling, som ansøgeren modtager til afhjælpning af sin lidelse. Det gælder dog alene i tilfælde, hvor ophør med den medicinske behandling ville være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for varig eller væsentlig funktionsnedsættelse. Vi vurderer, at det for din søn ikke vil være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for varig eller væsentlig funktionsnedsættelse, hvis den medicinske behandling ophører.

Vi finder efter en samlet vurdering, at der ikke er dokumentation for, at din søn har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse på grund af de følelses- og adfærdsmæssige vanskeligheder, der er beskrevet hos ham.

Vi har lagt til grund, at der konstateret ADHD, og at der er iværksat behandling med Ritalin. Vi har lagt vægt på, at din søn er normalt begavet og går i normalklasse og at han er under behandling for sin opmærksomhedsforstyrrelse med god effekt.

Information

  • Vi har afgjort sagen på grundlag af:
  • • De oplysninger, som forelå da Det Social Nævn traf afgørelse i sagen
  • • Det Sociale Nævns afgørelse af 19. november 2009
  • • Klagen til Ankestyrelsen af 9. december 2009
  • • Det Sociale Nævns genvurdering
  • • Øvrige oplysninger
  • PPR, juli 2002
  • PPR, juni 2005
  • Børneergoterapeutisk undersøgelses, sept. 2005
  • Skoleudtalelse, sept. 2007
  • Skoleudtalelse, august 2009
  • § 50 undersøgelse af 13.10.2009
  • Klager af 3.7.2010
  • Journal fra læge P
  • Journalnotater A Kommune
  • Kommunen meddelte ved afgørelse af 11. marts 2009 afslag på ansøgning om dækning af merudgifter ved forsørgelsen af din søn. Kommunen henviste til, at
  • din søn ikke var omfattet af personkredsen, jf. principafgørelse C-36-08.
  • Det sociale Nævn tiltrådte ved afgørelse af 19. november 2009 kommunens afgørelse.
  • Nævnet begrundede afgørelsen med, at din søn havde ADHD, var normalbegavet, gik i en almindelig klasse, at han var i medicinsk behandling og det forventedes, at han med den fornødne støtte kunne forblive i normalklasse. Nævnet henviste til C-36-08.
  • Du klagede den 9. december 2009 over nævnets afgørelse.
  • Nævnet havde i sin genvurdering af 21. januar 2010 ikke yderligere bemærkninger til sagen.
  • Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Metadata

Retsområder

Serviceloven

Nøgleord

Væsentlig funktionsnedsættelseUdviklingsforstyrrelseUafhængig af behandlingAdhdMerudgifter ved forsørgelsenMedicinsk behandlingPersonkreds

Paragraffer

§ 41§ 50§ 1

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 25-19

Udgivet: 2019-05-08

Forældre, der forsørger og passer et barn i hjemmet med nedsat funktionsevne, kan få dækket merudgifter ved forsørgelsen af barnet og tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet efter serviceloven. Det er en betingelse, at behovet for dækning af me...

Ankestyrelsens principafgørelse 78-11

Udgivet: 2013-07-10

Der kunne ikke ydes hjælp efter serviceloven til aflastning i form af ansættelse af hjælpere til pasning af et barn under indlæggelse på et sygehus. Barnet havde behov for støtte under indlæggelse til operation for medfødte hjerte- og hjernelidelser....

Ankestyrelsens principafgørelse 50-19

Udgivet: 2019-11-07

Oplysningspligt og helhedsvurdering En kommune skal oplyse en sag i tilstrækkeligt omfang, inden den træffer afgørelse efter den sociale lovgivning. Kommunen skal inddrage borgeren og vurdere borgerens ansøgning og spørgsmål om hjælp i forhold til al...