Ankestyrelsens principafgørelse 6-18
Beskrivelse
Kommunen skal yde socialpædagogisk støtte til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og borgere med særlige sociale problemer, som medfører et behov for hjælp, omsorg, støtte eller optræning og hjælp til udvikling af færdighe...
Journalnummer
2016-2131-51389
Indhold
Afgørelse
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du er omfattet af personkredsen, der har ret til socialpædagogisk støtte.
Vi vurderer, at dine sproglige vanskeligheder og analfabetisme har et sådant omfang, at der er tale om et særligt socialt problem, som gør at du ikke kan leve et liv på lige fod med andre.
Vi vurderer også, at det ikke er sandsynliggjort, at du kan kompenseres på anden vis.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du er analfabet, samt at du ikke taler eller forstår dansk, men kun farsi.
Det fremgår af udredningen, at:
•
du ikke taler eller forstår dansk
•
du ikke har gået i skole og ingen uddannelse har
•
du ikke kan finde ud af talværdier og kombinationer
•
du har svært ved at forstå værdien af den danske krone
•
du ikke har forståelse for tid, og ikke kender klokken
•
du ikke kan anvende digitale løsninger – dankort, hæveautomat, digital post og digitalt komfur m.v.
•
du ikke kan anvende offentlig transport, da du ikke kan læse skilte og tidsplaner
Vi lægger herudover vægt på, at du har behov for støtte til, at:
få læst og reageret på post
•
forstå jeres økonomi
•
bestille tid hos læge, tandlæge, optiker m.v.
•
overholde aftaler
•
arrangere transport til undersøgelser m.v.
•
kontakte myndigheder, boligforening, postbutik o.l.
Vi lægger endvidere vægt på dine oplysninger om, at du og din ægtefælle har et meget begrænset netværk i Danmark.
Vi er opmærksomme på, at kommunen har vurderet, at du vil være i stand til at opsøge den relevante tolkebistand i dit nærområde. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi dit støttebehov er mere omfattende end blot et almindeligt behov for tolkning, og fordi det vurderes, at du er omfattet af personkredsen, der har ret til socialpædagogisk støtte.
Vi bemærker desuden, at du på grund af dine vanskeligheder med tidsforståelse ikke kan henvises til at anvende tolkebistand, som kun er tilgængelig på specifikke tidspunkter, uden samtidig at få støtte til at møde op på de rigtige tidspunkter.
Oplysningerne fremgår særligt af udredningen og status fra din bostøtte.
Om reglerne
Kommunen skal yde den nødvendige hjælp og støtte efter servicelovens regel om socialpædagogisk støtte, så borgere med betydelig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer så vidt muligt er i stand til at leve og udfolde sig som andre, der ikke har en funktionsnedsættelse. Hvis borgeren modtager anden støtte, skal kommunen vurdere, om borgeren allerede er kompenseret for sit behov for socialpædagogisk støtte. Kommunen skal i den forbindelse forholde sig til, om borgeren modtager socialpædagogisk støtte som en integreret del af et botilbud eller anden støtte, der kan opfylde samme støttebehov. Kommunen skal sikre, at borgeren ikke bliver dobbeltkompenseret for det samme støttebehov. Vi henviser til principafgørelse 60-15.
Kommunen skal foretage en konkret vurdering af borgerens behov for hjælp. Det er ikke en betingelse, at den betydelige funktionsnedsættelse eller de særlige sociale forhold er varige, eller at borgeren har en diagnose. Socialpædagogisk støtte kan bevilges til borgere, der har ressourcer til at kunne klare sig selv på nogle områder, men samtidig har behov for hjælp på andre områder.
Den støtte, der kan bevilges hjælp til, varierer meget og afhænger af den enkelte borgers behov. Det kan være hjælp, omsorg eller støtte, samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Der kan både være tale om vedligeholdende og udviklende socialpædagogisk støtte. Vi henviser til principafgørelse 78-14.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er ikke enighed om afgørelsen. En mødedeltager mener, at du er kompenseret med den tolkebistand kommunen har tilbudt dig.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen har i 3 sager truffet afgørelse om støtte til køb af bil på trivselsmæssigt grundlag til beboere i bofællesskab uden fælles kørselsordning. Ingen af beboerne kunne selv køre bil. Ansøgerne opfyldte alle de helbredsmæssige betingelser fo...
Udgivet: 2013-07-10
Servicelovensbestemmelse om afløsning og aflastning finder alene anvendelse, når en ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende tilkendegiver at ville passe en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. En hjemmeboende voksen, der ikke ...
Udgivet: 2021-05-19
Principmeddelelsen er en omskrivning af principmeddelelse 59-17. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt i forhold til den tidligere udmeldte praksis om forsorgshjemmets rolle. Omskrivningen er sket, fordi den udmeldte praksis i sag nr. 2 i prin...