Ankestyrelsens principafgørelse 126-09

GældendeÅr: 2009Udgivet: 2013-07-10

Beskrivelse

Ankestyrelsen forkortede genbehandlingsfristen til 6 måneder i en sag om fortsat anbringelse uden for hjemmet af en 7-årig pige. Begrundelsen var, at faderen, der havde del i forældremyndigheden, var inde i en god udvikling, og at han 4 måneder forin...

Journalnummer

J.nr.: 4000154-08

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 62, stk. 2 og § 62, stk. 3, 2. pkt.

Afgørelse

Ankestyrelsen var enig i børn og unge-udvalgets afgørelse om fortsat anbringelse uden for hjemmet af pigen, men ændrede genbehandlingsfristen til 6 måneder fra Ankestyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsenanmodede i afgørelsen kommunen om, inden børn og unge-udvalget behandlede sagen igen, at iværksætte en forældreevneundersøgelse af faderen.

Begrundelsen for afgørelsen om anbringelse var, at faderen og moderen på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kunne give pigen tilstrækkelig omsorg i dagligdagen og sikre hende den tryghed og støtte, som hun havde brug for.

Ankestyrelsen henviste til, at faderen havde haft et alkoholmisbrug, og at det fremgik af en 2 år gammel forældreevneundersøgelse om ham, at han havde kognitive vanskeligheder med manglende overblik samt personlighedsmæssige vanskeligheder. Faderen havde tidligere på trods af flere forsøg på afvænning af alkohol ikke været i stand til gennem længere tid at fastholde stabilitet i dagligdagen.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at faderen 1 år og 4 måneder tidligere startede et behandlingsforløb og var udskrevet som færdigbehandlet, og at han efter det oplyste ikke havde indtaget alkohol de seneste 10 måneder.

For moderens vedkommende henviste Ankestyrelsen til, at hun havde givet samtykke til anbringelsen af pigen.

For så vidt angik genbehandlingsfristen, mente Ankestyrelsen, at der inden 6 måneder fra styrelsens afgørelse var grund til at beslutte, om pigen fortsat skulle være anbragt uden for hjemmet.

Begrundelsen for afgørelsen om at forkorte genbehandlingsfristen var, at faderen var inde i en god udvikling, og at han 4 måneder forinden var udskrevet som færdigbehandlet fra rusmiddelcenteret. Desuden skulle der foretages en ny forældreevneundersøgelse af ham.

Ankestyrelsen ændrede således børn og ungeudvalgets afgørelse om genbehandlingsfristen.

Information

  • En 7-årig pige havde været anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie siden hun var 5½ år.
  • Forældrene, der var skilt, havde fælles forældremyndighed over hende.
  • Faderen havde haft et flerårigt alkoholproblem, og han havde forsøgt antabusbehandling flere gange. 1 år og 4 måneder tidligere kom han i behandling på et rusmiddelcenter med både antabusbehandling og samtaleterapi. Han havde efter det oplyste været ude af alkohol siden, dog med et tilbagefald et par dage 10 måneder tidligere. Han var færdigbehandlet og var blevet udskrevet 6 måneder senere.
  • Moderen, der havde en alvorlig psykisk lidelse, boede på et bosted for psykisk syge, der ikke kunne klare sig i egen bolig. Hun havde givet samtykke til anbringelsen, og ønskede at pigen skulle blive i plejefamilien.
  • Pigen var generelt alderssvarende udviklet. Hun glædede sig, når hun skulle på den månedlige weekend hos faderen, og hun var ikke længere bekymret for, om han var beruset.
  • Børn og unge-udvalget traf afgørelse om fortsat anbringelse uden for hjemmet af pigen med en genbehandlingsfrist på 1 år. Faderen klagede over udvalgets afgørelse.

Metadata

Retsområder

Serviceloven

Nøgleord

GenbehandlingsfristAnbringelseForældreevneundersøgelseGod udvikling

Paragraffer

§ 62

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principmeddelelse 20-20

Udgivet: 2020-08-26

Principmeddelelsen er en omskrivning af C-48-02. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, gælder således fortsat på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse...

Ankestyrelsens principafgørelse C-3-01

Udgivet: 2013-07-10

Børn og unge-udvalget havde i en sag, hvor børnene var anbragt med samtykke fra moderen, der havde forældremyndigheden, bl.a. truffet afgørelse om overvåget samvær over for faderen, der ikke havde del i forældremyndigheden. Moderen og hendes advokat ...

Ankestyrelsens principafgørelse C-1-99

Udgivet: 2013-07-10

En formandsafgørelse om undersøgelse bortfalder efter udløbet af 7dages-fristen, når den ikke forinden er godkendt af Børn og unge udvalget, og har herefter ingen retsvirkning. En godkendelse af Udvalgets godkendelse af yderligere en formandsafgørels...