Ankestyrelsens principafgørelse 83-14

GældendeÅr: 2014Udgivet: 2014-12-10

Beskrivelse

Kommunen skal som udgangspunkt påbegynde udbetalingen af sygedagpenge, når kommunen modtager en ansøgning om sygedagpenge, og det er konstateret, at den sygemeldte opfylder de grundlæggende betingelser for udbetaling af sygedagpenge, herunder beskæft...

Journalnummer

2014-3310-39624

Indhold

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunen var berettiget til at indhente lægelige oplysninger om dine helbredsmæssige forhold, inden der blev truffet afgørelse om berettigelse til udbetaling af sygedagpenge.

Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du to gange tidligere havde været sygemeldt af samme årsag. Vi har endvidere lagt vægt på, at du 3 uger forud for sygemeldingen raskmeldte dig og genoptog arbejdet. Vi har endeligt lagt vægt på, at der den 18. december 2013 blev udarbejdet en statusattest, hvor lægen udtalte sig om dine skånehensyn.

Der var derfor af særlige årsager væsentlig tvivl om, hvorvidt du var uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Vi vurderer samtidigt, at der mangler oplysninger om dine helbredsmæssige forhold på tidspunktet for din sygemelding.

Det kan uden de oplysninger ikke vurderes, om du havde ret til sygedagpenge i forbindelse med din sygemelding den 3. januar 2014, og om din arbejdsgiver som afledet ret var berettiget til refusion af sygedagpenge.

Vi har lagt vægt på, at der mangler oplysninger om, hvorvidt din tilstand var forværret, siden du selv raskmeldte dig og genoptog arbejdet. Vi vurderer, at den indhentede statusattest fra egen læge ikke fyldestgørende beskriver dine helbredsforhold på tidspunktet for din nye sygemelding, da den ikke er baseret på en aktuel undersøgelse i forbindelse med sygemeldingen. Vi vurderer, at kommunen burde have indhentet en erklæring på baggrund af en undersøgelse f.eks. fra din læge.

Vi bemærker, at der ikke kan foretages en bred vurdering fra første sygedag, selv om du tidligere har været sygemeldt med samme lidelse, jf. principafgørelse D-10-06.

Hjemvisningen af sagen betyder, at den er afsluttet hos os og sendt tilbage til kommunen.

Kommunen skal derfor fortsætte behandlingen af din sag og træffe en ny afgørelse. Du kan klage over kommunens afgørelse efter de almindelige regler, dvs. ved at henvende dig til kommunen inden fire uger.

Kommunen skal indhente en lægelig vurdering af, om du var uarbejdsdygtig. Kommunen skal derefter igen tage stilling til, om du havde ret til sygedagpenge, og om din arbejdsgiver havde ret til refusion af sygedagpenge. Kommunen skal først udbetale sygedagpenge, hvis det på baggrund af de lægelige oplysninger vurderes, at du var uarbejdsdygtig.

Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder rådgivning og vejledning.

Hvis du ønsker råd og vejledning om, hvorledes du i hensyntagende beskæftigelse kan udnytte din arbejdsevne, kan du rette henvendelse til din kommune.

Efter reglerne er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. En arbejdsgiver kan kun få sygedagpengerefusion, hvis medarbejderen ville have haft ret til at få udbetalt sygedagpengene fra kommunen.

Kommunen skal sikre sig, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.

Genvurdering

Kommunen har modtaget klagen den 29. april 2014. Genvurderingen er først sendt til Ankestyrelsen den 9. juli 2014.

Kommunen har desuden ikke givet dig besked om, at genvurderingen ikke kunne færdiggøres inden for 4 uger og meddelt dig en frist for, hvornår genvurderingen kunne forventes afsluttet.

Der er ikke særlige regler om sanktioner, hvis en kommune overtræder ordensforskriften.

Kommunen har beklaget den sene genvurdering.

Sagsoplysninger

  • Du har oplyst, at din læge har bekræftet, at du var uarbejdsdygtig. Du har desuden oplyst, at du havde raskmeldt dig på grund af kommunens sagsbehandling, og da du havde mulighed for at begynde i nyt arbejde.
  • Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.
  • Sag nr. 2
  • Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over afslag på udbetaling af sygedagpenge.
  • Resultatet er:
  • • Kommunen var berettiget til at afvente modtagelse af lægelige akter, inden kommunen traf afgørelse om udbetalingen af sygedagpenge
  • • Kommunen skal behandle din sag igen
  • Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.
  • Kommunen skal, inden der træffes en ny afgørelse, indhente en lægelig vurdering af, hvorvidt du var uarbejdsdygtig på grund af sygdom ved din sygemelding den 3. januar 2014.
  • Kommunen har ikke overholdt genvurderingsfristen på 4 uger.
  • Du har oplyst, at du ikke var tilfreds med din læges vurdering. Du har desuden oplyst, at du havde smerter og ikke var i stand til at varetage dit arbejde som kloakmester med kørsel og betjening af maskiner.
  • Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.

Metadata

Retsområder

RetssikkerhedslovenSygedagpengeloven

Nøgleord

Første fraværsdagProcedure ved ansøgningDokumentationUdbetalingstidspunktSygedagpenge

Paragraffer

§ 5§ 7§ 10§ 15§ 71§ 39

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse S-1-02

Udgivet: 2013-07-11

Et behandlingforløb over 15 dage på PTU´s Ambulatorium med ophold på PTU´s patienthotel/patientlejlighed var ikke indlæggelse, men ambulant behandling. Derfor var ansøger berettiget til time- og dagpenge. Det blev lagt til grund, at ansøger havde kra...

Ankestyrelsens principafgørelse 2-15

Udgivet: 2015-02-06

Efter tre måneders sygefravær skal vurderingen af uarbejdsdygtigheden foretages efter en bred vurdering. Det betyder efter praksis, at uarbejdsdygtigheden skal vurderes i forhold til de arbejdsområder, som pågældende på baggrund af sin uddannelse ell...

Ankestyrelsens principafgørelse O-109-97

Udgivet: 2013-07-11

Ansøger havde i forbindelse med bodeling på et tidspunkt, hvor hun modtog kontanthjælp, modtaget et beløb på ca. 50.000 kr. Beløbet havde hun overført til 3. mands konto uden at oplyse kommunen herom. Ankestyrelsen fandt, at beløbet måtte betragtes s...