Ankestyrelsens principmeddelelse 77-19

GældendeÅr: 2019Udgivet: 2019-11-21

Beskrivelse

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af Ankestyrelsens principmeddelelser 56-06, 143-09 og 237-10. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har ...

Journalnummer

19-23332

Indhold

Afgørelse

Resultatet er:

NN og MM skal fortsat være anbragt uden for hjemmet

Sagen skal tages op igen om 2 år fra vores afgørelse

Vi er således kommet til samme resultat som børn og unge-udvalget om anbringelsen og om genbehandlingsfristen.

Begrundelsen for afgørelsen om anbringelse

Vi vurderer, at NN og MM ikke kan bo hjemme, da der vil være væsentlig risiko for at deres sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade, og da problemerne ikke kan løses på anden måde.

Årsagen til det er, at De begge som forældre på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give NN og MM tilstrækkelig omsorg og støtte i dagligdagen og sikre dem den ro, tryghed, forudsigelighed og støtte, som særligt NN har brug for.

Årsagen er også, at De XX og De YY er idømt straf for vold mod NN og MM.

Årsagen er desuden, at De XX er belastet af Deres følelsesmæssige vanskeligheder i form af uro, træthed, fysisk ubehag og sandsynligvis også tristhed. Disse vanskeligheder har alvorlige konsekvenser for Deres evne til at leve Dem ind i og forstå børnenes behov. Deres samspil med børnene er præget af følelsesmæssig ustabilitet, og samspillet styres af Deres egne behov for at vise Deres kompetencer som mor. De har svært ved at leve Dem ind i og tilgodese børnenes udviklingsmæssige behov.

Og De YY fremstår som en mand med nedsat begavelse og med begrænsede sproglige ressourcer. De er meget uvant med, og nok også uformående i forhold til, at gøre Dem overvejelser over eget og børnenes liv. De præges endvidere af vanskeligheder i forhold til at indgå i samspillet med andre mennesker på en afslappet og spontan måde, og De kan have tendens til at reagere med for lidt kontrol af følelsesmæssige reaktioner. De var ikke i samspillet med børnene i tilstrækkeligt omfang i stand til at fastholde voksenrollen, når der var behov for det.

Årsagen er endeligt, at De som forældre har involveret NN og MM i Deres problemer og frustrationer i forbindelse med børnenes anbringelse på børnehjemmet og samarbejdet med kommunen.

Vi henviser til, at NN er en indesluttet og meget umoden dreng, der har store vanskeligheder med det sociale samspil med andre. I hans kontaktform til andre børn har han svært ved at aflæse og acceptere andre børns grænser. NN vil grundlæggende trives bedst i en rolig, overskuelig, velstruktureret og dermed forudsigelig dagligdag med stabil voksen kontakt, der kan støtte ham.

Vi henviser endvidere til, at MM er en livlig, meget selvhjulpen, ”voksen” og socialt velfungerende pige. Bagved denne facade gemmer der sig imidlertid en meget presset pige, der ligger under for konflikten mellem Dem og forvaltningen.

Følelsesmæssigt er MM en lukket pige, med tendens til at vende tingene indad, og hun synes at være både præget af en underliggende vrede og tristhed, som påvirker hendes selvværd negativt.

Vi er opmærksomme på, at MM har givet udtryk for, at hun ønsker at bo hjemme. Vi vurderer dog, uanset MM’s holdning, at det er bedst for hende at være anbragt uden for hjemmet.

Begrundelsen for afgørelsen om genbehandlingsfrist

Vi vurderer, at der ikke er grund til fravige hovedreglen om, at børn og unge-udvalget skal afgøre sagen igen inden 2 år.

Årsagen til det er, at der ikke er oplysninger i sagen, der tyder på, at Deres forhold som forældre til NN og MM vil ændre sig så væsentligt inden for denne periode, at De vil være i stand til at varetage omsorgen for dem.

Årsagen er desuden, at NN og MM har brug for tryghed, stabilitet, støtte og behandling i længere tid.

Vi henviser til oplysningerne og begrundelsen for afgørelsen om fortsat anbringelse af NN og MM ovenfor.

Information

  • Sagen vedrørende 4 søskende, der ved en formandsbeslutning blev anbragt uden for hjemmet med henblik på iværksættelse af undersøgelse efter servicelovens § 39. Børnenes moder havde fælles forældremyndighed med faderen til de to ældste børn. Forældrene boede hver for sig. Moderen havde alene forældremyndigheden over de to yngste børn og var samlevende med deres fader. Alle 4 børn boede hos moderen og hendes samlever.
  • Efter udarbejdelse af undersøgelsen besluttede Børn og unge - udvalget at der var grundlag for at opretholde anbringelsen af alle 4 børn.
  • Børn og unge - udvalget begrundede afgørelsen med, at der for alle 4 børn var en åbenbar risiko for, at børnenes sundhed og udvikling ville lide yderligere alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for og behandling af børnene i hjemmet og på grund af fysiske og psykiske overgreb. Beslutningen blev truffet efter servicelovens § 42 stk. 1, nr. 1 og nr. 2.
  • Det fremgik af sagen, at samleveren havde udøvet vold imod alle 4 børn. Moderen var bekendt med volden og havde i forbindelse med en undersøgelse af et af børnene oplyst, at samleveren slog alle 4 drenge.
  • Ankestyrelsen behandlede sagen ad 2 gange, idet der først blev klaget over anbringelsen af de to ældste drenge, hvor der var fælles forældremyndighed og dernæst over anbringelsen af de 2 yngste drenge, hvor moderen alene havde forældremyndigheden.
  • Drengen kom til Danmark som 10 årig via familiesammenføring med faderen. Han var vokset op hos sin farmor og onkel og dennes kone og deres børn, idet hans mor forlod familien, da han var spæd. Faderen forlod familien, da drengen var 1 år gammel, og havde således ikke set sin søn i 9 år, før de blev familiesammenført.
  • Drengen havde været meget overladt til sig selv, idet faderen først kom hjem omkring mellem kl. 19 og 22. Han havde således selv lavet mad, når hans far ikke var hjemme og læst lektier, og drengen havde brugt tiden på at læse og se tv. Dette fremgik af gentagne underretninger fra skoler og institutioner. Faderen havde endvidere ikke deltaget i skole-hjemsamtaler og andre møder på skolerne. Herudover fremgik det af flere underretninger, at faderen havde slået drengen, hvilket han også havde erkendt.
  • Pædagogisk-psykologisk vurdering af drengen viste, at han havde nogle særlige vanskeligheder.
  • Der var i sagen foretaget undersøgelse af drengens og faderens forhold, og drengen var tildelt fast kontaktperson. Senere blev drengen akutanbragt med faderens samtykke, da drengen overfor en kammerat og kammeratens far havde oplyst, at han var blevet slået med et jernrør af sin far.
  • Skadejournal fra hospital på tidspunktet for anbringelsen oplyste, at drengen var blevet slået med et jernrør på højre overarm og mod højre hånd 3 dage tidligere.
  • Anbringelsen af drengen blev ændret til en anbringelse uden samtykke, da faderen ikke ville give sit samtykke til ændring af drengens anbringelsessted.

Metadata

Retsområder

Serviceloven

Nøgleord

AnbringelseForældremyndighedsindehaverOvergreb

Paragraffer

§ 39§ 42 § 42§ 62§ 58

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 97-13

Udgivet: 2013-12-04

Når et ophold på et anbringelsessted som følge af en afgørelse om varetægtsfængsling i surrogat eller en afgørelse om alternativ afsoning, er en anbringelse i servicelovens forstand, giver det mulighed for efterværn. Varetægtsfængsling i surrogat sam...

Ankestyrelsens principafgørelse C-28-01

Udgivet: 2013-07-10

Der er fortsat ret til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forhold til et handicappet barn, når en person føder et rask barn, såfremt personen fortsat passer det handicappede barn i hjemmet. I den konkrete sag, hvor ansøger ikke var berettiget...

Ankestyrelsens principafgørelse C-56-06

Udgivet: 2013-07-11

Ankestyrelsen har truffet en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke af 4 børn på grund af forældremyndighedsindehaverens utilstrækkelige omsorg for og behandling af børnene. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at henvise til servic...