Ankestyrelsens principafgørelse 125-12

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om rækkevidden af myndighedens vejledningsforpligtelse i forhold til myndighedens mulighed for at kræve tilbagebetaling af kontanthjælp i en situation, hvor modtageren af hjælpen har optaget et forbrugslån.

Resultatet er

• NN har modtaget kontanthjælp uberettiget.

• A Kommune har opfyldt sin vejledningsforpligtelse over for NN i forhold til betydningen af forbrugslån for retten til kontanthjælp.

• Det betyder, at NN skal tilbagebetale den modtagne kontanthjælp.

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

A Kommune vil kontakte NN.

To mødedeltagere var ikke enig i afgørelsen. Mødedeltagerne mente, at det af kommunens vejledning burde fremgå, at lån anses som formue.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at NN har modtaget kontanthjælp uberettiget.

Vi vurderer endvidere, at A Kommune har opfyldt sin vejledningsforpligtelse over for NN i forhold til betydningen af forbrugslån for retten til kontanthjælp.

Det betyder, at NN skal tilbagebetale den modtagne kontanthjælp.

Vi har lagt vægt på, at hun har et indestående på 30.000 kroner, som hun har overført til sin bankkonto i december 2010, og derved er beløbet frit tilgængeligt. Selvom der er tale om et forbrugslån, som skal tilbagebetales, ændrer det ikke ved vurderingen af, at hun har et beløb på over 10.000 kroner til at leve for, det vil sige formue i aktivlovens forstand.

NN burde have indset, at kontanthjælpen for januar og halvdelen af februar 2011 (indbetalt 30. december 2010 til forsørgelse i januar 2011 og 1. februar 2011 til forsørgelse i februar 2011) blev ydet med urette.

Vi vurderer derfor, at NN i januar og delvist februar 2011 har modtaget kontanthjælp uberettiget.

Vi har lagt vægt på, at NN i hvert fald fra 21. december 2010 har haft fuld råderet over et beløb på 30.000 kroner og således må anses for at have været i besiddelse af en disponibel formue. Den omstændighed, at der er tale om et forbrugslån, ændrer ikke vurderingen af, at NN på det tidspunkt havde et beløb, som måtte anses for at være kommet til udbetaling, og som er tilgængeligt.

NN har ved ansøgningen om kontanthjælp den 14. april 2010 underskrevet erklæring om, at hun har pligt til at give oplysninger til kommunen om ændringer i forhold, der kan have betydning for hjælpen, og at undladelse af at afgive oplysninger kan medføre krav om tilbagebetaling og politianmeldelse. I erklæringen er formue beskrevet som blandt andet kontantbeholdning og indestående i bank eller sparekasse. Det fremgår endvidere af borgerens journal af samme dato, at rådigheds- og oplysningspligt er blevet indskærpet over for borgeren.

Vi har lagt vægt på, at A Kommune således i tilstrækkelig grad har vejledt NN om oplysningspligten, både mundtligt og skriftligt, da hun søgte om kontanthjælpen.

På trods af, at NN blev vejledt om sin oplysningspligt har hun ikke oplyst kommunen om, at hun tog et forbrugslån i december 2010, hvorfor hun har tilsidesat sin oplysningspligt.

Vi har lagt vægt på, at borgere, der modtager hjælp efter aktivloven, er underlagt oplysningspligt, hvis der sker ændringer i deres forhold. Dette følger af § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har ikke fundet grund til at tilsidesætte kommunens beregning i brev af 21. juni 2011 af det beløb, der skal tilbagebetales.

Der var ikke enighed om afgørelsen. To mødedeltagere mente, at det af kommunens vejledning burde fremgå, at lån anses som formue.