Ankestyrelsens principafgørelse 67-16

GældendeÅr: 2016Udgivet: 2016-10-15

Beskrivelse

Kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Personer, som har medfødte misdannelser eller mangler, men ikke synligt eller umiddelbart konstaterbar ...

Journalnummer

2015-2123-45748

Indhold

Afgørelse

Sag 1: 2015-2123-45748

Resultatet er:

Du er ikke omfattet af personkredsen, der kan få dækket merudgifter til diæt.

Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster, dog med en anden begrundelse.

Der var enighed på mødet.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at du ikke har en medfødt misdannelse eller mangel, der medfører behov for en særlig diæt.

Vi lægger vægt på, at du ikke har en diagnosticeret medfødt lidelse, der medfører, at du skal følge en særlig diæt. Du lider ifølge statusattest af 24. september 2015 af glutenallergi. Der er ikke tale om en medfødt lidelse, der medfører behov for at følge en særlig diæt.

Det følger af merudgiftsbekendtgørelsens § 2, at personer, som har medfødte misdannelser eller mangler men ikke synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, kan få hjælp til dækning af merudgifter til diæt, når forskrifter om diæt og lignende følges.

Vi lægger desuden vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at der er tale om en lidelse med konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Vi finder på den baggrund, at du ikke er omfattet af personkredsen, der har ret til dækning af merudgifter til diæt.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Metadata

Retsområder

Serviceloven

Nøgleord

LaktoseintoleransFødevareallergiMedfødt misdannelse eller mangelMerudgifterCøliakiPersonkreds

Paragraffer

§ 2§ 100

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 83-13

Udgivet: 2013-12-04

For at yde støtte til bil og merudgifter til voksne efter serviceloven skal borgeren have en varig nedsættelse af funktionsevnen, som ikke kan forbedres ved behandling. En kommune kan i sager om merudgifter og støtte til køb af bil som udgangspunkt s...

Ankestyrelsens principafgørelse 94-11

Udgivet: 2013-07-10

Der kunne ikke ydes dækning af udgifter til ledsagers transport og aktiviteter som en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse. Det var en betingelse for at få hjælp efter reglerne om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, at der ...

Ankestyrelsens principafgørelse C-57-03

Udgivet: 2013-07-10

Ankestyrelsen fandt ikke, at en ansøger var berettiget til at få hjælp til dækning af udgifter til advokat i forbindelse med de offentlige myndigheders behandling af ansøgers klagesager som en nødvendig merudgift efter serviceloven eller som en rimel...